Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Henry Heerup

Henry Heerup var dansk kunstner – født den 4. november 1907, død den 30. maj 1993 og begravet på Assistens Kirkegård i København. Han boede og arbejdede i mange år i Rødovre. Søn og kunstner Ole Heerup.

Henry Heerups kunstværker indbefatter blandt andet malerier, litografier, stenskulpturer, linoleumssnit, tegninger samt de såkaldte skraldemodeller som han lavede af gammelt skrot og skrammel. Derudover har han skabt en lang række andre værker, heriblandt rumudsmykninger, gavlmalerier, bøger, bogillustrationer, logoer, ekslibris, bomærker, plakater og tegninger.

Heerup blev 20 år gammel optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1927 og var færdiguddannet i 1932. Han deltog aktivt i det danske kunstnermiljø blandt andet som medlem af den internationalt kendte kunstnersammenslutning COBRA, som bidragyder til tidsskrifter som Helhesten, Aarstiderne og Hvedekorn samt som udstiller på Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg Efterårsudstilling, Høstudstillingen og Linien. Derudover har han deltaget på separat- og gruppeudstillinger i ind- og udland mange gange, fx på Venedig-biennalen, på Stedelijk Museum i Amsterdam, på Musée des beaux-arts i Liège, på Palazzo Grassi i Venedig, på Museum des 20. Jahrhunderts i Wien, på vandreudstillingen Danish Abstract Art i USA og på Biennalen i São Paulo. Han har modtaget flere medaljer og anerkendelser, heriblandt Eckersberg Medaillen i 1958, Thorvaldsen Medaillen i 1967, og i 1969 blev han Ridder af Dannebrog. Hans kunst gav ham ikke kun anerkendelse blandt kunstkyndige, men også en stor folkelig popularitet og berømmelse.

Henry Heerups enke Marion Heerup gav i 1995 Rødovre Kommune en større donation af Heerups værker og personlige genstande. Rødovre Kommune åbnede i 2000 et godt 400 kvm stort museum på Kirkesvinget 1 ved siden af medborgerhuset Rødovregaard. I åbningsweekenden havde museets første udstilling 4000 besøgende.

Værker i Frederikssund

Stort (138 x 173 cm) ubetitlet maleri fra 1968 med hans normale motivverden. Skænket til Frederikssund Kommune af Frederikssund Sparekasse i anledning af det ‘falske’ 300års købstadsjubilæum den 18. maj 1965. Maleriet har tidligere hængt på Frederikssund Bibliotek, men her var der ikke nogen placeringsmulighed med passende beskuelsesafstand. Det hænger nu i den gamle byrådssal på Slangerup Rådhus (administrationscenter). Foto Flemming Bülow.

maleri-pa-slangerup-radhus

Tre tryk på Frederikssund Gymnasium. Foto Nils B. Jentoft.

henry-heerup-klassisk-motiv-ekstra-44

henry-heerup-cyklende-og-folk-nr-48

henry-heerup-badebold-mm-ekstra-49

Henrik Heerup er repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde med dette værk fra 1977. Foto Flemming Bülow.

Kilder, link og litteratur

Henry Heerup på Wikipedia.

Henry Heerup Museet har på sin hjemmeside en tidslinje der beskriver Heerups livsforløb.

Henry Heerup gravsted

Foto: Gravsted.dk

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse