Henrik have, cover til Lyrik-cd 1, foto Booktraders.
Henrik Have, billedkunstner og forfatter, født 14. marts 1946 i Gladsaxe som søn af overlaborant, gårdejer Helmer Andreas Have og laborant Carla Christine Bloch. I 2004 blev han gift med lærer Anne Katrine Kokholm Nielsen. Død 12. september 2014 på et hospice i Hvide Sande.
Henrik Have var autodidakt multimedie-kunstner som spændte fra objekter og collager over maleri og skulptur til digtning og forlagsvirksomhed. Han havde sine rødder dels i absurdismen og den ny franske romans formeksperimenter, dels i 1960- og 1970ernes radikalistiske avantgardebevægelser såsom fluxus, minimalisme, koncept- og proceskunst. Både som digter og som billedkunstner følte han sig tidligt tiltrukket af antipsykologiske kunst der sætter forfatterens jeg i baggrunden og til gengæld involverer læser og beskuer i et åbent fortolkningsarbejde.
Efter i mange år at have arbejdet med installationskunst og happenings begyndte han i 1980erne at udføre malerier og tegninger hvor skrift, billede og objekt ofte samarbejdedes.
Henrik Have drev i mange år forlagsvirksomhed gennem sit eget forlag After Hand. Se bilag nedenfor.
Henrik Have fik fra 1990 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, i 1998 fik han Eckersberg Medaillen og Leo Estvads Legat.
1974 flyttede Henrik Have fra Gladsaxe til den vestjyske No. Her indrettede han sit atelier på en landejendom hvor han arbejdede på at oprette en skulpturpark – hvad han ikke fuldførte. Henrik Have døde efter længere tids sygdom.
Dødsannonce for Henrik Have.
Henrik Have er repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde.
Kilder, link og litteratur
Henrik Have hos Wikipedia.
Festskrift ved Henrik Haves 60årsdag, omtale, Michael Lambæk Nielsen, Politiken, 22. marts 2006.
Henrik have: Lyrik-cd 1, Henrik Have læser digte fra Spiegelsängerin, Udmålingen, Turistrejse til min elskedes dyner, No retur, Under midnatssolen i No og noOne, Booktraders, indspillet 1998, spilletid 56 minutter.
FORVÆRELSET, digtsamling, Henrik Have, After Hand, 2011.
Henrik Have: Grafisk værk, billedrig omtale af udstilling på Kunsthal Nord af Henrik Haves grafiske værk, Tabita Henriksen, Kunsten.nu, 26. november 2013. I forbindelse med udstillingen på Kunsthal Nord har kunstanmelder Trine Rytter Andersen levet en beskrivelse af Henrik Haves grafiske værk.
Hvad Gud vil med os, nekrolog (med citater fra interview nogle år forinden), Kaare Sørensen, Jyllands-Posten, 13. september 2014.
Nekrolog, Ritzau/Ekstrabladet, 14. september 2014.
Henrik Have – en fodysse, en meget stor foto-samling fra 1980erne til 2014, Janus Kodal, hos Inkinc.dk.
Bilag
På Henrik Haves forlag After Hands hjemmeside blev der i forbindelse med udgivelsen af digtsamlingen Forværelset bragt denne tekst:
“Forlagets stifter og ejer Henrik Have sender ny digtsamling på gaden den 18. marts. Der afholdes reception den 14. marts for bogen og Henrik Have der fylder 65 år denne dag.
After Hand er som forlag en forlængelse af Henrik Haves kunstneriske praksis, drevet kompromisløst og idiosynkratisk gennem snart 38 år. Forlaget er imidlertid først de senere år blevet afsættet for Haves egen digtproduktion. Praksis skal altså forstås som en vilje til at sætte andre standarder – litteraturpolitisk såvel som æstetisk.
Henrik Have har ikke etableret udgivelsespositionen for egen vindings skyld, men har ødselt og anarkistisk styret forlaget gennem et langt liv til glæde for flere. Et aftryk som lader sig læse i nøgleromanen Saksehånd af forfatteren og tidligere After Hand volontør Thomas Hvid Kromann der blandt andet med forlagets nu nedlagte boghandel i Nansensgade i København som ramme gennemtrævler de seneste årtiers litteraturmiljø.
Henrik Have er billedkunstner og digter, ikke at forstå som adskilte, men som sammenhængende praksisser. I tresserne og halvfjerdserne rendyrkede han bogobjektet gennem en kombination af visuelle og sproglige udtryk. Sproget blev det konstituerende for hans bogobjekter, men vel at mærke gennem en nedbrydning af den traditionelle opfattelse af sprog til skrift eller billede (materialitet) – sproget er gjort fysisk uden at fratage det dets litterære potentiale.
Den tidlige bogobjektpraksis har da også stor betydning for den aktuelle bog FORVÆRELSET såvel som for tidligere. Bogen er for Henrik Have et inklusivt rum, ikke adskilt eller afgrænset fra den ydre verden, men indeholdende flere sprogområder og tekstformater i et uhierarkisk forløb.
Henrik Haves bøger og altså bogen FORVÆRELSET er en måde at tænke bogen som en rummelig totalitet på frem for afgrænsede digte eller værker. Bogen foregår mellem hænderne på læseren, og hvad den enkelte læser så måtte have af erfaring for at håndtere materialet på, er på en gang underordnet og afgørende. Til trods for at digtene spreder sig frem for at samle sig, er Haves karakteristiske stemme og føring en opmærksom gestus til læseren. Nye læsere kan stå på her. Gamle læsere kan finde nye spor.
Henrik Have stiller i digtsamlingen spørgsmål ved den kulturelle erindring og vores sproglige greb om verdenen samt de værdier dette implicerer. Det tyvende århundredes undtagelsestilstand over dem alle, Holocaust, står som tidligere centralt for Haves digtning. Kulturel identitet og kollektiv erindring kortlægges, genforhandles og problematiseres konsekvent gennem Haves værk. Men ikke alene gennem et historisk perspektiv; samtiden inkluderes og paralleliseres gennem en tilsvarende kritik af statens orkestrering af magt og den kontrol som griber ind i det enkelte menneske livsform.
Det dystre Holocaust-motiv lader dog ikke bogen stå sort hen. Kaosset står lystfuldt frem i et sprogligt, barokt overskud med ordspil og en kynisk humor som har sine paralleller i den jødiske kultur og mystik.”