Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Frederik Kraft

Frederik Kraft

Foto: Wikipedia

Frederik Kraft, 1823-1854, dansk landskabsmaler, boende København-Frederiksberg.

Frederik Kraft var søn af kong Christian VIII og Sophie Frederikke Tronier, men det var ‘ved siden af’, så Frederik var ‘uægte barn’. Moderen giftede sig med justitsråd, vicelandsdommer Adam Gottlob Severin Kraft, som adopterede Frederik. Frederik Kraft blev uddannet på Kunstakademiet 1838-46.

Frederik Kraft høstede megen ros for det landskab der også senere er blevet fremhævet i mange fremstillinger af tidens landskabskunst, nemlig hans Parti af Færgelunden ved Jægerspris, 1848. Det er hans hovedværk og viser hans evner for monumental landskabskomposition og sans for gengivelse af de enkelte naturformers karakteristika, ligesom lyset er gengivet med stor selvstændighed i iagttagelsen.

Som en anerkendelse af dette værk tildelte Kunstakademiet ham en mindre rejseunderstøttelse. Med denne rejste Frederik Kraft til Italien og efter hjemkomsten herfra udstillede han en række italienske landskaber der vakte velvillig opmærksomhed. Kort efter hjemkomsten blev han syg og døde kun 31 år gammel.

Der er tegninger af Frederik Kraft i Kunstmuseets kobberstiksamling. Der findes kun få billeder af ham.

Kilder, link og litteratur

Frederik Kraft i Kunstindeks Danmark.

Frederik Kraft på Wikipedia.

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse