Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Kingoskolen

Kingoskolen

Foto fra skolens hjemmeside

Overbygningsskole (7.-9- klassetrin – fire spor) i Slangerup etableret 1972 og placeret i et institutionsområde mellem Strandstræde og Jordhøjvej.

Efter kommunesammenlægningen i 1970 valgte den ny Slangerup Kommune at opbygge sit skolevæsen efter skotsk model med flere fødeskoler og en overbygningsskole. Til at gennemføre skoleidéerne valgte man en af tidens markante skolefolk, Jens Jacobsen. Skolen blev bygget som en delvis åbenplan-skole, og de to vigtigste pædagogiske principper var ansvar for egen læring og skolepraktikken. Sidstnævnte bestod af en rengøringspraktik i 7. klasse, en landbrugspraktik i 8. klasse, en børne- og ønskepraktik i 9. klasse og i 10. klasse en særlig Danmarkspraktik.

I 1998 sætter en keramikovn skolen i brand, halvdelen af skolen brænder helt ned, og skolen skal genopbygges. Arkitektkonkurrencen vindes af arkitektfirmaet Nielsen og Rubow med fire undervisningshuse og et stort centralt mediatek som bærende idéer. Den ny skole indvies i 2001. Ved en senere tilbygning fik skolen et særligt oplevelsesrum eller eksperimentarium. Fra skolens tag ledes regnvand ned i en sø midt i skolen.

Adresse: Strandstræde 28 A

Udsmykningshistorie

Ved skolens 20års jubilæum i 1992 blev der udskrevet en åben udsmykningskonkurrence hvortil der indkom 35 forslag. Et forslag fra Joseph Salamon og hans daværende hustru og kunstnerkollega Hanne Salamon blev udvalgt. Hanne lavede nogle store vægudsmykninger både inde og ude. Joseph lavede en stor Blå betonskulptur til opstilling ved skolens hovedindgang.

Da skolen få år senere brændte, gik Hanne Salamons udsmykninger tabt. Og arkitekterne bag den ny skole kunne ikke lide Joseph Salamons betonskulptur, men efter nogen tids pres fra forældre blev den dog genopstillet et stykke fra den nye bygning.

Blå betonskulptur oprindelig placering hjemmeside

Blå betonskulptur i sin oprindelige placering ved den gamle skolebygnings hovedindgang. Foto: Joseph Salamons hjemmeside.

Kingoskolen Hanne Salamon hjemmeside

Hanne Salamons udsmykning af den gamle skolebygning. Foto: Hanne Salamons hjemmeside.

https://www.salamon.dk/index_hanne.htm

Hanne Salamon hjemmeside

Hanne Salamon. Hanne Salamons hjemmeside.

Kilder, link og litteratur

Kongoskolens hjemmeside.

Den pigeglade vikinge-konge, anmeldelse med fire stjerner af Erik Ejegod-statuen, Alex Steen, Ekstrabladet, 4. september 1995. Med rosende omtale af Kingoskolens udsmykning.

Feature-artikel om Kingoskolen på Frederikssund Kommunes hjemmeside i anledning af købstadsjubilæet 2009.

Hanne Salamons hjemmeside.

Joseph Salamons hjemmeside.

Kunst skabte livsglæde, fagbladet BYG-TEK, nr. 3 1993, Ib Hagner, beskrivelse af hvordan “betongrå skole er blevet seværdig gennem samarbejde mellem håndværkere og kunstnere”.

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse