Pia Schutzmann

Kunstindeks Frederikssund

Pia Schutzmann, foto Leif Tuxen – fra Pia Schutzmanns hjemmeside.

Pia Beatrice Schutzmann, maler, grafiker og billedhugger, født 6. august 1940 i Italien af franske forældre på flugt, i 1970 begyndte hun sin uddannelse som grafiker på Kunstakademiets Grafiske Skole under Palle Nielsen som opfordrede hende til at følge sit kunstneriske projekt selv om det måske ikke var avantgarde i tidens kunst.

Pia Schultzmann debuterede i 1973 på Kunstnernes Efterårsudstilling og umiddelbart efter på Charlottenborgs Forårsudstilling. Hun har eksperimenteret med abstraktioner og installationer, men kernen i hendes kunst ligger i det figurative. Hendes raderinger er naturalistiske og skildrer ofte nære ting i lette streger og skraveringer gerne i form af stileben og interiører. I begyndelsen af 1980erne begyndte hun at tegne portrætter med blyant, og mange har siddet model for hende – fx Dronning Ingrid. I 1980erne afprøvede hun flere grafiske teknikker som zinkografi og litografi og udførte et større projekt i New York med gnidebilleder af strukturer fra mure, fortove og gader.

Nivaagaards Malerisamling viste i 2012 et retrospektiv udstilling med Pia Schutzmann – også med nyere billeder hun havde tegnet i museets omgivende have. I 2015 vistes en udstilling på Amalienborg ed billeder som hun havde tegnet og malet efter at hun på Dronningens invitation havde været rundt i Amalienborgs kringelkroge.

Værker af Pia Schutzmann i Frederikssund

Frederikssund Rådhus dette tryk (63 af 110) fra 1977 med en stol i et ubestemmeligt interiør. Foto Flemming Bülow.

Kilder, link og litteratur

Pia Schutzmanns hjemmeside.

Pia Schutzmann på Wikipedia.

Kunstindeks Danmark (Weilbachs Kunstnerleksiokon).

Portrættøren, 75års fødselsdagsomtale, Torben Weirup, Berlingske, 5. august 2015.