Axel Peder Jensen, 1885-1972, maler. Han var fra Kerteminde og af bondeslægt. Han boede det meste af sit liv på landet og var dybt forankret i årstidernes og naturens vekslen. Han kom i malerlære, senere på teknisk skole og fik undervisning af Kristian Zahrtmann og Johan Rohde i København. Trods flere figurbilleder især i begyndelsen af karrieren og en del senere portrætter var han udpræget landskabsmale.
Han bosatte sig i Lien ved Blokhus (sommerbolig i Virum) og hentede særligt sine motiver fra Vendsyssels åbne, vidtstrakte land med den høje himmel. Som Albert Gottschalk før ham og også Fritz Syberg var han blandt de få i dansk landskabskunst der ikke blot malede sommerens idyller, men også efterårets plørede marker og vinterens snavsede sne. Den fint afstemte eller til tider stærkt lysende farveholdning opvejede dog altid motivernes melankolske præg. Som Zahrtmann-elev, som ven med Olaf Rude, Jais Nielsen og William Scharff og som udstiller på De Tretten og senere Grønningen tilhørte Axel P. Jensen generationen af modernistiske nytænkere i dansk kunst, men han slap aldrig naturiagttagelsen.
Samtidig med inspiration fra kubisme og ekspressionisme var hans maleri en slags revurdering af naturalismen: Forenkling af formen, markant linjespil, koloristisk frihed ofte med brug af rene, lysende farver samt en bred, løs og til tider voldsom penselskrift. Han fik sit gennembrud i 1930rne, solgte godt og blev repræsenteret på mange udstillinger og museer og generelt vel modtaget af kunstkritikken. 1925 fik han Eckersberg Medaljen.
Axel P. Jensen har været i Horns Herred, og i 1929 har han malet udsigten fra Østby-siden mod Eskildsø og med Jyllinge på modsatte kyst. Maleriet er gengivet i Broby Johansens bog Med Broby i Nordsjælland, side 4. Maleriet findes på Ribe Kunstmuseum – hvorfra øverste foto stammer. Nederst maleriet gengivet fra Brobys bog.
