Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Kvindekrop. Siddende torso

Ulf Rasmussens betonskulptur Kvindekrop. Siddende torso (95,5 x 95,5 x 87 cm) er opstillet 2004 ved Ældrecentret Østergården, Frederiksborgvej i Frederikssund.

Skulpturen er ifølge Kunstindeks Danmark karakteriseret som “en udforskning af de muligheder der ligger i samspillet mellem balance og afskæringer, den anonyme menneskekrop som ren form uden ansigtets afsløringer.”

Skulpturen er fra 1969 og blev dengang købt af af Statens Museum for Kunst. Den stod i en årrække i parken foran museets indgang, men blev sat i depot i forbindelse med museets store om- og tilbygning omkring århundredskiftet. I den anledning forespurgte daværende borgmester Knud B. Christoffersen om muligheden for at få skulpturen til Frederikssund.

Formelt set er det J.F. Willumsens Museum der har lånt skulpturen af Statens Museum for Kunst, og det blev besluttet at den skulle stå i haven ved Ældrecentret Østergården, og her blev den i september 2004 afsløret af borgmesteren.

Kvindekrop - siddende torso

‘Cement’ står der, det er nu nok beton. Foto: Elsebeth Christensen.

Kilder, link og litteratur

Skulptur til folket, Frederiksborg Amts Avis, 11. september 2004, illustreret.

Skulptur “vendt hjem” til Frederikssund, Frederikssund Avis, 14. september 2004, illustreret.

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse