Foto: Søren Hansen (Rejsebrev på horns-herred.dk)
Edwin Westergrens betonskulptur Livsvilje eller Livsviljerne er opført på en bakke på Skansen hvor han boede og arbejdede – bag Østby Mejeri på vejen melle Østby og Skuldelev.
Edwin Westergren arbejdede på den enorme skulptur i mange år. Først med forstudier og modeller af den dele af den i træ. Han begyndte på betonskulpturen i 1969 og arbejdede på den flere år ind i 1970erne. Den er 14-15 meter høj, bygget på stedet af læs efter læs af hjemmeblandet beton, skabt af grus fra bakkerne og mange hundrede sække beton som udgjorde en meget stor post i familiens økonomi. Edwin slæbte møjsommeligt den våde beton op ad bakke og stilladser 0g modellerede skulpturgruppens figurer. Da Edwin Westergren i begyndelsen af 1970erne arbejdede på skulpturen – han begyndte på den i 1969 – havde den arbejdstitlen Skæbnetrods. Det var i øvrigt også titlen på den portrætudsendelse med Edwin Westergren og hustruen Annelise som DR’s Gyda Uldall lavede i 1988.
Skulpturem handler stadig om at trodse noget, at gøre noget trods alle odds – i Edwin Westergaards tilfælde at skabe et stort kunstnerisk værk selvom det betød afsavn og slid. Altså hvor meget trods der skal til hvis man vil klare sig som kunstner. Men den endelige titel blev Livsvilje eller Livsviljerne, og gruppens tre hovedfigurer viser henholdsvis viljen til udholdenhed, viljen til samarbejde og viljen til indsigt og kundskab.
Selv om området Skansen er privat, kan man godt gå fra landevejen og op ad grusvejen og betragte skulpturen. Og det bør man gøre, for så opdager man at den er dobbelt så stor som man tror når man står nede på vejen.
Skulpturen gengivet på postkort som Edwin Westergren fik fremstillet:
Koordinater 55.7602497, 12.0291838
Kilder, link og litteratur
Værket er omtalt på Horns-herred.dk.
Værket er omtalt på Internationaltimes.it – 1 og 2. Gengivet nedenfor.
Bilag
Words and Photos by Magpie Jane:
Edwin Westergren(1921-1992) was a sculptor, painter, poet, philosopher, etc., etc., who lived and worked and ran an arts centre in a former dairy in a Danish village called Østby (“East Village”). He was born in Sweden, and according to local lore he arrived in Denmark as a lost-property foundling in a suitcase.
After his death, his concrete sculptures, many of them unfinished, some of them very large, were left to the finishing touches of Mother Nature (to whom we all are equal), quietly turning into something quite literally “out of this world”.
What has since happened to these sculptures, I don’t know. Only the largest group, allegedly called “Will to Life”, is still standing on its hilltop: a wild, heroic landmark, gradually merging with the landscape.
Wherever it prods us to reflection, anarchy is art.
