Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Maybritt Leonard

Foto fra Maybritt Leonards hjemmeside.

Maybritt Leonard arbejder med akrylmaleri og akvarel. Hun er født i Norge, men har boet i Danmark siden 1970. Hun har en læreruddannelse fra Hellerup Seminarium (1982) med linjefag i blandt andet formning, og har arbejdet som lærer hele sit arbejdsliv. Men ellers er hun autodidakt inden for billedkunsten. Hun har altid tegnet og malet, og det er hendes passion. Som yngre var det tegning, senere var det akrylmaling, og for tiden er det akvarel. Meget diverst og altid glade og farverige motiver.

Maybritt Leonard bor i Kulhuse i det naturrige Hornsherred hvor hun også finder nogle af sine motiver. I 2023-24 har hun fx malet seks akvareller med de gamle ege som motiv – Kongeegen, Snoegen og Storkeegen, altså det der er tilbage af dem.

Maybritt Leonard har udstillet nogle gange lokalt: I september 2010 i Kunst før Columbus, i juni 2023 solo i Langes Magasin og igen i september 2024 i Kunst før Columbus. Fra udstillingen i Langes Magasin findes denne godt to minutter lange video med panorering rundt i udstillingen – det er hendes søn Christian Leonard Elster der underholder med egen komposition ved klaveret. Maybritt Leonard er medlem af den lokale kunstnergruppe Symbiånd.

Værker af Maybritt Leonard med lokale motiver

Med lokale motiver har Maybrit Leonard som nævnt malet seks akvareller af det der er tilbage af de gamle ege – Kongeegen, Snoegen og Storkeegen.

Kongeegen, 2023-24

Snoegen 1, 2023-24

Snoegen 2, 2023-24

Snoegen 3, 2023-24

Storkeegen, 2023-24

Storkeegen, udsnit, 2023-24

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse