Foto: Wikipedia
Peter Christian Thamsen Skovgaard, P.C. Skovgaard, 1817-1875, maler, født på Hammershus ved Ringsted, vokset op i Nordsjælland ved Vejby og Tisvilde, død i København og begravet på Assistens Kirkegård. Far til Susette (gift Holten), Joakim og Niels. Han og børnene har deres eget museum i Viborg. P.C. Skovgaard er begravet på Assistens Kirkegård i København.
Sideløbende med sin håndværkeruddannelse kom P.C. Skovgaard som 14-15årig på Kunstakademiet, og her fik venskabet med kunstnerkollegaerne J.Th. Lundbye, Lorenz Frølich og Dankvart Dreyer stor betydning for ham. Først og fremmest blev det J.TH. Lundby der blev hans nærmeste ven. De studerede sammen i naturen, hjalp hinanden med deres billeder og var nærmest uadskillelige.
P.C. Skovgaard var en af guldalderens hovedskikkelser, især kendt for sine storladne skildringer af det danske landskab. Han skabte et maleri bygget på naturstudier som grundlag for hans egen opfattelse af landskabsmaleriets muligheder, og som han siden udviklede til en monumental, personlig udtryksform som fik stor betydning for de efterfølgende generationer.
Opvæksten på egnen ved Vejby og Tisvilde har utvivlsomt haft stor betydning for P.C. Skovgaard. Hans første hovedværk er Udsigt mod Frederiksværk fra Tisvilde Skov fra 1839 hvor han formåede at skabe sammenhæng mellem himlen og det forrevne landskab ved solens skin gennem skyerne, som er karakteristisk for ham i forhold til andre i samtiden.
Skovgaard og Lundbye arbejdede ofte sammen. Den 21. juni 1842 var de sammen i Nordskoven ved Jægerspris hvor de tegnede efter Storkeegen, Skovgaard hele træet, med Lundbye stående under det, Lundbye tegnede storkereden i toppen af træet med storken i reden.
I 1841 havde Skovgaard deltaget i konkurrencen om den Neuhausenske Præmie, men fik den ikke. Han meldte sig to år efter som deltager i konkurrencen. Opgaven lød: ”Et parti af en Skov, i hvilken Egetræer ere de fremherskende.” Han valgte et motiv fra Nordskoven i Jægerspris. Det er den ældgamle, ærværdige, såkaldte Storkeeg der har været Skovgaards inspiration til billedet. I en lysning foran egen græsser en hjort med kid, til højre stiger terrænnet med krat og andre store ege. Skovgaard satte så meget ind på at opnå denne præmie at det berettes at han havde tænkt sig at opgive kunsten og søge anden levevej om han ikke nåede sig mål med dette andet forsøg.
P.C. Skovgaard vandt præmien med dette billede, det blev meget beundret af samtiden og regnes da også for hans egentlige gennembrudsbillede og forløberen for de mange store, monumentale billeder af den danske skov som han senere kom til at male. Maleriet blev købt af Kunstmuseet i København.
I Blade af dansk kunsthistorie skriver A. Røder i sin artikel om P.C. Skovgaard: ”Med Egeskovbilledet var Skovgaard nået op blandt de første og ypperste blandt vore Kunstnere, havde han ikke fået mere malet, så ville han dog alene i kraft af dette Billede være vor Landskabskunsts store og grundlæggende Mester. Af dem der fuldt ud forstod hvad her var ydet, må dette Billede været følt som et Gennembrud.” (Ulf Rasmussen)
I sommeren 1843 opholdt Lundbye og Skovgaard sig på Skovgaards hjemegn omkring Vejby hvor de flittigt tegnede og malede skitser. Af datoerne på de mange bevarede arbejder kan man følge deres færd, og adskillige studier har dannet grundlag for senere hovedværker. Rejsen og de derved skabte værker var genstand for en stor udstilling på Statens Museum for Kunst – med tilhørende publikation Rejsen til Vejby i 1989.
Skovgaard var desuden en fremragende portrætmaler. Hans skildringer af børnene, især af Susette, hører ligesom hans portrættegninger til blandt de ypperste.Her Susette Skovgaard, 1870, foto Skovgaard Museet.
P.C. Skovgaards maleri og skovbundsbotaniske perle Bøgeskov i maj fra 1857 – man kunne måske tro det var fra skovene omkring Jægerspris, men det er fra godset Iselingen ved Vordingborg. Foto: Statens Museum for Kunst.
P.C. Skovgaard Nordskoven ved Jægerspris, cirka 18432, 19,5 x 32 cm. Bornholms Museum. En sort-hvid gengivelse skannet fra Henrik Bramsen, Det danske landskab og malerne med billedredaktion ved Else Lofthus – særtryk af Turistforeningen for Danmarks årbog 1957. Ikke fundet andre steder.
Foto: Gravsted.dk (hs)
Kilder, link og litteratur
P.C. Skovgaard på Wikipedia.
Biografi om P.C. Skovgaard på Skovgaard Museets hjemmeside. Se note nedenfor om Skovgaard Museet.
I bogen Med Broby i Nordsjælland er gengivet et maleri af P.C. Skovgaard betitlet Fra Frederikssundegnen- et ubestemmeligt sted med en lille lund og spredte træer på græsbakker med fjorden i baggrunden. Ikke fundet omtalt andre steder.
P. C. Skovgaard, Nordskoven ved Jægerspris, cirka 1848. 63 x 92 cm. Statens Museum for Kunst. En sort-hvid gengivelse skannet fra Henrik Bramsen, Det danske landskab og malerne med billedredaktion ved Else Lofthus – særtryk af Turistforeningen for Danmarks årbog 1957.
Note om Skovgaard Museet
Skovgaard Museet i Viborg dækker kunst af flere generationer af kunstnerfamilien Skovgaard. I Kunstindeks Frederikssund er der tre generationer repræsenteret: P.C. Skovgaard, Joakim Skovgaard og Hjalte Skovgaard. P.C., som var landskabsmaleriets stormester og blandt andet malede i egnen omkring Jægerspris, Joakim, som ikke bare udsmykkede Viborg Domkirke men også Skoven Kirke nord for Jægerspris, og Hjalte, som boede og malede i Frederikssund og omegn. Se hele familien her.
Museets historie begynder med udsmykningen af Viborg Domkirke. Den nuværende domkirke er en genopbygning fra 1864, og de næste godt 30 år havde man uden held forsøgt at få skabt en passende indvendig udsmykning. I 1901 blev opgaven overdraget Joakim Skovgaard. I løbet af de næste fem-seks år fik han med mange medhjælpende kunstnere skabt den eksisterende fresko-udsmykning som ikke bare er monumental og overvældende, men også var overordentlig nyskabende i dansk kirkekunst.
Viborg by ville efter udsmykningen hædre domkirkens kunstner med et museum, men Joakim Skovgaard ønskede sig i stedet et museum for hele kunstnerslægten Skovgaard som på den tid omfattede Joakims bedstemor Cathrine Elisabeth, faderen P.C. Skovgaard samt broderen Niels og søsteren Susette. Der kom dog først gang i de konkrete museumsplaner i slutningen af 1930rne – efter Joakims død. Museet begyndte som en samling med lån og senere donationer af værker fra kunstnerne og deres familie. Først i 1980 fik museet sin nuværende placering side om side med domkirken.
Både efter kunstnerfamiliens eget og Viborg bys ønske er samlingen siden vokset til at omfatte fem generationer af familien Skovgaard samt kunstnere i kredsen omkring dem. Museets samling belyser dermed maleriets, billedhuggerkunstens og kunsthåndværkets historie i Danmark fra 1830 til 1960.
Læs mere på Skovgaard Museets hjemmeside.
