• Home
  • Hans Jørgen Husum

Hans Jørgen Husum

Kunstindeks Frederikssund

Hans Jørgen Husum, født 1931, har været skoleinspektør ved Bruunshåb Skole ved Viborg, og han er som pensionist flyttet til Frederikssund. Han er selvlært træskærer og har snittet siden han som barn og spejder fik foræret en dolk, men han har især lavet sine træskærerarbejder siden 1970erne. Ved sit hjem på Dyrlægegårds Allé har han sit værksted i et lille særskilt hus. Han er meget produktiv, og har han for meget på lager, forærer han det væk.

Hans Jørgen Husum med nogle få af sine mange figurer i sit værksted i 2004. Foto Martin Arnoldus.

Hans Jørgen Husum fik lavet flere foldere om sig og sin kunst hvor han blandt brugte denne tekst:

Hans Jørgen Husum er (eller har været ) repræsenteret på Ældrecentret Lundebjerggård, Kulturhuset Elværket, Frederikssund Avis, Frederikssund Politi, Frederikssund Sygehus, administrationscentret i Slangerup (tidligere rådhus), Frederikssund Sejlklub – og mange flere steder. Han har udstillet et utal af steder rundt landet, her i kommunen og omegn har han udstillet på Ølstykke Bibliotek i 1987 og 1992, i Udlejre Kirke i 1992 og 1997, i Galleri Selsø i Skibby i 1992 og været gæst hos Gruppe 86 i 1992. I en periode har han haft atelier og udstilling på Østby Mejeri.

Hans Jørgen Husum udstillede i 1994 hos personalets kunstforening på Frederikssund Sygehus (se side i scrapbog). I 2002 deltog han i salgsudstillingen Kunst som gave arrangeret af Frederikssund Kunstforening – sammen med 17 andre kunstnere og kunsthåndværkere. I 2004 blev det gjort op at han på 13 år havde holdt mindst 38 udstillinger i Frederikssund og omegn, så der  lagt fra alle vi har fået med  ovenfor.

I 2004 holdt Jørgen Husum sammen med maleren Oliver Nordskov Larsen en udstilling i Langes Magasin. De havde mødt hinanden ved en udstilling samme sted året før. Foto herunder af de to kunstnerne Oliver Nordskov Larsen (til venstre) og Hans Jørgen Husum i Langes Magasin. Foto Thomas Olsen.

Samme år mellem jul og nytår holdt Frederikssund Initiativråd kunstudstilling i Langes Magasin med Pernille Lykkegaard og Hans Jørgen Husum. Pernille Lykkegaard havde som gammel viking foreslået sig selv og dertil foreslået at hun inviterede Hans Jørgen Husum med. Hans Jørgen Husum havde til udstillingen skåret flere figurer med motiv fra nordisk mytologi. Her har Allan Nørregaard fotograferet Pernille Lykkegaard og Hans Jørgen Husum på udstillingen.

Til vikingebopladsen yderst på Kalvøen har Hans Jørgen Husum skåret Thor og Ægir i de to stolper på plankebroen. Billedet nedenfor kunne godt være derfra. Foto skannet fra en af hans foldere.

Værker i Frederikssund kommune

Flygtningestrøm, træskulptur med 13 figurer, 64 x 17 x 35 (H) cm, placering på Slangerup Rådhus. Foto Flemming Bülow.

flygtningestrom-traefigur

Figurgruppe – træskærearbjede, usigneret, men tillægges Hans Jørgen Husum – det er hans stil. Befinder sig på Frederikssund Rådhus. Foto Flemming Bülow.

figurgruppe-frederikssund-radhus

Pige med hat (revnet) – træskærearbejde. Usigneret, men tillægges Hans Jørgen Husum – det er hans stil. Befinder sig på Frederikssund Rådhus. Foto Flemming Bülow.

pige-med-hat-frederikssund-radhus

To træskulpturer på Frederikssund Sygehus (foto Marie Vinther) – ifølge Personalets Kunstforening forærede Hans Jørgen Husum i 1999 sygehuset fire træskulpturer, men der er tilsyneladende kun to skulpturer:

Skulpturen Stille sysler, 187 cm høj.

Skulpturen Luernes leg, 46 x 42 x 29 cm.

Herunder serie af fem fotografier som Hans Jørgen Husum brugte på postkort i en brevveksling med Lis Nielsen, formand for Frederikssund Kunstforening, i forbindelse med hans deltagelse i udstillingen Kunst som Gave i 2002. De to første er betitlede eller kommenterede fra hans hånd. En anden og mere generel titel/kommentar fra teksten på et postkort lyder Træikoner – koner i træ:

Kilder, link og litteratur

Hans Jørgen Husum fik lavet flere foldere og postkort/visitkort om sig selv og sin træskærerkunst.

Træ og lys i Langes, om Hans Jørgen Husums og Oliver Nordskov Larsens udstilling i Langes Magasin, Simon, Frederiksborg Amts Avis, 21. april 2004.

Et hjem fuld af træ, portrætartikel, Martin Arnoldus, Frederikssund Avis, 21. september 2004.

Kunstudstilling i vikingernes tegn, om Frederikssund Initiativråds kunstudstilling i 2004, Simon, Frederiksborg Amts Avis, 28. december 2004.