Kirsten Lindholm Andersen – foto: fjordkunst.dk.
Kirsten Lindholm Andersen er maler (mest olie og akryl på lærred), bor i Jægerspris, uddannet fra designlinjen på Kunsthåndværkerskolen og uddannet billedkunstlærer fra Holbæk Seminarium, medlem af kunstnersammenslutningerne Fjordkunst og Hornsherredgruppen ’98.
Kirsten Andersen er medlem af bestyrelsen for Kulturhuset Rejsestalden i Jægerspris og har siddet i stedets kunstudvalg siden 1985.
Kirsten Andersen skriver om sin kunst på Hornsherredgruppens hjemmeside at træningen i farvelære og tegnekunst fra hendes designuddannelse ofte ses i hendes billeder “hvor der sniger sig mennesker ind, også i de abstrakte billeder. For tiden arbejder jeg med billeder der viser fragmenter af naturen, sten, klipper osv. Mine materialer er olie eller akryl på lærred og ind i mellem akryl og kridt på karton.”
Kirsten Andersen har udstillet mange steder og driver desuden Galleri KA på hjemadressen på Vinkelvej 11 i Jægerspris.
Værker af Kirsten Lindholm Andersen i Frederikssund
På Frederikssund Rådhus findes dette originalmaleri til forside på en folder om Aktiv Fritid i Jægerspris Kommune i begyndelsen af 2000erne. Foto Flemming Bülow.
Kilder, link og litteratur
Kirsten Lindholm Andersen er medlem af sammenslutningerne Fjordkunst og Hornsherredgruppen ’98.
Noter
Kirsten Lindholm Andersen leverede to malerier til Nordeas Erhvervspris 2013 som gik til grøntsagsgartneriet AP Grønt, Slangerup.
Salatfabrikant i Slangerup får Nordeas Erhvervspris, Frederiksborg Amts Avis, 13. september 2013.
AP Grønt får erhvervspris, Lokalavisen Frederikssund, 17. september 2013.