Haldor Topsøe Katalysatorfabrik
Luftfoto af fabriksanlægget set fra nordnordvest, Forrest mod fjorden ses det ældste anlæg med de karakteristiske lærkexspånsfacader. Mod vest mellem træerne ses den oprindelige firlængede Lindebjerggård, og mod syd ses (øst for den ny parkeringsplads ved Heimdalsvej) Islebjerggård med nye bygninger hvor før materielgården lå. Facaderne på de ny bygninger er ligeledes beklædt med lærkespån. Fotos: Haldor Topsøes hjemmeside.
Haldor Topsøe A/S har en st0r katalysatorfabrik i det nordlige Frederikssund. Fabrikken beskæftiger cirka 700 mennesker hvoraf de fleste bor i Frederikssund (næsten halvdelen) og omegn. Virksomheden er Frederikssund største.
Virksomheden er grundlagt i 1940, produktionen på fabrikken i Frederikssund blev indledt i 1959. Hovedsæde for Haldor Topsøe A/S ligger i Ravnholm nord for Lundtofte (DTU).
Medarbejdere i Frederikssund kan sammen med medarbejdere på hovedsædet i Ravnholm være medlem af en kunstforening. Foreningen oppebærer et tilskud fra virksomheden og forestår tolv udstillinger årligt med især billedkunst men også skulptur og kunsthåndværk. Mellem udstillingerne står væggene hvide et par dage for lige at markere fornyelsen. Foreningen står desuden for udlodning af kunst blandt medlemmerne. Det bliver årligt til 45-50 værker som dels købes af udstillerne, dels ved foreningsbestyrelsens besøg hjemme hos kunstnerne. Priserne svinger fra 2500-8500 kroner.
I anledning af fabrikkens 75års jubilæum i 2015 blev der ved hovedindgangen opstillet en skulptur – Sejl – af billedhugger Joseph Salamon. Kunstneren havde året før udstillet på fabrikken som gæst hos kunstforeningen, og ved den lejlighed kom en kontakt i stand som førte til at Joseph Salamon blev bedt om at udføre en skulptur til forpladsen ved hovedindgangen.
…Luftfoto fra syd.
Kilder, link og litteratur
Haldor Topsøes katalysatorfabriks hjemmeside med en publikation om hvad der foregår på fabrikken.
Haldor Topsøes katalysatorfabrik var på programmet under regentparrets besøg i Frederikssund i anledning af 200års købstadsjubilæet i 2009. Der blev udfærdiget et større besøgsprospekt til regentpar, øvrige gæster og honoratiores samt presse hvorfra er hentet nedenstående tekster om fabrikkens historie og om katalyse og katalysatorer. Besøgsprospektets forfatter var Morten Ledet.
Fabriksanlægget set fra fjordsiden men i en nordnordøstlig vinkel.
Katalysatorfabrikkens historie
I 1940 grundlagde kemiingeniør Haldor Topsøe en virksomhed til fremstilling af en helt ny type produkter – katalysatorer. Den første lille fabrik lå i Lille Strandstræde i København, og fire år efter havde man produceret fire tons katalysatorer til fremstilling af svovlsyre.
Da Haldor Topsøe over midten af 1950erne søgte efter et sted i Nordsjælland til at bygge en ny fabrik, fik Frederikssund Kommune formidlet et køb af Linderupgaard med jord ud til Roskilde Fjord lidt nord for Frederikssund. Til ejendommen hørte en større frugtplantage som området stadig bærer præg af.
Haldor Topsøe købte i 1958 gården af Henning Hansen, og den gamle ejer blev boende på gården i en årrække. Siden blev gården til feriested for Haldor Topsøes familie og indkvartering for besøgende, kolleger og udenlandske partnere. Den gamle hovedbygning var i mange år fabrikschefens bolig, og gården er stadig bevaret.
