Foto: Kong Frederik den Syvendes Stiftelse
Mindestøtte for Christoffer Gabel – et eksempel på en nyhugget mindestøtte.
I den umiddelbare nærhed af Jægerspris Slot – under Kong Frederik den Syvendes Stiftelse – ligger et stort mindeanlæg bestående af en ombygget jættestue og 54 store mindesmærker for kendte danskere udført af den danske billedhuggger Johannes Wiedewelt (1731-1802).
Wiedewelt arbejdede ved Jægerspris Slot 1776-89 hvor han dels ombyggede en jættestue lidt vest for slotsparken til anlægget Julianehøj med mindesten for hedenske danske konger og dels udførte 54 monumenter eller mindestøtter for berømte danskere i en mindelund i Slotshegnet nord for slotsparken.
Julianehøj og Mindelunden udgør et nationalt kulturhistorisk monument og et nationalromantisk kunstværk af høj international klasse. Det illustrerer datidens internationale kunstneriske brydninger og har i eftertiden inspireret mange fremtrædende danske billedhuggere.
Den historiske og politiske baggrund for Wiedewelts arbejder var det opgør med kong Christian VIIs tyske livlæge Struense som fik sin dramatiske afslutning i 1772. Kongens stedmoder enkedronning Juliane Marie og landets nye magtfulde statsminister, kabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg ønskede at gøre Jægerspris til et monument over rigets historie. Datidens mest kendte danske billedhugger Johannes Wiedewelt fik overdraget opgaven.
Gennem et studieophold i Rom var Wiedewelt blevet inspireret af de nyklassicistiske ideer, og i Jægerspris kunne disse nye kunstneriske strømninger forenes med ideer fra de engelske romantiske haveanlæg. En vandring fra Julianehøj til vaserne på plænen nord for slottet og videre gennem Mindelunden er ikke kun en rejse gennem den danske, norske og holstenske historie, men også en rejse fra barokkens stramme formsprog til nyklassicismens enkelhed i naturens skiftende ramme.
I den samme periode blomstrede Frimurerbevægelsen i Europa, og i Danmark var medlemmer af kongefamilien, adelen, det højere borgerskab og nogle af de mest kendte kunstnere blevet optaget som logebrødre. Blandt dem Johannes Wiedewelt som opnåede en af ordenens højeste grader. Hvor vidt Wiedewelt har gengivet bevægelsens symboler i anlægget i Jægerspris, har gennem tiden været tolket meget forskelligt. Givet er det at frimurertankerne har sat sine spor, men er det kun enkelte monumenter der rummer bevægelsens symboler, eller er hele anlægget bygget op omkring frimurernes ritualer?
Vil man se hele Wiedewelts anlæg, skal man nok afsætte flere ture til formålet. Det er i øvrigt ikke alle steder der er lige fremkommelige hvis man er på hjul.
Det har nu heller aldrig været meningen at det hele skulle ses på én gang, og der er heller ikke nogen systematik i placeringen af monumenterne. Meningen er at man ved at vandre ad anlæggets stier fra mindestøtte til mindestøtte bliver oplyst om de mindeværdige personer og deres indsats til gavn for riget – på en peripatetisk måde, det vil sige omvandrende og samtidig undervisende, således som Aristoteles foredrog sin filosofiske og videnskabelige lære gående omkring i en søjlegang.
Stavemåden i indskrifterne på monumenterne er i mange tilfælde meget forskellig for den der bruges i nutidige tekster, fx i databasen Dansk Biografisk Leksikon. På stiftelsens hjemmeside findes en oversigt over alle monumenterne med en tekst om de pågældende personer og deres meritter, og her finder man også et kort med placeringen af alle mindestøtterne og mindehøjene.
