Jes Fomsgaard, foto linkedin.
Jes Fomsgaard, tegner og grafiker, født i 1948.
Jes Fomsgaard har især arbejdet med radering. Hans værker er ofte skabt i serier i en fint gradueret grafisk blandingsteknik der med sin bløde dybdevirkning og sit antydede reliefpræg giver motiverne med mennesker i arkitektoniske visioner en uvirkelig, men pågående karakter. (Den Store Danske)
Han har også brugt maleri og andre teknikker og materialer i større udsmykningsopgaver, blandt andet til Københavns Universitet (2003) og Frederiksberg Gymnasium (2004).
I 1985 blev Jes Fomsgaard leder af grafisk skole ved Det Fynske Kunstakademi som han 1992-98 var rektor for. I 2001 modtog han Eckersbergs Medalje, og i 2010 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han er medlem af Akademiet for de skønne kunster og af kunstnersammenslutningen Kammeraterne, og han har udstillet overalt i Danmark, Europa og USA, modtaget mange legater og er repræsenteret på mange museer.
Jes Fomsgaard er repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde med otte tryk – eget tryk fra 1987. Foto Flemming Bülow.
Kilder, link og litteratur
Jes Fomsgaard hos Den Store Danske.
Bilag
Statens Kunstfonds begrundelse for tildeling af livsvarig ydelse:
“Billedkunstneren Jes Fomsgaard gik som dreng på musikskolen Sct. Annæ og sang i Københavns Drengekor. Det forhold at musik udfolder sig dynamisk i tid i modsætning til den statiske billedkunst, fattede han i overført betydning ved under koroptræden at læse de fortløbende noder samt de særlige påskrivninger, blyantskommentarer og markeringer der for musikere virker som hukommelsesstøtte for fortolkning. Nodelinjernes frise tilføjet dirigentens anvisninger og egne skriblerier blev for Fomsgaard et tidligt billede på en lille, abstrakt billedfrise. Og på mange rejser med koret til koncertbygninger og katedraler i den vestlige verden kiggede kunstneren som ung mand under de lange pausers relative kedsomhed op på søjler, hvælv, buer, kassettelofter m.v. Man tør tale om en vis prægning, efterbilleder, der blev hængende.
En nutidig synsvinkel på tavlens evne til at tryllebinde kan – ifølge Fomsgaard selv – fx observeres i lufthavnes sorte kæmpetavler med destinationer og afgangstider der i rislende fremrykninger informerer den rejsende ved ankomsten til afgangshallen. Denne informationstavle har for de der snart entrerer luftrummet, en distributiv magt ud i alle fingre af lufthavnens arkitektoniske rum. Sådanne meddelelser på tavler overalt i øvrigt rejser sig foran det intenst granskende menneskelige åsyn ned gennem historien, modtager af informationer om begivenheder i tid og rum. Det snart fatale, snart lykkebringende øjeblik.
Jes Fomsgaard er tegner – stort set lige meget hvad han laver. Han har en kontrakt med tegningens væsen, det er dens lidenskab der driver han undersøgelser ned i detaljen og driver dem op på omgangshøjde med arkitektur og ekspedition. Enten han virker som grafiker og her færdes nede i de mindste formater (især i startårene), eller han forvandler papiret eller pladen til en tavle hvorpå han kan ridse sine spor, så står tegningens anatomi og bevægelse i centrum. Fomsgaards tegninger/hans måde at angribe fladen på sitrer optisk som var de udsat for en art rystelse der vil nå ind til benet, men bag denne rusken, dette lag af læst og påskrevet, hviler tavlerne med deres godstykkelse som noget monumentalt og bydende. (Kilder: Professor på arkitektskolen, Kunstakademiet i København Carsten Thau og museumsdirektør for Louisiana Poul Erik Tøjner).
I de senere år er en stor del af Jes Fomsgaards indsats gået med større udsmykninger på Københavns Universitet, Bolbro Kirke, Frederiksberg Gymnasium, Aarhus Stiftidendes nye domicil, Odense Slot mv, og farven har fået afgørende betydning, samtidig med at hans materialevalg er mere omfangsrigt: granit, glas, mosaik etc.
…
For denne indsats som helhed indstilles Jes Fomsgaard til modtagelse af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.”