• Home
  • Elisabeth la Cour

Elisabeth la Cour

Kunstindeks Frederikssund

Elisabeth la Cour er væver/billedvæver. Født i 1943, bor i Birkerød.

Elisabeth la Cour arbejder i møbelpolsterafdelingen i kulturarvsvirksomheden Rud. Rasmussens Snedkerier på Nørrebro i København. Hendes mand er den nuværende ejer, snedkermester og møbelarkitekt Jørgen Rud. Rasmussen som er fjerde generation i firmaet (oplysninger fra 2007, red.).

I november 1985 deltager Elisabeth La Cour i Frederikssund Kunstforenings udstilling af kunsthåndværk og billedkunst i Langes Magasin med i alt 17 deltagere.

Elisabeth la Cour er repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde med to vægtæpper, og på Allerød Rådhus med et billedtæppe.

Kilder, link og litteratur

Beretning fra besøg hos Rud. Rasmussens Snedkerier, Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn, 2007.

Bilag

Det er ikke let at finde mere om Elisabeth la Cour på nettet, men at hun er kendt af indsigtsfulde folk som fx museumsinspektør Teresa Nielsen, fremgår af Vejen Kunstmuseums årsberetning for 2004:

“Mens de ældste sale har været lukket på grund af renoveringen har det parallelt været muligt at få renoveret de to tre-personers Kaare Klint sofaer som museet for år tilbage har fået forærende af Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat. De har det velkendte stribede betræk, men er langs de høje armlæn forsynet med både søm og læderstikning hvilket møbelkenderen, arkitekt Arne Carlsen, fortæller er en usædvanlig kombination. Der har været tale om en helt gennemgribende proces hvor sofaerne er blevet skilt ad og genskabt med helt nyt betræk. Det berømte uldstof er en genvævning efter en græsk almuevævning som Hilda Wanscher hjembragte. Den blev for første gang genvævet af Gerda Henning og netop til Kaare Klint sofaen; se side 92 i Charlotte Paludans bestandskatalog fra Kunstindustrimuseet, Vævekunst – Dansk håndvævning i det 20. århundrede, 2003. Stoffet er siden genvævet af Lis Ahlmann (væver 1894-1979, red.), og nu hos Elisabeth la Cour for Rudoph Rasmussens Snedkerier hvor renoveringen blev foretaget. Den var en tidsrøvende proces og derfor kostbar, men billigere end genanskaffelse af tilsvarende sofaer – hvilket også ville være vanskeligt da de adskiller sig fra den standard produktion. Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat trådte atter beredvilligt til og ydede tilskud til renovering af sofaerne.”