I begyndelsen af 1990erne havde tidens tand efterhånden medført et omfattende forfald. Alle mindestøtterne blev derfor i perioden frem til 2012 restaureret eller helt eller delvis nyhugget. Bag dette arbejde stod Wiedewelts 200 år senere billedhuggerkollega, Eric Erlandsen, en stærk specialist på området, som også har deltaget i restaureringsarbejder på blandt andet Amalienborg, Christiansborg, Eremitageslottet og Fredensborg Slot med Nordmandsdalen. Eric Erlandsen fremlagde i 1995 en grundig tilstandsrapport og restaureringsplan – i sig selv et kunstnerisk værk – som blev grundlag for det omfattende arbejde med istandsættelse og nyhugning af statuer eller dele deraf. Eric Erlandsen døde midt i arbejdet (2003), men arbejdet blev videreført efter hans plan af projektets øvrige parter.
Ved afslutningen af restaureringsprojektet udkom en guidebog Mindelunden ved Jægerspris Slot skrevet af kunsthistoriker Karin Kryger med fotografier af den lokale fotograf Jan Bruun Andersen. Som led i restaureringen er mindestenene på soklerne blevet mærket med en QR-kode som kan skannes med smartphones, så man på stedet kan læse guidebogens tekster om de enkelte sten. Årets udstilling på Jægerspris Slot 2013 var Wiedewelt var her – 1700tallets store danske billedhugger og Mindelunden ved Jægerspris.
Kilder, link og litteratur
Kong Frederik den Syvendes Stiftelses hjemmeside indeholder en grundig beskrivelse af Mindelunden med mindestøtterne og Julianehøj – herunder også teksten Nogle tanker om Wiedewelts mindestøtter af billedhugger Eric Erlandsen som stod for den seneste renovering af Mindelundens monumenter (se ovenfor).
På Stiftelsens hjemmeside findes desuden en oversigt over alle monumenterne med en tekst om de pågældende personer og deres meritter, og her finder man også et kort med placeringen af alle mindestøtterne og mindehøjene.
Bogen Blade af Jægerspris historie (Westergaard) har på siderne 2-3 i det upaginerede afsnit med illustrationer gengivet stik af marmorsøjlen i haven foran Abrahamstrup og lågen ud til Lindealléen samt fotografier af tre mindesten.
Mindelunden ved Jægerspris Slot, guidebog, 2012, af kunsthistoriker Karin Kryger med fotografier af Jan Bruun Andersen, 175 kroner i Stiftelsens webbutik og i boghandelen.
Nyistandsat Mindelund med moderne formidling, omtale af guidebogen og interview med direktør Nils Sættem, Frederiksborg Amts Avis, 19. oktober 2012.
På store af helte og frimurere, indtryk fra vandring i Mindelunden med stiftelsens direktør Nils Sættem, Maj-Britt Holm, Frederiksborg Amts Avis, 10. juli 2013.
Mindernes minder har vi da lov af have…, med underrubrikken: Godt gemt kulturskat. Se den danske nyklassicistiske billedhugger Johannes Wiedewelts absolut enestående mindelund ved Jægerspris inden den forsvinder helt, Poul Erik Tøjner, helsidesartikel, Weekendavisen, 23. november 1990.
BILAG
Haver til eftertanke (om frimureri og haver og parker – med et afsnit om Mindelunden)
Artikel af Marchen Jersild i Berlingske 31. august 2001 – opdateret 26. februar 2003.
Under de skyggefulde træer i den romantiske landskabshave, som i 1700-tallet afløste den stive barokhave, finder man en hel symbolverden, der taler til eftertanken og ofte med frimurernes stemme. Den har museumsmanden – og frimureren – Erik Westergaard – kortlagt i en ny bog, og fra i dag kan gæsterne på Frederiksborgmuseet i Hillerød selv tage en vandring gennem »tankefulde haver«.
De fleste haveejere er sig – nogle gange smerteligt – bevidste, at haven er en nøgle til ejerens personlighed. Haven udsender signaler, som for den kyndige tolker kan bruges som en hel personlighedstest: De viser om dens ejer har mentalt, fysisk eller økonomisk overskud til at regulere mængden af skvalderkål, græsplænens længde og antallet af perlegrusbelagte gange.
