Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Johannes Hofmeister

Johannes Gjurup Hofmeister, 1914-1990, uddannet murer, som maler autodidakt, fødtes og døde i Hjørring og boede hele sit liv på Hjørring-egnen og fandt sine motiver i landskabet omkring sine bopæle – først i Hjørring, dernæst Hjørring Bjerge og endelig i møllehuset til Vennebjerg Mølle ved Lønstrup.

Johannes Hofmeister voksede op i et religiøst hjem, og det bar hans tidligste værker præg af. Senere fik han en bredere motivverden hvor han fandt sine motiver i landskabet. Men malede dog maleteknisk set i lukkede scenarier og udviklede gennem årene et formsprog med stiliserede landskaber, huse og figurer præget af en vertikalitet som blev et af hans særkender. Koloritten var hele tiden landskabets egne farver under en blå eller grå himmel. Hans sidste billeder var nærmest minimalistiske med vandrette farvebånd i okker, grå og blå som baggrund for figurer. Motivet skåret ned til færrest mulige elementer, men stadig genkendeligt.

Værker af Johannes Hofmeister i Frederikssund

I Frederikssund er Johannes Hofmeister repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde med tre litografier (eller reproduktioner heraf). Foto Flemming Bülow.

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse