• Home
  • Berit Heggenhougen-Jensen

Berit Heggenhougen-Jensen

Berit Heggenhougen-Jensen

Facebook-billede

Foto fra Facebook.

Berit Heggenhougen-Jensen, maler og grafiker, født 31. maj 1956 i København som datter af overlærer Hans Erling Frode Jensen og sygeplejerske Turid Heggenhougen. Ugift.

Berit Heggehougen-Jensen uddannede sig på Kunstakademiet i København (Hein Heinsen, Stig Brøgger, Helge Bertram, Torben Christensen) 1978-83 og 1989-90. Hun var en central kunstner i formuleringen af det såkaldt vilde maleri der herhjemme fik sit gennembrud i 1982 på udstillingen Kniven på hovedet. Hendes kolleger var som hun akademielev, og de tog udgangspunkt i konceptkunst og malede med stærk inspiration fra især tysk heftigt maleri.

Berit Heggenhougen-Jensens arbejde med maleri, objekt, installation, foto og video har gennem tiden gennemgået flere faser hvor hun i serier har undersøgt  bestemte problematikker. Karakteristisk er en demontering af konventionel billeddannelse og billedforestilling i et spil med ord, materialer og referencer til privatsfæren, samfundet eller kunsthistorien. Processen er det centrale, og motiver gentages i forskellige sammenstillinger.

Efter Ann Lumbye Sørensen, Weilbachs Kunstnerleksikon.

Berit Jensen 2009 Museet for Dank Kunst

En veloplagt Berit Heggenhougen-Jensen foran egne værker på dagen for ferniseringen af udstillingen Navnet og dets plads hvor hun har taget udgangspunkt i gamle fotografier af sine forældre og sammen med hvert fotografi udstillet et stort maleri. Foto Randers Kunstmuseum.

Berit Heggenhougen-Jensen er repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde med et Schlager-værk fra 1991. Også Statens Museum for Kunst har et sådant værk fra 1991: Schlager, akryl, kul, oliekridt, singleplader, foto på lærred, 244 x 148,5 cm.

Kilder, link og litteratur

Berit Jensen hos Kunstindeks Danmark, Weilbachs Kunstnerleksikon.

Berit Heggenhougen-Jensens hjemmeside/blog.

Berit Hegenhougen-Jensens private fotosamling på Hareskovhistorie.dk.

Berit Jensen (red.): Tiltrækning/Frastødning, Galeri Prag 1987.

Berit Jensen (red.): Termoskifte, Galeri Prag, København, 1989.

Berit Jensen (red.): Frøken Jensens gastronomiske indetermination, Galeri C., Århus, 1991.

Berit Heggenhougen-Jensen: Navnet og dets plads, udstilling på Museet for Dansk Kunst (Randers Kunstmuseum), 2009 (kunstneren beskriver selv sit arbejde, herunder Schlager-billederne).


Anmeldelse af udstillingen Navnet og dets Plads, Erik Meistrup, Kunstavisen, n5. 2009.

Ud-tryk nr. 1-2 2009, Randers Kunstmuseum, museumsdirektør Lise Jeppesen, 8 sider om Berit Heggenhougen-Jensens udstilling Navnet og dets Plads.