Foto: Jens Anker Ambirk, Danmarks Genforeningssten
Genforeningssten over for tennisbanerne på Kalvøen i Frederikssund er udført af den lokale stenhugger Emanuel Nielsen.
Stenen er udsmykket med det sønderjyske våbenskjold med to løver og årstallene 1864 / 1920 og som indskrift det hyppigt benyttede vers af Henrik Pontoppidan fra dennes digt Sønderjylland fra 1918:
Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage,
en røvet datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage.
Jens Anker Ambirk, Danmarks Genforeningssten, skriver:
“Genforeningsdagen, den 10. juli 1920 vajede der flag fra hvert hus i Frederikssund. Kl. 8 drog et musikkorps gennem gaderne, og kl. 11 lukkede alle forretninger, hvorefter der afholdtes festgudstjeneste i kirken. Efter gudstjenesten drog deltagerne i procession til festpladsen. I spidsen kørte de indbudte veteraner i blomstersmykket vogn, efterfulgt af foreningsfaner fra byen og omegn. Daværende forstander A.J. Høy, Jægerspris (Stiftelsen, red.), holdt festtalen og foretog afsløringen, og borgmester Larsen holdt en kort tale, i hvilken han hyldede de gamle veteraner.”
Genforeningsdagen er officielt den 15. juni som den dag i 1920 hvorfra Nordslesvigs genindtræden i Danmark ifølge traktaten gælder – og i øvrigt også Valdemarsdag (flagets dag) – men den 10. juli er den symbolske genforeningsdag hvor Christian X red over grænsen ved Frederikshøj efterfulgt af den store genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juli.
Foto: Flemming Bülow.
Kilder, link og litteratur
Danmarks Genforeningssten, Jens Anker Ambirk, afsnittet om genforeningsstenen i Frederikssund. Ambirks bog er en opdatering af Johannes Vejlagers Genforeningsmindesmærkenes Historie fra 1939. Se Grænseforeningens hjemmeside for en oversigtlig forklaring.
Henrik Pontoppidan-hjemmesiden med teksten til digtet Sønderjylland og en artikel om den indviklede historie om digtets tilblivelse og ikke mindst efterfølgende omskrivninger af det.
Fem sten på Kalvøen, Ole Nielsen (tidligere medarbejder i Frederikssund Kommune), årsskriftet Jul i Frederikssund, 1994.
Mindesten ved Kalvøen fortjener et skilt, interview med Carsten Pontoppidan, Fjordbyerne, 25. juli 2007. Carsten Pontoppidan, Henrik Pontoppidans oldebarn, slår her til lyd for at der ved genforeningsstenen på Kalvøen placeres et skilt som blandt andet oplyser at det er hans oldefar der har skrevet de indhuggede ord.
Bilag
Fem sten på Kalvøen, Ole Nielsen, Jul i Frederikssund, 1994 – afsnittet om genforeningsstenen:
“Fortsætter vi ad stien ligeud gennem Kalvøanlægget (kommende fra nord, red.), når vi frem til der hvor stien drejer uden om tennisbanerne. Stien deler sig i en retning mod Valhalla og en retning mod fjorden. Hvor stien deler sig, ligger der en sten til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Folkeafstemningerne i det sønderjyske fandt sted den 10. februar, og genforeningen skete den 15. juni.
Genforeningsstenen er tilvirket af billed- og stenhugger Emanuel Nielsen, Frederikssund. Stenen har et tekstfelt forneden og to felter øverst, det ene med årstallene 1864 og 1920 for det tidsrum Sønderjylland var borte fra Danmark. Det andet felt er det sønderjyske våbenskjold med to løver.
Teksten er af Henrik Pontoppidan: Det lyder som et eventyr et sagn fra gamle dage en røvet datter dybt begrædt er kommer frelst tilbage.
