Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Dialog

Dialog

Foto: Flemming Bülow

Steffen Lunds skulptur i rød granit Dialog er en af hans store figurer. Den blev i sommeren 1995 stillet op i rundkørslen på Byvej ved Linderupvej i Frederikssund som afslutning på en renovering af Byvej. Frederikssund Kommune har anskaffet skulpturen med 123.000 kroner i støtte fra Berntsen Fonden.

Byvej-renoveringen og afsløringen af skulpturen foregik den 12. august hvor omkring 100 borgere, kommunalpolitikere m.fl. deltog. Og som Maj-Britt Holm den 14. august 1995 skrev om i Rundt om kunsten i Frederiksborg Amts Avis – illustreret med et foto af begivenheden. Foto Henrik Frydkjær.

“Det er spændende at lave noget der vil blive set af så mange mennesker. Jeg er bare lidt ked af at trafikken gør det svært for folk at gå ud i rundkørslen og klappe skulpturen som man bør gøre,” sagde han til Frederiksborg Amts Avis ved afsløringen af skulpturen – og indvielsen af de nyrenoverede vej – som havde tiltrukket flere end hundrede deltagere.

Hvad den forestiller, ville han ikke svare på: “Skulpturen er hvad man selv lægger i den.” Til gengæld kunne avisens Maj-Britt Holm fortælle hvad hun i folkemængden havde hørt sige: “Der blev nævnt et vikingeskib og to børn med cykelhjelme, men der var også et forslag om en potent mand med en saftig kone.”

Dialog UKID 1

Dialog UKID 2

Foto:UKID

Dialog BKF

Foto: BKF

Koordinater 55.8561622, 12.0655197

Kilder, link og litteratur

Rundt om kunsten – Rundkørsel i Frederikssund har fået skulptur, Maj-Britt Holm, Frederiksborg Amts Avis, 14. august 1995.

Steffen Lund

Engbæk

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse