Otto Christian Olsen, maler, 1905-1966*, maler, født og død i København, uddannet maskinarbejder, som maler autodidakt.
Otto Olsen blev kaldt Nyhavnsmaleren fordi han der fandt mange af sine motiver – fx kvarterets piger – som han skildrede realistisk og ofte i sorte, grå og jernrøde toner. Han lavede også naivistiske malerier fra Københavns gamle bydele og modelbilleder af robuste kvinder med svulmende former.
Otto Olsen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1951.
Otto Olsen er repræsenteret på Metalskolen i Kørlunde med et værk fra 1952.
* 4. maj 1905 – 4. juni 1966
Kilder, link og litteratur
Otto Olsen hos Kunstindeks Danmark (Weilbachs Kunstnewrleksikon).