En komité af borgere
Formanden for Grænseforeningen for Frederikssund og Omegn, Dorrit af Rosenborg, Slangerup, har hjulpet os med stenes historie. Den er omtalt i en bog af Johannes Veksager* fra 1937: Genforeningsmindesmærkernes Historie. En komité af repræsentanter for byens foreninger forestod arbejdet med at rejse en mindesten for genforeningen: ‘Nordøst for Byen fandt Komitéen en passende Sten, som på Blokvogn kørtes til Anlægget, hvor den opstilledes på en Jordhøj, således at den benyttes som Talerstol ved Folkemøder o. l. Lejligheder. Omkring Stenen og Højen er plantet en lille Birkelund.’
Genforeningsstenen blev afsløret på selve genforeningsdagen. Herom hedder det i Johannes Veksagers bog: ‘Genforeningsdagen vajede der Flag fra hvert Hus i Byen. Kl. 8 drog et Musikkorps gennem Gaderne, og Kl. 11 lukkede alle Forretninger, hvorefter der holdtes en Festgudstjeneste i Kirken. Efter Gudstjenesten drog Deltagerne i Procession til Festpladsen. I Spidsen kørte de indbudte Veteraner i blomstersmykket Vogn, efterfulgt af Foreningsfaner fra By og Omegn. Daværende forstander A.J. Høy, Jægerspris (Stiftelsen, red.), holdt Festtalen og foretog Afsløringen, og Borgmester Larsen holdt en kort Tale, i hvilken han hyldede de gamle Veteraner.’
Fra en lille protokol
På Frederikssund Lokalhistoriske Arkiv på biblioteket opbevares en lille protokol med titlen ‘De lokale Soldaterforeninger Frederikssund & Omegn’. Første sætning lyder:
‘De lokale Soldaterforeningers Samarbejde begyndte den 5te April 1919 paa Dannebrog (hotel med restaurant og forsamlingssal, red.) i Frederikssund.’
Første sag, der forløber over flere møder med nedsættlse af komitéer og udvalg, handler om en fest på Kalvøen på Valdemarsdag den 15. juni 1919 i anledning af 700års dagen for Dannebrogs indstiftelse som rigsflag. At festen blev holdt, fremgår ikke direkte af protokollen, men et overskud fra flagfesten på 75 kr. indgår i regnskabet for næste (og sidste) sag i protokollen: genforeningen.
Sagen starter den 5. marts med at De Danske Forsvarsbrødres lokale formand N.C. Christensen skriver til de andre soldaterforeninger:
‘Den forestaaende Genforening med Sønderjylland vil blive en national Festdag for hele vort Land. De opfordres derfor til at give Møde paa Dannebrog Onsdagen den 10de Marts Aften Kl. 7 for at drøfte Sagen og eventuelt vælge et Festudvalg. Alle lokale Soldaterforeningers Formænd er indbudt til dette Møde. Med megen Agtelse, N.C. Christensen.’
Underskud: 112,12 kr.
Til mødet blev desuden indbudt formændene for en række ‘civile’ foreninger: Borger- og Haandværkerforeningen, Fugleskydningsforeningen, Sangforeningen, Idrætsforeningen, Svendeforeningen, Handelsforeningen og Musikforeningen. Senere kommer der flere foreninger til – også far Hornsherred. Der holdes møder, og festlighederne forberedes nogenlunde som beskrevet ovenfor.
De samlede indtægter i forbindelse med festen beløber sig til 2030 kr., heraf et tilskud fra Byrådet på 300 kr. Resten stammer fra salg af dansebilletter, sangbøger m.m. Udgifterne går blandt andet til musik, leje af dansesal, kranse til veterangravene i Sønderjylland, bespisning af fremmødte veteraner og udsmykning. Overskuddet er 172,11.
Men så er der jo stenen; Emanuel Nielsen skal have 282,33 kr. for sit stenhuggerarbejde, hvortil kommer en post på 1,90 kr. til porto og papir. Underskuddet er 112,12 kr. som fordeles mellem i alt syv soldaterforeninger efter medlemstal. Kystartilleriforeningen erlægger som den mindste 10,08 kr., Forsvarsbrødrene er flest og må erlægge 37,80 kr.”
* Nogen har her begået en fejlskrivning – forfatteren til Genforeningsmindesmærkernes Historie hedder Johannes Vejlager.