Frederikssund Station er endestation for S-togsforbindelsen fra København anlagt 1989 hvor den oprindelige jernbanestation lå. Anlægget var dermed en tilbageføring af jernbanen til dens gamle tracé efter at stationen i årtier havde ligget på A.C. Hansensvej hvor den blev placeret i forbindelse med anlægget af den sjællandske midtbane med forbindelse både til København og Hillerød (aldrig færdiggjort) samt jernbanebroen over Roskilde Fjord..
Den oprindelige station blev i samme periode brugt som godsstation, men blev revet ned i 1988 for at gøre plads til den busterminal der ligger mellem jernbanestationen og Jernbanegade/Roskildevej. Oprettelsen af S-togsdrift til Frederikssund betød i øvrigt en definitiv afslutning på godstrafikken med anlæg af depotspor for S-tog og p-pladser på det gamle godsområde.
Adresse: Jernbanegade 46
Billeder fra 2012 af Frederikssund Station kan ses på Hans Reckwegs hjemmeside med jernbanestationer.