Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Jette Thyssen

Jette Thyssen med væveri

Jette Thyssen, pressefoto (?)

Jette Thyssen, billedvæver, maler og grafiker, født 17. januar 1933 på gården Sandal i Marbæk (Oppe Sundby) i Frederikssund. Forældrene var proprietær Anders Thyssen og Edel Busk Rasmussen. Bor (og væver) på Vesterbro i København. Sammen med en bror driver hun barndomshjemmet som værksted for anden billedkunst og skulptur.

“Jette Thyssen voksede op som det mellemste af fem børn på den store gård Sandal ved Frederikssund. