• Home
  • Søren Hjorth Nielsen

Søren Hjorth Nielsen

Kunstindeks Frederikssund

Søren Hjort Nielsen, foto fra gravsted.dk.

Søren Hjorth Nielsen, maler og grafiker, 1901-1983.

Søren Hjorth Nielsen fik sin første undervisning på Teknisk Skole i Silkeborg og gik 1921-26 på Kunstakademiet hos Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen på Grafisk Skole. Han arbejdede fra begyndelsen ret bredt med skildringer fra den sociale underklasse, portrætter af kunstnerkammerater, landskaber og bybilleder.

I 1930erne lavede Søren Hjorth Nielsen billeder fra kolonihaver og Københavns yderkvarterer. I 1950- og 1960erne fandt han sine motiver dels i det indre København og dels i den sydligste del af Isefjord med Bramsnæsvig (Bramsnæs Bugt), Tempelkrog og Tempelhuse. Han var meget produktiv som grafiker og søgte stadig nye udtryksmuligheder med de samme motiver. Hjorth Nielsen var medstifter af Decembristerne i 1928. Her udstillede han, og fra 1933 udstillede han også som medlem af Den Frie Udstilling.

Søren Hjorth Nielsen var professor ved Kunstakademiet 1957-71 og leder af Grafisk Skole 1966-67 og 1973-74. I 1940 fik han Eckersbergs Medalje og i 1972 Thorvaldsens Medalje.

Søren Hjorth Nielsen ligger begravet i fødesognet Svostrup ved Silkeborg. Foto gravsted.dk (evs).

Værker af Søren Hjort Nielsen i Frederikssund

Frederikssund Rådhus en radering (eget tryk) med motiv fra Bramsnæsvig, dateret 1960-61, foto Flemming Bülow.

Kilder, link og litteratur

Den Store Danske.

Gravsted.dk.

Bilag

Signaturen ‘ekm’ skriver på Clausens Kunsthandels hjemmeside om Søren Hjorth Nielsen:

“Det var noget af det bedste, de sidste år, Hjort Nielsen levede, at komme ind på Den Frie og se de nye store lærreder fra Tempelhuse, disse mægtige vinterlandskaber, essensen af det nordiske, hvor alt unødvendigt var frosset væk, så det nødvendige blev meget tydeligt. Og det nødvendige var samspillet mellem den hurtige, legende rytme i landsbyens gavle og tage og den langsomme i den vældige, hvide natur omkring.

Lignende samspil var at finde i de store landskabsraderinger, som ofte var længe undervejs, der blev slebet af og kradset om i en uendelighed, Hjort Nielsen havde aldrig hast. Man så ham med den slidte lædermappe, cigarstumpen i munden, den bløde hat og den åbentstående grå frakke skrå ned over Gammeltorv, ned mod Nytorv med Domhuset, et af hans første motiver, da han som ung kunstner kom til København fra Jylland. Han blev gammel, men aldrig i sin kunst.”