Sådan var det også i 1700-tallet, hvor haven langtfra blot var til pynt. Den skulle også mane til eftertanke, og den kunne for den indviede sågar læses som et regulært manifest, der signalerede haveejerens livssyn og politiske og åndelige indstilling.
Således blev en del af samtidens haver skabt som en reaktion på den stive havekunst og i tråd med de frihedstanker, der blandt andet førte til den franske revolution i 1789. En del af tidens tanker og idealer kom fra frimurerordenen, og i bogen »Tankefulde haver«, der netop er udkommet på Christian Ejlers’ Forlag – og på udstillingen af samme navn, der åbner på Frederiksborgmuseet i dag – gennemgås tre dansk anlagte 1700-talshaver for deres åbenlyse – og skjulte – frimurersymboler.
Udstillingens og bogens ophavsmand er registrator ved Frederiksborgmuseet Erik Westengaard, der ud over sin museumsbaggrund har en helt speciel tilgang til emnet: Han har siden 1999 været medlem af Den Danske Frimurerorden, og ordenen har i øvrigt – ligesom Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond – støttet bogen økonomisk.
Med Erik Westengaard som guide udpeges de utallige frimureriske symboler, som man finder i haverne Louisenlund i Slesvig, Mindelunden ved Jægerspris Slot samt Sanderumgaard på Fyn. Samtidig forsøger Westergaard at fjerne det skær af hokus-pokus, der hviler over frimurerne, og i stedet skildre de grundlæggende idealer bag ordenen: Kærlighed, tolerance, lighed og broderlighed for alle mennesker samt en fælles, grundlæggende tro på et »Højeste Væsen«.
Frimurersignaler
Barokhaven, som man kan se ved Frederiksborg Slot, tvinger naturen ind i stramme geometriske former med snorlige linier, kunstfærdigt klippede hække og træer, kaskader og indrammede bede med ejermandens navnetræk. Den var ifølge Erik Westengaard en magtdemonstration, hvor man viste menneskets som naturens hersker, der skabt i Guds billede repræsenterede den højeste magt på jorden.
Men i begyndelsen af 1700-tallet – samtidig med Frimurerordenens stiftelse – opstod i England den »naturlige« havestil, inspireret af det blide landskab med bugtede linier og vildtvoksende træer og planter. I den tid blev haven ifølge Erik Westengaard »stedet, hvor man søgte efter Gud, ja, efter en forståelse af »selve den store plan««, og haven fik derfor en kolossal symbolsk betydning.
Hvis man forstår at tyde signalerne, er haverne Louisenlund, Sanderumgaard og Mindelunden ved Jægerspris ifølge Erik Westengaard gennemsyrede af de frimureriske tanker, som ordensmedlemmerne stifter bekendtskab med, når de optages i ordenen og siden stiger i graderne.
Det oprindelige engelske frimureri bestod af tre grader (svend, lærling og mester), og til hver grad findes de såkaldte arbejdstavler, der skildrer de symboler, der er knyttet til netop den grad.
En af grundtankerne i ordenen er, at den evige kilde til alt lys og liv ligger i øst, mens livet på jorden tilbringes i vest. Kontrasten mellem sort og hvidt, der på arbejdstavlerne ofte skildres i skaktern, symboliserer lyset og mørket i tilværelsen samt det gode og det onde.
Søjlerne er et andet vigtigt element i den frimureriske symbolverden, ligesom den rå, utilhuggede sten, der symboliserer det ufærdige menneske. I kraft af ordenens oprindelse er værktøj som hammer, lodline trekant, stige, passer og nøgle også vigtige elementer i frimurernes symbolik. Solen og månen symboliserer det lyse og det mørke og stjernerne symboliserer himlen, som de oprindelige frimurere arbejdede under.
