Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Ingeborg Frederiksen

Ingeborg Dorthea Frederiksen (9. maj 1886 – 29. december 1976 – ugift), maler og tegner. 1914-31 var hun ansat som porcelænsmaler på fajancefabrikken Aluminia. Hun udviklede sig til en i særklasse dygtig illustrator af flora og fauna og var især kendt for sine poetiske, men meget præcise akvareller af danske fugle. Ingeborg Frederiksen har blandt andet illustreret Danske Fugle 1924-30 og Danmarks Padder og Krybdyr 1930-36, Grønlands Flora 1957 og Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon i 1948 hvortil hun udførte fire akvareller spændende fra jordbærsorter til orkideer. ”Hun mestrede appetitligheden i førstnævnte ligefuldt med det raffinerede i orkideernes former og farver” (Sys Hartmann, Weilbachs Kunstnerleksikon). I sine senere år beskæftigede hun sig navnlig med tuschtegninger.

I 1950-60erne kom træerne til at spille en stor rolle som motiv for Ingeborg Frederiksen. Det foregik blandt andet i samarbejde med forstkandidat og forstander for Forstbotanisk Have i Charlottenlund Carl Syrach-Larsen, og nogle af de første motiver var med de gamle ege i Jægerspris Skovene (se nedenfor), men også andre kendte træer – bøge, elle, tjørne – landet rundt fik kærligheden at føle. Det var en kærlighed der varede lige til det sidste. Hun blev et ivrigt medlem af Dansk Dendrologisk Forening og var med ved stiftelsen af Fonden for Træer og Miljø*. I sit testamente betænkte hun Fonden for Træer og Miljø med en betydelig obligationsbeholdning, ligesom Dansk Dendrologisk Forening blev betænkt.

* Fonden for Træer og Miljø ejer Gerlevparken med arboret og ikke mindst rosenhave.

Bangsbofyrren, som Ingeborg Frederiksen tegnede i 1959, pryder forsiden af Dansk Dendrologisk Årsskrift 2 II 1965 som blandt andet indeholder artiklen Ingeborg Frederiksen: Tegninger af “berømte” træer med tekst af P- Chr. Nielsen. Se nedenfor. Bangsbofyrren som står på Læsø, er fra cirka 1750 og anses for det sidste af en oprindelig dansk proveniens (herkomst).

Egene i Jægerspris Skovene

Bregneegen 1967

Kongeegen 1955

Snoegen 1958

Storkeegen 1959

Kilder, link og litteratur

Ingeborg Frederiksen i Weilbachs Kunstnerleksikon.

Ingeborg Frederiksen i Wikipedia.

Bilag

Dansk Dendrologisk Årsskrift 2 II 1965: Ingeborg Frederiksen: Tegninger af “berømte” træer med tekst af P- Chr. Nielsen. Årgang 1965, bind 2, hæfte 2, side 127-147

https://www.dendron.dk/aarsskrift/soeg/detaljer.asp?ID=41

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse