Peder Larsen, maler, 1898-1956, uddannet malersvend, som kunstner autodidakt.
Peder Larsen markerede sig stærkt i 1920rnes og 1930rnes sociale realisme. Han identificerede sig med det almindelige menneske og ville gerne bruge sin kunst til at beskrive tilværelsen i de lave samfundslag. I 1935 var han medstifter af kunstnersammenslutningen Kammeraterne og udviklede i de følgende år en enkel og slagkraftig figurstil med politiske og sociale undertoner. Han arbejdede meget med arbejdermotiver, men især skildrede han det almindelige menneske i dets daglige omgivelser. Et typisk motiv var en enkelt figur i et interiør, og hans udtryksform var tung og kantet med forkærlighed for mørke farver.
Peder Larsen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1926.
Peder Larsen er repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde med maleriet Båden fra 1936.
Kilder, link og litteratur
Peder Larsen hos Kunstindeks Danmark (Weilbachs Kunstnerleksikon).