Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Jerichau-Baumann familien

Elisabeth Jerichau Baumann, Selvportræt, cirka 1850, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, Hillerød.

Jens Adolf Jerichau malet 1853 af hustruen, Elisabeth Jerichau Baumann. Foto: Wikipedia.

Elisabeth Maria Anna (Lisinska) Jerichau Baumann*, dansk-polsk maler, født 27. november 1819 på landstedet Jolibord ved Warszawa i Polen, død 11. juli 1881 i Neder Dråby ved Jægerspris. Forældrene var kortfabrikant Philip Adolph Baumann og Johanne Frederikke Reyer.

* Skrives både med og uden bindestreg.

Jens Adolf Jerichau, dansk billedhugger og professor, født 17. april 1816 i Assens, død 24. juli 1883 i Neder Dråby ved Jægerspris. Forældrene var urtekræmmer, løjtnant Carl Christian Jerichau og Karen Birch.

Parret Jerichau-Baumann blev gift i 1846 i Rom og bosatte sig få år efter i København. Parret havde i mange år atelier i Rom på Piazza del Popolo. De boede deres sidste år på Kignæsgården i Neder Dråby ved Jægerspris. Parret er begravet på Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg.

‘Der er så vidt vides ikke værker af dem med lokal placering i Frederikssund eller med motiv herfra.

Kun se, ikke røre, Elisabeth Jerichau Baumann maler i 1859 døtrene Marie (9), Agnete (6), Louise (3) og nyfødte Sofie.

Jens Adolf (der selv kom af en familie med 12 børn) og Elisabeth fik ni børn. Flere  børn og efterkommere fik en kunstnerisk karriere. To af sønnerne blev malere. Den ene var Nikolaj Harald Adolph Jerichau, 1851-1878, han rejste efter uddannelse til udlandet hvor han giftede sig og døde (i Rom). Den anden var Holger Hvidtfeldt Jerichau, 1861-1900, som blev gift og boede i Danmark. En søn af ham, Emil Jens Adolf Baumann Jerichau (Jens Adolf Jerichau den yngre), 1890-1916, blev også maler, men ugift. Alle tre er beskrevet i Weilbachs Kunstnerleksikon.

Et oldebarn, billedhugger Jan Holger Jerichau, 1937-2019, var søn af Kähler-keramiker og maler Johanne Astrid Titi Holger Jerichau, 1899-1983, en af Holger Hvidtfeldt Jerichaus to kunstneriske døtre (den anden hed Elisabeth og var maler). Jan Holger Jerichau udstillede i 2010 i Frederikssund Kunstforenings regi (se brochure). Se Amtsavisens reportage den 29. marts 2010 med omtale af ‘arven’ efter oldefaren. Også i 2012 udstillede Jan Holger Jerichau – denne gang sammen med maleren Ulrik Hoff – se brochure.

Elisabeth Jerichau Baumann

Elisabeth Jerichau Baumann forlod som 19-årig Polen og rejste til i Düsseldorf i Tyskland og gik på kunstakademiet der. Med sit debutarbejde En polsk familie på ruinerne af sit afbrændte hus placerede hun sig centralt inden for düsseldorferskolens socialkritiske maleri som en del af den tyske romantiske tradition. Under et ophold i Rom 1845-49 arbejdede hun sentimentalt og idealiserende med genrebilleder og portrætter. Da hun kom til København, søgte hun at blive accepteret af den overvejende nationalt sindede kunstinstitution ved at udvide sin motivkreds til den danske almue og historisk-litterære motiver. Fx med det allegoriske maleri Moder Danmark med en robust nordisk kvindeskikkelse med vikingesmykker, sværd og dansk flag, et nationalt propagandabillede og måske også et emancipatorisk manifest i kampen for anerkendelse. Men med sin ret virtuose til tider overfladiske penselteknik og mørke kolorit lykkedes det hende ikke at vinde generel accept.

Elisabeth Jerichau Baumann, Moder Danmark, malet i 1851 efter slaget ved Isted året før. Maleriet er gengivet og brugt i utallige sammenhænge blandt andet på postkort og fx af bryggeriet Carlsberg. Hænger på Ny Carlsberg Glyptoteket.

I stedet blev Elisabeth Jerichau Baumann en frontfigur blandt “Europæerne”, en uhomogen opposition til det nationalromantiske maleri. Og derigennem fik hun stor international succes med udstillinger i europæiske byer, et stort, købedygtigt publikum og talrige rejser. Hendes kosmopolitiske livsførelse og nære forbindelser til tyske kunstner- og forfatterkredse gav hende en central placering i formidlingen af europæisk, især tysk åndsliv på et tidspunkt hvor dansk kultur- og kunstdebat var præget af national selvtilstrækkelighed.

