Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Theodor B. Dahl

Th. B. (Jørgen Bernhard Theodor) Dahl, 1886-1971, maler, udlært bygningsmaler ellers selvlært.Weilbachs Kunstnerleksikon skriver om Th. B. Dahl at han i sine billeder af det åbne landskab fulgte J. Th. Lundbyes nationale landskabstradition. At han ofte fremhævede linjen på bekostning af det maleriske, og at der i større figurbilleder mangler en mere direkte interesse for de maleriske problemer. I senere landskabsbilleder ses en tendens til forenkling i kompositionen og en favorisering af klare, kølige farver. Han søgte det idylliske i landskaberne, og hans malerier fremstår gennemgående som idealiserede billedlige udtryk for den danske natur. Han fik dog Eckersberg Medaljen i 1921, og han udstillede på Charlottenborg mere eller mindre fast gennem næsten 50 år.

Th. B. Dahls speciale var nok landskabsmaleriet, men han malede også på Nørrebro i København. Han boede i en periode i Englerup ved Kirke Sonnerup i det sydligste Hornsherred. Han har malet i Horns Herred. Weilbachs Kunstnerleksikon nævner værket Sommerlandskab i Hornsherred som har været udstillet 1945 (samme titel optræder dog også i et katalog for Dansk Købestævne i Fredericia 1936).

Antikvitetsforretningen Antik Carl viser på hjemmesiden et oliemaleri af Th. B. Dahl (se foto nedenfor) med en bemærkning om Isefjord på en vedhæftet notits. Så det kan tænkeligt have været motivet. Også andre steder er Horns Herred nævnt som et sted han malede.


Th. B. Dahls signatur.

I privat eje et sted i Horns Herred er dette maleri af Th. B. Dahl med ukendt motiv.

Kilder, link og litteratur

Weilbachs Kunstnerleksikon.

Dansk Købestævne Fredericia 1936.

Antik Carl antikvitetsforretning.

Kunstbiblioteket og Maleriarkivet har flere fotos af værker af Th. B. Dahl.

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse