Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Finn Have

Finn Have 2003

Finn Have, 2003, foto fra hans hjemmeside.

Finn Have, autodidakt kunstmaler, født 15. oktober 1952 i Nykøbing Mors, bor og arbejder i Odder, men har også atelier i Jørsby på Mors.

Finn Have nyfortolker det danske landskabsmaleri med en moderne oplevelse af natur og landskab med former, lys og skyggevirkninger malet med korte kraftfulde penselstrøg. Han er friluftsmaler og maler i de farver han finder på stedet, og derfor får malerier fra fremmede himmelstrøg en anden kolorit end de danske.

Finn Have debuterede i 1976 på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus. Han er oprindelig læreruddannet, men forlod denne gerning i 1985 og begyndte som fuldtidskunstner. Inspirationen hertil fandt han året før på en sommermalerskole med Per Kirkeby som underviser.

Finn Have er repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde med fire tryk fra 1994. Foto Flemming Bülow.




Kilder, link og litteratur

Finn Haves hjemmeside.

Mors et særligt sted, Finn Have, bog, 96 sider, Morsø Kunstforening, 2011, med tekst af blandt andre Carsten Tolbøll og Johannes Riis. Landskabsmaleren Finn Have har bedt en række morsingboere beskrive deres favoritsted på Mors, og bogen gengiver Finn Haves indtryk af stederne sammen med morsingboernes beskrivelser og fotografier af stederne.

Mors et særligt sted

Malerens metafysiske stedsans, anmeldelse af ovennævnte bog, Lars Svanholm, Kunstavisen.

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse