Ib Spang Olsen, foto Fjordgalleriet.
Ib Otto Spang Olsen, tegner, illustrator og forfatter, født den 11. juni 1921, død den 15. januar 2012, han var gift første gang med Grethe Geisler, anden gang med Nulle Øigaard, i begge ægteskaber fik han to børn, de to sidste Marin og Lasse er nok de mest kendte.
Ib Spang Olsen læste til lærer 1943 og gik derefter på Kunstakademiet og Grafisk Skole 1945-49. Han var lærer på Bernadotteskolen 1952-61.
Ib Spang Olsen var kendt for sine frodige og rustikke illustrationer til ikke blot andres bøger, fx Halfdan Rasmussens rim og remser, men også egne bøger. Omkring 100 titler blev det til, heraf cirka 25 børnebøger. Hans streg var meget brugt i avisernes søndagstillæg. Han lavede gennem årene mange tv-programmer.
Ib Spang Olsen tegnede meget med blyant, men brugte også forskellige grafiske teknikker, fx zinkografi, og han opfandt endda en ny teknik – heliografik – som gjorde det muligt at lave original grafik i bogtryk og offset.
I 1972 fik Ib Spang Olsen den internationale H.C. Andersen-medalje for sine tegninger. Han modtog desuden Kulturministeriets børnebogspris og fra 2012 fik han Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Forside af Ib Spang Olsens erindringsbog.
Værker af Ib Spang Olsen i Frederikssund
På Frederikssund Rådhus et tryk (nr. 27 af 100), uden titel og udateret, med teksten “For en er det nat, men for andre den klare dag”, foto Flemming Bülow.
Kilder, link og litteratur