• Home
  • Poul Ebbe Nielsen

Poul Ebbe Nielsen

Kunstindeks Frederikssund

Pen maler

Poul Ebbe Nielsen ved staffeliet. Foto fra hjemmeside.

Poul Ebbe Nielsen, autodidakt billedkunstner, født 1941 i Durup på Salling, bosiddende i Gentofte nord for København, uddannet læge 1965 med guldmedalje, dr.med. 1976, 1984-2003 overlæge (hjertelæge) ved medicinsk afdeling på Frederikssund.

Poul Ebbe Nielsen har malet fra han var barn. Har arbejdet med oliefarver, linoleumssnit, akvarel, oliekridt og med akrylfarver som i de senere år har været det foretrukne. Har også arbejdet med emalje på kobber, glasmosaik, skulpturer og relieffer i træ, fedtsten og molersten samt bronze. Har siden 1992 afholdt udstillinger i kunstforeninger og gallerier og på arbejdspladser og i det offentlige rum. Lokalt har han udstillet 1992 på Frederikssund Sygehuse (sygehusets kunstforening) 1994 på Åbjergskolen i Frederikssund, 1996 i Odd Fellow Logen i Frederikssund og i 2008 igen på Frederikssund Sygehuse (sygehusets kunstforening).

Poul Ebbe Nielsen udstiller på Frederikssund Sygehus 1992 – foto fra sygehusets kunstforenings scrapbog.

Ved Frederikssund Sygehus’ 10års jubilæum tog Poul Ebbe Nielsen initiativ til at personalet malede tre kollektive billeder (cirka 1 x 1 meter) i form af store cirkler forestillende solen morgen, middag og aften i overvejende grønne, gule og blå nuancer. Billederne hænger i trappeopgangene til sengeafsnittene.

Poul Ebbe Nielsen (PEN) har i 2014 udgivet en erindringsbog om sin kunst.

Kilder, link og litteratur

Poul Ebbe Nielsens hjemmeside.

PEN : Oplevelser og udfordringer i kunstens verden – fra barndom til pensionist, skrevet i samarbejde med Allis Helleland, tidligere direktør for Statens Museum for Kunst, udgivet med støtte fra Velux Fonden, 2014.

En hjertelæge med kunst på hjerte, omtale af erindringsbogen, Mette Maj, Frederiksborg Amts Avis, 8. januar 2014.