Foto: Flemming Bülow
Jens Galschiøts mere end mandshøje bronzeskulptur Min indre svinehund er opstillet foran Kulturhuset Elværket i Frederikssund i 2002. Højde 2,30 meter, vægt cirka et ton.
Året før havde Jens Galschiøt, der er født og opvokset i Frederikssund, i hemmelighed opstillet to af sine figurer Min indre svinehund på Frederikssund torv i forbindelse med et stort projekt Grise i byen – også kaldet Særimnerprojektet (se noter og bilag). De to skulpturer – som var af armeret beton – var identisk med de mange ’svinehunde’ som Galschiøt nogle år forinden havde stillet op i mange storbyer rundt i Europa – se nedenfor.
Alle omtaler to ’svinehunde’ på Frederikssund Torv, men her er et foto med tre på en ladvogn – tog Jens Galschiøt den ene med hjem igen?
Skulpturen begejstrede en gruppe borgere som opfordrede Frederikssund Kommune til at investere i en permanent skulptur, og kommunens Kultur- og Fritidsudvalg bestilte i december 2001 for en kvart million kroner et eksemplar af Min indre Svinehund støbt i bronze til opstilling ved kulturhuset Elværket i Frederikssund. Beløbet blev skænket af William E. Berntsens Fond.
Min indre svinehunds tilstedeværelse Frederikssund og i særdeleshed på permanent basis vakte en del debat og også modstand blandt (andre) borgere i byen.
”Købet er ikke ment som en slags helligt korstog fra kommunens side. Hvis man spørger mig personligt, kan man godt kalde det en kommentar til den seneste tids debat i Danmark. Men det politiske i skulpturen har ikke været diskuteret i udvalget,” sagde formanden for Kulturudvalget, Finn Vester (S) ifølge Berlingske Tidende.
Jens Galschiøt var begejstret for Frederikssunds Kommunes bevilling og sagde til samme avis: »Det er jo helt vildt fedt. Normalt køber byer og virksomheder de pæne ting, kvindekroppe og lignende. Men vores verden ser ud ad helvede til en gang imellem, og det er fedt at en kommune gerne vil gøre opmærksom på det. At den indre svinehund er en side af mennesket som vi må holde i ave.«
Ved afsløringen af den nystøbte ‘svinehund’ grundlovsdag den 5. juni 2002 foran Kulturhuset Elværket talte kulturudvalgsformand Grethe Olsen, primus motor i Særimner-projektet Bert Walter fra Frederikssund Initiativråd og Jens Galschiøt. ‘Griserøgter’ Bert Walter gennemførte med hjælp fra spydbærende vikinger en happening hvor kulturudvalgsformanden blev frataget ordet, og han selv indtog talerstolen hvor han med påtaget ‘småborgerlighed’ talte dunder imod skulpturen. Derefter blev der uddelt og afsunget en sang på melodien “Du danske mand”:
Du svinehund af al din magt
forstyrrer vor tankefærd;
Du uro i vor by har vakt,
folk krummer de lige tæer.
Småborgerne i byen
der er imod fornyen,
de hader dig på forhånd
fordi de dig ej forstår!
Den omdelte sang var signeret “Griserygteren & spydbærerne” (således stavet) med efterskriften “En hyldest til vor by Frederikssund – den med særimnerpavillonen”.
Svinehundenes forhistorie (My Inner Beast)
I november 1993 placerede 100 frivillige medhjælpere i en koordineret aktion i løbet af to døgn 20 af Jens Galschiøts tonstunge, 2,3 meter høje, sorte svinehunde-skulpturer i armeret beton i tyve byer i Europa som en gave til byerne. Opstillingerne var uden de lokale myndigheders tilladelse og kendskab, og svinehundene skabte en omfattende debat. Skulpturmanifestationen var “en protest mod racisme og intolerance”, og den var en af de største kunsthappenings i Europa nogensinde. I Danmark blev de stillet op i København og Århus.
Ti år efter begivenheden lavede Jens Galschiøt og hans medarbejdere en eftersøgning for at finde ud af hvad der er sket med de 20 skulpturer. Flere steder var der fundet permanente pladser til skulpturen, andre steder var den gemt væk eller endda ødelagt. Alle tre skulpturer opstillet i Frankrig var forsvundet.