Ved optagelse til ordenens 2. grad blev frimureren præsenteret for en række andre symboler, som en sekstakket stjerne med et stort G, der måske står for ordet »geometri«, en trappe og et øje omfattet af en strålekrans eller indfattet i en trekant, som man den dag i dag finder det på de amerikanske dollarsedler. På arbejdstavlerne for anden grad er naturen ofte med i billedet, jordhøje med blomster, træer, bjerge og slyngende floder.
Arbejdstavlen til 3. grad – mestergradens – er anderledes dyster med kisten og døden som det centrale element, illustreret med et kranium med korslagte knogler mod vest, og mod øst med Moses lovtavler med de ti bud og en akaciegren, et vigtigt frimurer-symbol på det evigtgrønne.
Mindelunden
Anlagt efter de samme principper er hele Mindelunden og parken ved Jægerspris Slot, der rummer 54 mindestøtter.
Man starter vandringen i vest ved gravhøjen, for via snirklede stier til slut at nå frem til lyset ved Roskilde Fjord i øst.
Erik Westengaard, der i en årrække var leder af museet Jægerspris Slot, kalder i sin bog Mindelunden for »Nordeuropas bedst bevarede engelske haveanlæg med symbolsk indhold udsprunget af en af datidens betydende åndelige bevægelser«.
Anlæggets mindestøtter er udført af billedhuggeren (og frimureren) Johannes Wiedewelt i årene fra 1776 som mindesmærke for arveprins Frederiks mor, enkedronning Juliane Marie. Omkring 15 af anlæggets mindestøtter rummer frimurersymboler som den rå, utilhuggede sten, akaciegrene, frimurerhammeren, sarkofag, den rette vinkel som symbol på det retlinede liv, osv.
Og selv om symbolerne ikke just springer i øjnene på den uindviede, var anlægget i sin samtid internationalt kendt i frimurerkredse.
Desuden har de lokale på Jægersprisegnen helt op til vor tid anset monumentet for Ansgar, Martin Luther og Johannes Bugenhagen, der i daglig tale kaldes syvstjernen, for et frimurermonument. Måske af samme grund har netop dette monument gentagne gange op igennem årene været udsat for hærværk.
Louisenlund
Haven i Louisenlund i Slesvig, der er den første af de danske frimurerhaver, er anlagt i årene efter 1770 af statholderen i Slesvig og Holsten, prins Carl af Hessen-Kassel, der var gift med Christian VIIs søster Louise.
I 1775 blev Carl optaget i frimurerordenen, der under mesteren Karl Gotthelf von Hund – med Erik Westengaards ord – havde udviklet sig til at være et »sværmerisk, esoterisk system, der tangerede middelalderens alkymistiske processer«.
Carl steg meget hurtigt i graderne, og hans interesse for frimureriet afspejles tydeligt i den 680 hektarer store have: Der var blandt andet et vandfald med en hemmelig indgang til en grotte, hvor frimurerne uset kunne mødes, og et frimurertårn, bygget i træ og med plads til at udføre alkymistiske eksperimenter i kælderen. Der kom aldrig guld ud af det, men tre nye metallegeringer samt nye metoder til farvning af silke og uld.
Udgangspunktet for en tur i haven på Louisenlund går fra vest via en hovedallé. Her danner to sideveje en ret vinkel, der også er et kendt frimurersymbol. Et andet sted i haven møder man en knækket ionisk søjle med en himmelglobus foroven. Monumentet, der var en fødselsdagsgave til Carl, er et endnu gangbart frimurersymbol på det ufuldkomne liv.
Haven rummede også en eremithytte, der skulle minde den vandrende om livets forkrænkelighed. Den var ment som et sted, man ofte søgte hen for at tænke over livets store spørgsmål.
Sanderumgaard
En tilsvarende hytte finder man i haven ved det fynske Sanderumgaard, som Johan von Bülow købte i 1792 og derefter kastede sig ud i at restaurere. At von Bülow var særdeles optaget af frimureriet kan blandt andet læses i en lille håndskrevet ritualbog, som er efterladt i hans papirer, og han har kendt Mindelunden ved Jægerspris, ligesom han har mødt Wiedewelt og Carl af Hessen. Interessen for frimureriet genspejledes i von Bülows have, der formede sig som en lys- og skyggefyldt rejse mellem de seks små hytter: Norske Hytte, Maries Hvile, Johannes Lyst, Pans Tempel, Kildehytten og endelig hytten Tankefuld.
Med sidstnævnte har von Bülow forsøgt at gengive symboler fra frimureriets 3. grad, hvor man bliver mindet om sin dødelighed og håbet om frelsen. Symbolsk går den vandrende ind ad hytten i den vestlige side, mens hyttens udgang ligger mod øst.
Og der var sandelig noget at tænke over: Ved hyttens indgang stod en gravsten med inskriptionen »Støv«, og ved siden af et kors med ordene: »Se, Haabet gennem Graven smiler«. Over døren var skrevet: »Døden er vis, Dødens Time er uvis«. På bordet inde i hytten lå en bog med blanke sider, hvorpå den besøgende kunne nedskrive sine tanker. Bogen eksisterer i dag, og Erik Westengaard konstaterer, at det ofte »har knebet for den besøgende at nedskrive noget begavet eller tankefuldt på trods af den dramatiske iscenesættelse omkring hytten.«
De besøgende på Frederiksborgmuseet kan på udstillingen besøge en tro kopi af hytten Tankefund og nedskrive deres tanker i en tilsvarende bog. Og så må det komme an på en prøve, om de store tanker flyder lettere efter en museumsvandring end efter en havevandring.
Erik Westengaards bog »Tankefulde haver« er udkommet på Christian Ejlers’ Forlag. Den er på 128 sider og koster 198 kr.
Udstillingen »Tankefulde haver« på Frederiksborgmuseet i Hillerød – der blandt andet rummer Carl af Hessens kunstfærdige frimurerkostume – er åben for offentligheden fra i dag og til den 31. december. Dagligt kl. 10-17, november og december kl. 11-15. Yderligere information: www.frederiksborgmuseet.dk
Frimurerne
Frimurerordenens navn stammer formentlig fra de frie murere – i modsætning til de organiserede håndværkere – der rejste omkring og byggede de gotiske katedraler i 1300-tallet. Ordenen, der blev stiftet i London i 1717, er ikke en religion, men dens idealer ligger tæt på den samtidige naturreligionen deismen, der ser mennesket som en lille del af naturens store kredsløb og bruger den frie natur til at forsøge at forstå menneskets plads.
Den første danske loge blev stiftet i 1743. Ordenen er bygget op i grader. De danske frimurere følger i dag et såkaldt højgradssystem, som er opdelt i 11 grader. Et andet kendetegn ved den nuværende danske frimurerorden er, at den bygger på den kristne tro og lære. Derfor kan alene mænd, der er døbt med den kristne tro, optages i ordenen. Ligeledes er det en forudsætning, at man lever et retskaffent liv i overensstemmelse med landets love og næstekærlighedens bud.
Den Danske Frimurerorden har sit hovedsæde i Stamhuset på Blegdamsvej i København. Her er der åbent hus i forbindelse med kulturnatten 12. oktober. Yderligere information: www.dendanskefrimurerorden.dk
Blandt kendte frimurere: Benjamin Franklin, George Washington, Kemal Atatürk, Churchill, Salvador Allende, Montesquieu, Voltaire, H.C.Ørsted, de danske konger Frederik V, VI, VII, VIII og Christian VIII og X.
Kilder, link og litteratur
Mindelunden ved Jægerspris Slot, Karin Kryger, 2012, Kong Fredrik VII’s Stiftelse, 122 sider, illustreret, til salg hos Stiftelsen og den lokale boghandel.