Elisabeth Jerichau Baumanns produktion var af imponerende omfang, men også af svingende kvalitet, med tyngdepunktet omkring 1840rnes og 50ernes portrætter og historiske genremotiver, mens værkerne fra de senere år, blandt andet en række orientalske kvinde- og haremsbilleder, i højere grad er rettet mod det mondæne kunstmarked.

I sine litterære arbejder beskriver Elisabeth Jerichau Baumann sit og kunstnerfamiliens liv og virke med skildring af den kvindelige kunstners vanskeligheder med at forene periodens kvindeideal med en international kunstnerkarriere sideløbende med en belysning af tidens danske kunst.

I sine seneste år malede Elisabeth Jerichau Baumann flere havfruemalerier, et af dem forærede hun til vennen H.C. Andersen der som tak skrev til hende:

Du raader over Farvernes Pragt!
Du Sjæl har i Havfruens Øjne lagt:
Et Blink fra Dig selv, fra Aandens Magt!
Min Tak her i fattige Ord er sagt.’

Elisabeth Jerichau Baumann, En havfrue, 1873, Ny Carlsberg Glyptotek.

Kunstmuseet ARoS i Aarhus afholdt i 2021 udstillingen Mellem verdener med værker af Elisabeth Jerichau-Baumann. Udstillingen blev anmeldt i Information, Politiken og Weekendavisen. Se under kilder.

Jens Adolf Jerichau

Jens Adolf Jerichau kom efter konfirmationen først i malerlære, men kort efter og ganske ung på Kunstakademiet i København, først modelskolen og derefter malerskolen, han var privatelev hos C.W. Eckersberg og kom 1838 med privat støtte til Rom og arbejdede i begyndelsen i Bertel Thorvaldsens atelier. I 1849 blev han professor ved Kunstakademiet hvor han 1857-63 også var direktør.

Panterjægeren, bronze af Jens Adlof Jerichau, 1845-46, godt to meter høj, Statens Museum for Kunst.

Jens Adolf Jerichaus første selvstændige arbejder var nogle friser tydeligt efter inspiration fra Thorvaldsen. Hans store gennembrudsværk Herkules og Hebe var et helstøbt nyklassicistisk værk i egen ret. Men han ville ikke kun arbejde efter antikkens stiludtryk og skabte den naturalistisk opfattede gruppe Panterjægeren med et dynamisk bevægelsesmotiv. Disse tidlige hovedværker gav ham et internationalt ry og skabte nogle forventninger som sidenhen nok kun delvis blev indfriet. Han høstede stor anerkendelse for det psykologiske studium i fx Adam og Eva efter syndefaldet. Han lavede mange kvindefremstillinger som på én gang var både kyske og sensuelle.

Jens Adolf Jerichau, Adam og Eva efter syndefaldet, 1847-49, gipsafstøbning 1887, højde 168 cm, Brandts i Odense.

Jens Adolf Jerichau slog bro mellem nyklassicismen og realismen og påvirkede derved en hel generation af unge billedhuggere, heraf mange af hans egne elever. Hvor andre af tidens store billedhuggere stod for en videreførelse af den thorvaldsenske klassicisme, blev Jens Adolf Jerichaus indsats et originalt og fremadpegende nybrud i dansk skulptur.

Jens Adolf Jerichau, bronzestatue af H. C. Ørsted med de tre norner Urd, Verdande og Skuld, som repræsenterer fortid, nutid og fremtid, siddende omkring soklen. Arbejdet udført 1860-71, statuen afsløret 1876 i Ørstedsparken i København. Den originale model findes hos Fyns Kunstmuseum (Brandts).

I sine senere år frembragte Jens Adolf Jerichau ikke meget, han skitserede i ler eller tegninger, men havde mistet lysten og modet til deres udførelse. Han trak sig mere og mere tilbage fra verden, købte en landejendom og flyttede med familien til Neder Dråby ved Jægerspris. Han søgte undertiden ned til atelieret i Rom, men han befandt sig bedst i ensomhed. I 1881 blev Jens Adolf Jerichau æresborger i sin fødeby Assens.

Folkeuniversitetet i Frederikssund arrangerede i marts 2021 et foredrag om Jens Adolf Jerichau af mag-art i kunsthistorie Tea Baard Mairey.

DR-serien Store danske kunstnere, afsnit 4, 2024, portrætterede Elisabeth Jerichau Baumann: https://www.dr.dk/drtv/se/store-danske-kunstnere_-elisabeth-jerichau-baumann_419747. I en anmeldelse i Berlingske den 26. februar 2024 lyder overskriften Drop skolekomedien, DR. Bare fortæl os om kunsten, anmelderen Holger Dahl giver kun tre ud af seks mulige stjerner, og især dadler han de dramatiserede fremstillinger af Elisabeth, ikke mindst de dårligt forfattede replikker og det ganske malplacerede at Elisabeth under sit malerarbejde optræder i ”balkjole med bare skuldre”.