På sin hjemmeside Art In Defense Of Humanism (på engelsk og på dansk) forklarer Jens Galschiøt sin kunsthappening og fortæller hvordan den fandt sted, og hvad der senere skete. By for by kan man finde korrespondance 0g anden dokumentation af de lokale forløb. Det gælder også Frederikssund med blandt andet pressemeddelelser fra 2001, taler ved indvielsen af skulpturen foran Elværket i 2002 og en fotoserie.
På soklen under alle svinehunde-skulpturerne fandtes denne inskription (findes også på den i Frederikssund):
INDRE SVINEHUNDART:
Dyr med de laveste instinkter
TILHOLDSSTED:
I dig og mig, dvs. i hvert eneste individ af Homo Sapiens.
VÆKSTBETINGELSER:
Vokser sig stor, når mennesket udsættes for vold,
fornedrelse og respektløs behandling.
ADFÆRD:
Angriber menneskets etiske værdigrundlag,
så racisme, fremmedhad og intolerance får overtaget.
UDBREDELSE:
Kan fuldstændig tage magten i det enkelte menneske, i sociale grupper
og i ekstreme tilfælde over hele befolkninger.
MÅ IKKE FODRES
Link til yderligere oplysning om Galschiøts svinehunde: Wikipedia og Aarhuswiki.
Koordinater 55.8382714, 12.0683674
Note om Særimnerprojektet
I forbindelse med vikingespillenes 50 års jubilæum i 2001 gennemførtes et helt specielt Særimner-projekt med 100 dekorerede glasfibergrise som udsmykkede byen og siden blev solgt på auktion på initiativ af den nu afdøde æresborger Bert Walter.
Indtægterne blev brugt til opførelsen af pavillon-scenen i byparken Bløden midt i Frederikssund. Sponsoraterne var dog så rigelige at der blev et beløb til overs. Et beløb der i flere år næsten var glemt, men som i 2009 blev brugt til afholdelse af dele af udgifterne i forbindelse med Frederikssunds 200års købstadsjubilæum.
Særimner er i den nordiske mytologi en galt der bor i Valhalla. Grisen er fortryllet og benyttes i køkkenet som en rigelig kilde til frisk kød. Når kokken Andrimner skærer tykke bøffer ud af siden på Særimner, vokser kødet straks frem igen. På den måde er der masser af mad til hele einherjehæren hver aften. (Wikipedia)
Kilder, link og litteratur
Svinehunde lagt i lænker, Frederiksborg Amts Avis, udateret 2001, Maj-Britt Holm.
Jens Galschiøts svinehunde lænket til arresten, Frederikssund Avis, 19. juni 2001.
Svinehund – svinehundskulptur på Torvet i Frederikssund, notits, Kunstavisen, juni-juli 2001.
Bevar svinehunde, læserbrev ved Kirsten Ambjørn, formand for Frederikssund Kunstforening, Frederiksborg Amts Avis, 4. september 2001.
Ja tak til én svinehund, læserbrev ved Eskild Marcussen, daglig leder Kulturhuset Elværket, Frederiksborg Amts Avis, 8. september 2001.
Svinehund sat op ved Elværket – Betonskulpturen er foreløbigt kun til låns, Frederiksborg Amts Avis, 3. oktober 2001, Simon Xxxx.
Tøjet taget af svinet. Jens Galschiøts omdiskuterede skulptur afsløret i går, Frederiksborg Amts Avis, 6. juni 2002, Simon Xxxx.
Flot svinehund med permanent ophold i Frederikssund, Frederikssund Avis, 11. juni 2002, Henning Larsen.
Der henvises endvidere til det i teksterne nævnte.
BILAG: Kulturhuset Elværkets hjemmeside fortæller historien således
Den kontroversielle kunstner Jens Galschiøt var sommeren 
2001 inviteret med i Særimnerprojektet om udsmykning af 100 grise af glasfiber. Det var idéen at alle disse grise skulle sættes rund omkring i byen til moro for dem der nu måtte passere. Alle grisene blev dekoreret og det fungerede som en ganske sjov og finurlig idé. Et skægt projekt i anledning af Vikingespillets 50 års jubilæum.
Jens Galtschiøt takkede nej, men på ferniseringsdagen for de 100 grise, stillede han derimod to styk af sin egne grise op, “Min indre Svinehund”. Disse to indgik i en meget stor happening i 20 europæiske byer i 1994, hvor der pludselig stod disse mandshøje skulpturer på byernes torve. Det er en meget provokerede skulptur, som beskueren bliver nødt til at tage stilling til. Du kan læse meget mere om denne geniale happening og den ligeså geniale kunstner på hjemmesiden her.
Me
n Særimner-projektets idémand, Bert Walter kunne da ikke have sådanne et par fæle dyr løbende rundt i byen og forskrække alle de andre nuttede grise. Derfor blev de nytilkomne straks indfanget og placeret foran byens arrest og lænket godt fast. Her stod de så hele sommeren, og da efteråret nærmede sig, ville Jens Galtschiøt gerne have sine grise hjem i sin stald igen. Han var dog villig til at lade een blive i byen midlertidigt, da han er født i og har levet sine første 17 år i Frederikssund. Både Galtschiøt og andre gode kræfter i byen ønsker at svinehunden bliver permanent i Frederikssund. Dog bør hele skulpturen støbes i bronze, hvor det i dag kun er hovedet, der er af bronze og resten af beton.
Og for at et fælt dyr som dette, skulle have en sted at bo under sit ophold i byen, tilbød Elværket, at den måtte opstaldes her. Det går ikke at Min indre Svinehund søger hvileløst rundt.
Dyret er nu tøjret på plænen bag Elværket. Et sted du kan se fra alfarvej, men også et sted du ikke kommer eller går forbi i dagligdagen. Du skal ikke bare vænne dig til denne kraftfulde skulpturs insisterede, men stumme sprog, du må godt blive lidt overrasket over dyret, når det mødes på stier, der ikke træde ofte.
Godt nok står der, at dyret ikke må fodres, men staldkarlen er blevet hvisket i øret, at en let fodring på passende tidspunkter kan være fordelagtigt. Så vender dyret nemlig tilbage til truget, når sulten melder sig…
BILAG: Gert Smistrup om begrebet den indre svinehund
I Journalisternes Veteranklub har Gert Smistrup i sin brevkasse Sprogmuseum denne beskrivelse af udtrykket ’den indre svinehund’:
“‘Den indre svinehund’ er et udtryk, som blev markedsført af den socialdemokratiske politiker Kurt Schumacher i den tyske rigsdag i 1932. Om den nazistiske agitation erklærede han, at den var en ‘varig appel til den indre svinehund’. Det billede slog straks an, og dyret knurrer og snerrer såmænd stadig. For ganske få år siden skrev det nordsjællandske søskendepar Lotte og Søren Hammer en populær krimi med titlen ‘Svinehunde’ om pædofili, vold og selvtægt. Ingen kunne være i tvivl om, at grundtemaet var: Der er en indre svinehund i os alle.
Ordet ‘svinehund’ brugtes som skældsord af tyske frontsoldater i den første verdenskrig, men dets egentlig betydning var naturligvis svinehyrdens hund. Det siger sig selv, at det var ordets medbetydninger, konnotationerne, som gav det gennemslagskraft. Det skete f. eks. i 1886, da Politiken bragte en leder med overskriften ‘Svinehund’. Teksten tog udgangspunkt i nogle rygter om, at en eller anden skulle have kaldt konseilspræsident Estrup ‘en svinehund’. Nej, nej, det forholdt sig nu ikke sådan, kunne bladet berolige læserne – ingen havde kaldt Estrup en svinehund. ‘Derimod’, tilføjede bladet, ’er der en Person på Svendborgkanten der har kaldt sin Svinehund for Estrup’.”
Redaktør Gert Smistrup, født 1922, en af landets fremmeste sprogrevsere, arbejdede 1971 til 1987 som lektor ved Danmarks Journalisthøjskole i faget Journalistisk sprog, underviste ved Danmarks Radios personalekurser, uddannet i den socialdemokratiske presse, siden blandt andet medredaktør på Hjemmet, skrevet flere fagbøger, været sprogchef på Berlingske Tidende hvor han jagtede ethvert tilløb til dårligt sprog i spalterne… Han har doneret sin omfattende samling af eksempler på vellykket journalistisk sprogbehandling til journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet. Fra 1999 var han medlem af bestyrelsen for Københavnske journalisters Veteranklub, men fratrådt 2012 med begrundelsen »jeg er halvdøv, halvblind og snart halvfems«. Oplyste forud for 90 års fødselsdagen at han stadig »skriver lidt hver dag for at holde min computers humør oppe«.
https://www.journalistveteraner.dk/sprogmuseum/den-indre-svinehund/
Noter
Kommunaldirektør Erik Moses kritiserede i et læserbrev brugen af midler fra Berntsens fond til køb af Galschiøts Min indre svindehund.