• Home
  • Frederikssund Gymnasium

Frederikssund Gymnasium

Kunstindeks Frederikssund

Gymnasiet er opført – som Frederikssund Amtsgymnasium – sammen med naboen Marienlystskolen i 1972 med det lokale firma Mangor & Nagel som arkitekter. Landskabsarkitekterne var Erik Mygind og Agnete Muusfeldt. Desuden medvirkede de lokale kunstnere, billedkunstner Erik Blicher Hansen (udendørs værk på mur ved skolernes indgange) og væver Jette Thyssen (fire vævede tæpper).

Byggerierne er omtalt i festskrift for frederikssundarkitekten Børge Nagel i anledning af dennes 75 års fødselsdag i 1996. Se Frederikssundarkitekten-Boerge-Nagel-og-hans-huse

Adresse: Odinsvej 6

Kunstnere

Hvor intet andet er anført, er fotografen Nils Bitsch Jentoft, studieadministrativ medarbejder på Frederikssund Gymnasium.

Martin Erik Andersen
Installationerne We are Free – Electricity er både inde og ude og blev opsat i 2001. Installationerne eksisterer ikke mere. Fotos Martin Erik Andersen.

We are Free - Electricity

We are Free - Electricity - ude

Jacob Brostrup
Fire malerier på lærred – et med Kronprins Frederiks Bro som motiv og tre bymotiver.

jacob-brostrup-kronprins-frederiks-bro-ekstra-119

Lene Christensen
Kvinde og fugl, maleri.

lene-christensen-dramatisk-fugl-nr-14

Niels Clausen
Fire små malerier af gymnasiets tidligere rektor.

niels-clausen-malerier-pa-laerred-nr-116

niels-clausen-malerier-pa-laerred-nr-117

Henning Gjedde
Henning Gjedde er født København 1926, død 1990(?). Maleriet er akryl på spånplade fra 1979. (På grund af en eller anden idiotisk teknikalitet vender billedet med ‘opad’ til venstre.)

henning-gjedde-nr-7

Signe Guttormsen
Tre store malerier i serien Reset fra 1999.

signe-guttormsen-kunst-pa-kontorgang-rod-gul-ekstra-61

Erik Blicher Hansen
Udendørs jernskulptur på mur mellem indgangene til gymnasiet og Marienlystskolen. I forbindelse med 100års jubilæet for Frederikssund Sparekasse (nu Nordea)  1969 blev der afsat penge til en kunstgave til Frederikssund Amtsgymnasium, og valget faldt på et stort relief af Erik Blicher Hansen som han udførte 1973-74.

Relief Gymnasiet og Maienlystskolen på afstand

Relief Gymnasiet og Maienlystskolen tæt på

Maria Lüders Hansen
Litografi fra serien Fru Rasmussen.

maria-luders-sort-hvidt-tryk-gl-mand-nr-63

Henry Heerup
Tre reproduktioner.

henry-heerup-klassisk-motiv-ekstra-44

Per Bak Jensen
Seks fotografier fra 2002 – Skjul, Blå presenning, Hytte, Græskar, Lokkefugle og Grønthøster (som er afbilledet).

per-bak-jensen-gronthoster-nr-53

Frithioff Johansen
Fotografik eller lignende (prøvetryk) fra 1983.

frithioff-johansen-nr-16

Lars Kræmmer – maleri forestillende Rasputin, købt 2012 på udstilling i Langes Magasin arrangeret af Frederikssund Kunstforening (købet omtalt i Frederiksborg Amts Avis 15. september 2012, illustreret med foto af kunstneren, gymnasiets kunstudvalg og Rasputin fotograferet af rektor Sussie Staun Pallesen).

John Landis
Skulptur uden titel i form af en mindre figur i granit på en høj sokkel af granit. Den er placeret i den centrale gang på Frederikssund Gymnasium med hovedindgangen til højre og trappen til musiklokalet til venstre. Foto: John Landis Design

Skulptur på Frederikssund Gymnasium

L. Laugen – linoliumstryk/lille maleri 1992Giu Lisha – tryk (kinesisk) 2008

Emma Løsecke Nielsen
To Plakatbilleder (malerier?) af Emma Løsecke Nielsen – som i årene 1972 til 2010 var lektor i billedkunst og design på gymnasiet.

emma-l-nielsen-to-plakatbilleder-nr-26

Bjørn Poulsen
Skulptur uden titel deponeret på Frederikssund Gymnasium af Statens Kunstfond. Foto Statens Kunstfond.

Skulptur uden titel - deponeret Frederikssund Gymnasium

Tal R
Otte plakater – blandt andre denne med titlen Sidste tegning før Mars. (På grund af en idiotisk teknikalitet vender billedet med ‘opad’ til venstre.)

tal-r-sidste-tegning-for-mars-nr-57

Hans Scherfig
Tryk med elefant.

hans-scherfig-tegning-af-elefant-nr-65

Jesper Thomsen
Linoliumstryk/lille maleri fra 1992. (På grund af en idiotisk teknikalitet vender billedet med ‘opad’ til venstre.)

jesper-thomsen-nr-2

Jette Thyssen
Fire vævede tæpper.

jette-thyssen-vaevet-taeppe-nr-71