Produktionen på Linderupvej i Frederikssund begyndte i 1959. De første fabriksanlæg blev bygget på de lave arealer mod Roskilde Fjord. Det er byggeriets arkitekt professor Erik Haarløv der står bag de tidligste bygningers specielle udseende med facadebeklædning med lærkespåner. I det nordvestlige hjørne af fabrikskomplekset blev der indrettet produktionsfaciliteter til fremstilling af enkrystal-silicium med float-zone-teknik.
I 1972 løb virksomheden ind i økonomiske problemer. Silicium-produktionen blev solgt fra (nu det selvstændige selskab Topsil), og Haldor Topsøe A/S blev omdannet et til et selskab med flere ejere. I 2007 købte Haldor Topsøe alle aktier i virksomheden, og efter hans død i 2013 (få dage før sin 100års fødselsdag) er virksomheden stadig familieejet.
Katalysatorfabrikken ligger stadig på Linderupvej, og Frederikssund by er med tiden vokset mod nord og omkranser nu fabrikken. Efter mange udvidelser var pladsen efterhånden udnyttet, men i 2009 erhvervede fabrikken fra Frederikssund Kommune naboejendommen Islebjerggård som gennem mange år havde været kommunal administration og materielgård, men som nu var fraflyttet i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Katalyse og katalysatorer
I en katalytisk proces omdannes kemiske stoffer til andre kemiske stoffer. Katalysatoren er et stof der fremmer processen uden selv at blive forbrugt i den. Og da katalysatorerne ikke forbruges, kan de holde i årevis. Når en kemisk proces sker over en katalysator, sker processen meget hurtigere, og der bruges væsentligt mindre energi.
Cirka 90 procent af alle kemiske processer foregår med katalyse, og cirka 60 procent af alle kemiske produkter i verden fremstilles med katalyse. I industrielle anlæg er katalysatoren placeret i rør eller beholdere (reaktorer) hvor gasblandinger strømmer hen over katalysatorerne og reagerer, så der dannes andre stoffer. De kemiske reaktioner sker oftest samtidig ved høj temperatur – undertiden mere end 1000 grader – og ved højt tryk.
Katalysatorer har forskellige former og er meget porøse for at skabe så stor en aktiv overflade som muligt. De aktive ingredienser er oftest metaller som jern, nikkel, kobber og zink. Typisk blandes ingredienserne til en tyk pasta som formes og varmebehandles, så katalysatoren får den ønskede form og styrke. Nogle katalysatorer skal bagefter imprægneres med de aktive stoffer.
Topsøes første katalysator var beregnet til fremstilling af svovlsyre. Der er svovl i mange råstoffer, fx olie og metaller hvor stoffet ikke gør gavn, men skade. Den fjernede svovl kan Topsøes katalysatorer omdanne til svovlsyre – og altså lave forurening om til et brugbart produkt. Svovlsyre er det kemiske produkt der produceres mest af i verden. Langt størstedelen bruges til kunstgødning. 35 procent af verdens svovlsyre produceres over Topsøe-katalysatorer.
Når Topsøes katalysatorer bruges til at rense olie for svovl, kvælstof og andre forurenende og giftige stoffer, kan man udnytte de store forekomster af mere uren olie. Før olien bliver til benzin og diesel, skal 99,9 procent af svovlen fjernes. Det kræver meget specialiserede katalysatorer og processer.
Katalysatorer bruges også til røggasrensning på fx kraftværker hvor røgen renses for blandt andet nitrøse gasser inden den resterende, rene vanddamp sendes ud gennem skorstenene.
Ud af naturgas og olie kan man med Topsøe-katalysatorer udtrække brint som bruges i store mængder til at raffinere råolie til benzin og diesel, hærdning af planteolier til margarine m.v. Brint bruges også sammen med kvælstof fra atmosfæren til at fremstille ammoniak som også var et af Topsøes første store forretningsområder og stadig er et af de største. Ammoniakken bruges først og fremmest til fremstilling af kunstgødning. Produktion af ammoniak sker over flere delprocesser med op til 13 forskellige katalysatorer.
‘Pasta’-fabrikationen…