Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Oliver Nordskov Larsen

Oliver Nordskov Larsen, 1927-2015, født på Kalvøen i Frederikssund og udlært smed hos Fioma. Som ung fik han tegneundervisning, og efter krigen begyndte han at tegne igen og gik på Grafisk Skole hos Dan Sterup på Kunstakademiet. Han har også været elev hos maleren Victor Brockdorff.

Oliver Nordskov Larsen var havnefoged i Frederikssund Lystbådehavn. Han boede på Strandjægervej ud til nordkysten i Kulhuse. Her holdt han om sommeren kunstudstilling i haven. I fire år omkring 1980 drev han et galleri i Havnegade 4 i Frederikssund.

I 2004 holdt Oliver Nordskov Larsen sammen med træskærer Hans Jørgen Husum en udstilling i Langes Magasin. De havde mødt hinanden ved en udstilling samme sted året før. Foto herunder af de to kunstnerne Oliver Nordskov Larsen (til venstre) og Hans Jørgen Husum i Langes Magasin. Foto Thomas Olsen.

Her et af Oliver Nordskov Larsen billeder, Jolle mellem sivene i Kulhuse, skannet fra en avis.

Kilder, link og litteratur

Retrospektiv udstillling med billeder og træskulpturer, om Oliver Nordskov Larsens og Hans Jørgen Husums udstilling i Langes Magasin, Frederikssund Avis, 5. april 2004.

Træ og lys i Langes, om Oliver Nordskov Larsens og Hans Jørgen Husums udstilling i Langes Magasin, Simon, Frederiksborg Amts Avis, 21. april 2004.

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse