Johan Thomas Lundbye (1818-48), En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843. 188,5×255,5 (4,8 kvm). Statens Museum for Kunst. KMS412
Skrænten ved Roskilde Fjord var ikke monumental nok for Johan Thomas Lundbye. Han tog sig derfor gevaldige kunstneriske friheder ved det endelig maleri En dansk kyst – Skrænterne ved Kitnæs.
Stedet formodes at være den nordvendte Kignæs-skrænt i den nordlige ende af Færgelunden på østsiden af Hornsherred ud for Frederikssund by.
Maleriet er gengivet i bogen Jægerspris Slot og Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, side 320.
Johan Thomas Lundbye, Skrænterne ved Kitnæs. Studie til “En dansk kyst”, 1842.
I bogen Nordsjællandsminder af Godfred Hartmann, side 109, beskrives hvordan Lundbue i sommeren 1842 sidder ved skrænterne af Kitnæs ved Jægerspris og gør forstudier til det monumentale værk – et nationalt stykke – han ville male. Det blev til mange skitser, og han beskrev trofast sin færden i sin dagbog: “Jægerspris Færgegaard, den 20. Juny. Vi tog over med Færgen, og jeg malede strax en lille Skizze henne ved Klinten.”
Bilag
Ulf Rasmussn skriver 1986 i Frederikssund Historiske Forenings blad i artiklen Et kulturhistorisk tilbageblik på dansk malerkunst fra Jens Juel til Vilhelm Kyhn og Frederik Kraft, og dets forbindelse med egnen ved Frederikssund, fjorden og skovene i Horns Herred:
Johan Thomas Lundbye (1818-1848) arbejdede samtidig med Skovgaard på disse kanter, han boede på Færgegården mens hans tegnede og malede udkast til sit store, monumentale billede En dansk Kyst. Den var skrænterne og kysterne ved Kitnæs der var motivet.
Det var første gang Lundbye forsøgte sig med et meget stort billede (cirka 2 x 2,5 meter), og det tog ham det meste af et år at fuldføre billedet.
I sin dagbog og i breve til vennerne er beretningerne om arbejdet med billedet så talrige at vi er i stand til at følge Lundbyes stemninger på mange trin af dets tilblivelse.
Somme tider opholder han sig på Færgegården sammen med Skovgaard, og når vejret er for dårligt til at gøre studier ude ved Kitnæs, tegner han eftergårdens dyr. Om hesten Blak skriver han: ”Skovgaard hjælper mig med at holde den, give den Havre af og til, og underligt nok ved at synge for den. Det var øjensynligt, at den holdt af Sang, det store kjælne Dyr, den kom med Hovedet tæt hen til ham og spidsede Øren, stod saaledes ubevægelig længe og faldt til sidst i Søvn ved Sangen, så den nikkede. Det var en prægtig Hest, skønt af Bonderace, dog saa fin, men stærkt bygget og af en sjælden kjøn Farve.”
Dagbogen den 24. maj 1842: ”I Dag har jeg faaet mit store Lærred spændt op og stillet til rette i min Stue. Længe har jeg siddet og betragtet den store hvide Flade og malt Stykket i Tankerne. Det bliver saa dejligt, at Beskueren maatte studse derved – saa Forfængelighedsdjævlen aflægger endnu bestandigt sine Visitter.”
Den 26.: I dag har jeg begyndt at tegne Conturen af mit store Strandbillede op paa Lærredet, jeg gad vidst naar og især hvordan det vil ende!”
Dagbogen den 2. juni: ”I Dag har jeg begyndt udmalingen af mit store Maleri. Det har været Bygevejr hele Dagen, saa vi have havt de dejligste Lufte at studere, og jeg vil gerne mindes noget af, hvad jeg har set i Dag, naar jeg skal male Luften op. Skyggepartierne af Skyerne noget i Vejret stode ikke mørke mod den blaa Luft, men en zart grå Farve som tog sig dejligt ud. Lysene maa ikke hænges ud i Kanten, der ej heller maa males for fedt, hvorved Rundingen ville gaa tabt. Maatte det lykkes for mig at holde de fjernere Dele i Masser, og først lade de enkelte Former træde frem i den mere fremrykkede Deel af Stykket, det er svært, naar man arbejder efter Studier som umuligt altid kunne gjøres under de rette Betingelser. O, jeg har saa meget i Hovedet, maatte det kun lykkes mig at give det godt paa Lærredet.”
Om billedets fremgang fortæller dagbogen den 24. juli: ”I disse Dage gaar det bedre med mit Maleri, i lang Tid var jeg bange for at lægge Farve paa og lade Penslen løbe, ja, Barnet kommer ikke til Verden uden Fødselsveer.”
Den 25. juli: ”Skovgaard rejste i gaar til Frederiksborg, ham vil jeg meget savne. Han har haft en heldig Indflydelse paa mit Maleri.”
Til Lorentz Frøhlich skriver Lundbye den 6. august: ”Angaaende mit store Maleri kan jeg kun sige dig, at det endnu er uvist, om det skal skaffe mig synderlig Glæde. Jeg er saa vidt, at man nogenlunde kan se Virkningen deraf, men – ak! Tillige seer at der er svære Misgreb, dobbelt vanskelige at rette, fordi netop de er Kjæledækker. En Kunstner maa ikke forelske sig i nogen enkelt Ting i sit Billede.”
Lundbye er nu en måneds tid væk fra sit maleri, og først i september tager han fat på det igen.
Den 18. septemer skriver han til Skovgaard: ”Nu dages det for mit Stykke, det har efter min rejse faaet et betydeligt Skub fremad, og jeg tror ogsaa det har vundet. Købke har besøgt mig og givet mig gode Vink, jeg haaber i løbet af en Maaned at faa det færdigt.”
Til Thorald Læssø skriver han den 16. oktober: ”Mit store Stykke er snart færdigt.”
Men vinteren kom også til at gå med billedet.
Den 12. marts meddeler Lundbye Frølich sin glæde over ”at Billedet har vundet Høyens og flere ældre Kunstneres Bifald”.
Den 29. marts skriver han igen til Frølich: ”Inderlig Kjære Lorentz, med en løjerlig ukendt Følelse er det, at jeg skriver, jeg ser saa lykkelig, som jeg efter min Natur kan være det. Jeg er ikke blevet forlovet, har slet ingen Lykke gjort af nogen Slags, men jeg vel til Mode. Det maatte jeg skikke forud, for at du kunne se, at jeg ikke ogsaa denne Gang ville pine dig med Klynk og Klage. Det er mit store Stykke, som har gjort mig saa glad, men ikke overmodig.”
Længere henne i brevet skriver han om billedet: ”Det er øst af en reen Kjærligheds Kilde, derfor maa jeg have lov til at elske det selv. Jeg kan ikke forlange af Publicum, at det skal med samme Glæde som jeg see paa linierne en Strandbred, se hvorledes Tangen teer sig lige fra friskopskyllede, grønne, saftige, vaade, til den tørre og allerede afblegede, – et Par Marehalmsstraa er mig for Meget, men for hvem der ikke er saa nøjsom, indeholder Billedet intet, – slet intet!”
Den 17. maj 1843 beretter han: ”Jeg har haft den Glæde, at mit store Maleri En dansk Kyst er kjøbt af Galleriet for 400 Rd. Det er det første af mine Arbejder, der faaer en Plads der.”