Fotos: Flemming Bülow.
Relief af J.F. Willumsen indmuret på Marienlystskolen i Frederikssund forestillende kunstneren selv hugge en buste af operasangerinden Elisabeth Dons i rollen som den ægyptiske kongedatter Amneris i Giuseppe Verdis opera Aida. Willumsen har også udført motivet som grafik. Og på Det Kongelige Teater findes en buste af Elisabeth Dons.
Elisabeth Dons, 1864-1942, var operasanger. Hun indførte den naturalistiske spillestil på Det Kgl. Teaters opera hvor hun med sin dramatiske, patetiske kunst gjorde et stærkt indtryk på sin samtid. I 1800tallets sidste årti var hun operaens absolutte midtpunkt. Hun blev kongelig kammersangerinde 1888 og modtog i 1915 den kongelige pris Ingenio et arti (for ånd og kunst).
Elisabeth Dons boede fra cirka 1915 og til sin død sammen med den noget yngre kvindepolitisk aktive læge Johanne Feilberg, og parret indgik i en kreds med blandt andre Anne Marie og Carl Nielsen, J.F. Willumsen, Sophus Claussen og Vilhelm Wanscher – en kreds som fik forfatteren Frans Lasson til at tale om “en ny guldalder i dansk åndsliv”. Maleren Anne Marie Telmányi har beskrevet hvordan Elisabeth Dons under et sådant kunstnersamvær “sad som en stor sort ørn og inddrak alle morsomhederne med et fint spillende smil. Hun ligesom spilede sine store sorte vinger ud.”
Kilder, link og litteratur
Elisabeth Dons i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.