Elisabeth Jerichau Baumann og Jens Adolf Jerichau ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg. Foto: Gravsted.dk (hs)

Kilder, link og litteratur

Elisabeth Jerichau Baumann hos Kunstindeks Danmark, Weilbachs Kunstnerleksikon.

Elisabeth Jerichau Baumann på Wikipedia.

Jens Adolf Jerichau den ældre hos Kunstindeks Danmark, Weilbachs Kunstnerleksikon.

Jens Adolf Jerichau den ældre  på Wikipedia.

Jerichaus Paaskeaften, et kapitel i Minder, erindringsbog af Augusta Etlar om hendes mand Carit Etlar (Carl Crosbøll) – der var elev på Kunstakademiet samtidig med Jens Adolf Jerichau.

Elisabeth Jerichau Baumann – Nationalromantikkens enfant terrible, biografi, Jerzy Miskowiak, 2018, Forlaget Frydenlund.

Lisinka, Roman (om Elisabeth Jerichau Baumann – Lisinka hendes kælenavn), Birgit Pouplier, 1996, forlaget Rosinante.

Otte korte videoer hvor forfatter Jerzy Miskowiak præsenterer centrale værker af Elisabeth Jerichau Baumann: Kun se, ikke røre, Hans Christian Andersen, Skibbrudne, Prinsesse Nazili, Ægyptisk pottesælgerske, Brødrene Grim, Moder Danmark og Kristne martyrer.

Hun blev hånet i Danmark som en af “disse Fruentimmere, halve Mandfolk” – og hyldet hos dronning Victoria i London, artikel om brevveksling mellem Elisabeth Jerichau Baumann og Jens Adolf Jerichau der er gjort tilgængelig i databasen KTDK, Kilder til Dansk Kunsthistorie, og bogen Breve fra London, Camilla Stockmann, Politiken, 11. februar 2018.

Maleren bag Moder Danmark var en polsk kvinde, biografi, Niels Idskov, Frederiksborg Amts Avis 21. september 2018.

Kunstnerslægten Jerichau, En fortælling om en slægt med kunstnere i fire generationer, Steen Johansen, 2007, eget forlag.

Penslen og pistolen – maleren Jens Adolf Jerichau (den yngre),bog, 480 sider, Mikael Wivel, Strandberg Publishing, 2020.

Maleren Jens Adolf Jerichaau hang ud med Matisse og Picasso, men forblev måske for dansk, anmeldelse af bogen om Jens Adlof Jerichau den yngre, Peter Laugesen, Information, 4. august 2020.

Pludselig lød der et brag ovenpå, Danmark var blevet et lysende talent fattigere, artikel i anledning af at Louisiana efterlyser værker af Jens Adolf Jerichau den yngre, Christian Nørgaard Larsen, Berlingske, 7. februar 2021.

Indlevelsesevnen som arv, Om billedhuggeren Jan Holger Jerichau, Steen Johansen, 2008, eget forlag.

Kunst og kunstnere på Kalundborgegnen, Palle Bruun Olsen, Kalundborg Kunstforening, 2018. Se kort uddrag under Bilag.

Autodidakt, anmeldelse af bogen Jan Holger Jerichau, Skulpturer, Bogrevy – Weekendavisen, 20. november 2020.

Indvandrer og orientalist, forretningskvinde og kunstmaler, anmeldelse af udstillingen Mellem verdener på ARoS med Elisabeth Jerichau-Baumann i 2021, Information af Bodil Skovgaard Nielsen.

Sikke et mærkværdigt maleri!, anmeldelse af udstillingen Mellem verdener på ARoS med Elisabeth Jerichau-Baumann i 2021, Politiken af Trine Ross.

Åh, så eksotisk, anmeldelse af udstillingen Mellem verdener på ARoS med Elisabeth Jerichau-Baumann i 2021, Weekendavisen af Heidi Laura.

Bilag

Forlaget Frydenlunds præsentation af Jerzy Miskowiaks biografi Elisabeth Jerichau Baumann – Nationalromantikkens enfant terrible:

Elisabeth Jerichau-Baumann regnes for en af de helt store skikkelser i dansk nationalromantik, og hun har leveret nogle af de absolut væsentligste danske bidrag til 1800-tallets europæiske orientalisme. Denne bog giver en komplet oversigt over hendes mere end 1.000 værker. Også hidtil ukendte malerier er beskrevet.
Elisabeth Jerichau-Baumann (1819-1881) var indvandrer, kvindesagsforkæmper, journalist, forfatter, mor, hustru og entertainer. Men ikke mindst var hun maler.
Jerichau-Baumann var født i Polen, uddannet i Tyskland og mødte sin danske mand i Rom. Hendes internationale udsyn førte hende rundt i hele Europa og Mellemøsten, og hendes malerier blev spredt for alle vinde.
Bogen Elisa­beth Jerichau-Baumann – nationalromantikkens enfant terrible præsenterer for første gang livsværket som en helhed. Flere hidtil ukendte eller forsvundne malerier er med i bogen, ligesom der er gjort plads til blandt andet en oversigt over tegninger, en udstillingsoversigt og et værkregister.
Bogen er uomgængelig for den der vil lære Elisabeth Jerichau-Baumanns oeuvre at kende, og den bidrager til ny viden om kunstneren og hendes værker.
Forfatteren Jerzy Miskowiak er læge og forsker. Han er født i Polen og har gjort Danmark til sit andet fædreland.

Artiklen Maleren bag Moder Danmark var en polsk kvinde af Niels Idskov i Frederiksborg Amts Avis den 21. september 2018:

Hun var polsk, men næsten dansk, og helt ikonisk er hendes billede Moder Danmark fra 1851. Det forestiller en blond pige viklet ind i Danneborg med vikingesmykker og et sværd i højre hånd. Billedet blev for mange danskere indbegrebet af fædrelandet.
Maleren hed Elisabeth Jerichau-Baumann, og hun var både kendt, bekendt og berygtet i 1800-tallet, og nu har læge og forsker Jerzy Miskowiak fra Vejby skrevet en bog om hende. Den udkommer op til 200-året, 2019, for Jerichau-Baumanns fødsel. Kunsthistorien har altid været den altopslugende interesse for Jerzy Miskowiak der har brugt en lang årrække på bogen. Han er selv – ligesom Elisabeth Jerichau-Baumann – født i Polen. Miskowiak kom til Danmark i 1971, er gift med Bodil.
Elisabeth Jerichau-Baumann var en nær ven af H.C. Andersen og dronning Louise, Europas svigermor. I bogen vises over 420 af hendes billeder, hendes dramatiske og forunderlige liv med billedhugger Jens Adolf Jerichau, elev af Thorvaldsen og deres ni børn beskrives.
Elisabeth Jerichau-Baumann kom til verden i Warszawa i en velstående protestantisk familie, men som kvinde – med ambitioner – var der mange forhindringer. Hun blev afvist da hun som 19-årig søgte ind på kunstakademiet i Berlin, men hun kom ind i Düsseldorf og blev kendt for to billeder af den polske opstand mod Rusland i 1830. Hun mødte den talentfulde danske billedhugger Jens Adolf Jerichau der var elev af Thorvaldsen, og de blev gift i Rom i 1846. Tre år senere flyttede de til København.
I øvrigt ejede datteren Sofy (Sofie, red.) sammen med sin mand Emil Holstein von Rathlou den lille ø, Hesselø, som ses fra stranden i Vejby hvor Miskowiak har boet siden 2000.
Bogen om Elisabeth Jerichau-Baumann, der var en af de første som kunne male i et harem i Konstantinopel, er blevet introduceret på Statens Museum for Kunst, hvor forfatteren talte. Bogen er udkommet på forlaget Frydenlund.

I bogen Kunst og kunstnere på Kalundborgegnen af Palle Bruun Olsen fra Kalundborg Kunstforening, 2018, beskrives den kunstinteresserede Christian Albrecht Lerche som i 1852 arvede godset Lerchenborg, og de kunstnere der besøgte godset. Blandt andet står der:
“Til kredsen omkring C.A. Lerche hørte også kunstnerparret Jens Adolf og Elisabeth Jerichau Baumann. Forbindelsen var både forretningsmæssig og venskabelig, og C.A. Lerche stod fadder ved flere af ægteparrets børns dåb. På C.A, Lerche og hans hustrus grav på Årby Kirkegård står en cirka 120 cm høj kopi af jens Adolf Jerichaus Troens Engel, udført i hvis marmor.” Og:
“Elisabeth Jerichau-Baumann malede et portræt af C.A. Lerche, og vi ved også at hun gæster Lerchenborg. Hun var en farverig person der chokerede lokalbefolkningen ved at tage strandbade under et besøg på Lerchenborg; noget ganske uhørt på den tid. Formodentlig under et besøg på Lerchenborg malede hun i 1852 billedet Røsnæspige som Kalundborg Museum erhvervede i 1993. Eftertiden vil især huske Elisabeth Jerichau-Baumann som en af Danmarks første emanciperede kvinder der stik mod konventionerne tillod sig at gøre hvad der faldt hende ind.”

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse