M.C. Escher 1930, foto fra den officielle Escher-hjemmeside (biografi)
Maurits Cornelis Escher eller M.C. Escher, 1898-1972, hollandsk billedkunstner især kendt for træsnit, litografier, mezzotintetryk og mosaikker med umulige konstruktioner, optiske paradokser og udforskning af det uendelige.
M.C. Escher har lavet en række kendte billeder med gentagelser af figurer, dyr, fugle m.m. der danner indviklede symmetriske mønstre. Teknikken kaldes i geometrien tessellationer eller mosaikbilleder hvor en figur gentages (og forandrer sig) over en flade, således at de mange figurer passer sammen i en ubrudt flade eller mønster.
Eschers mest berømte værk er Metamorphosis III fra 1967-1968, en forunderlig forandring af form og figurer på et delvis håndkoloreret print på cirka 20 x 670 cm – formentlig verdens største træsnit – udført med 33 udskårne trykplader.
Kilder, link og litteratur
Den officielle Escher-hjemmeside.
World of Escher – plakatsalg.
Escher på Wikipedia.
Plakat