Hans Peter Axelsen, malersvend, 1842-1911, født i Ude Sundby (Frederikssund), boede siden i Sigerslevvester og Hørup.
I 1857 – som 15-årig – malede Hans Peter Axelsen det prospekt af Ude Sundby og Frederikssund set fra kirkebakken mod Roskilde Fjord. Midt i billedet løber Kirkegade mod det der nu er Jernbanegade (gågaden), men som dengang (helt naturligt) hed Strandgade.Det nærmeste vandområde er Bløden – som siden blev inddæmmet.
Maleriet blev i 2005 foræret til Museet Færgegården af Hans Peter Axelsens efterkommere. I 2006 skrev afdøde museumsmedarbejder Uffe Mühldorff artiklen Et øjebliksbillede i Frederikssund Historiske Forenings blad hvor han fortalte om Hans Peter Axelsen og om de huse man kan se på billedet, og deres daværende beboere. Artiklen er gengivet i bogen Frederikssund Historier udgivet af Frederikssund Historiske Forening anledning af Frederikssunds 200års købstadsjubilæum i 2009.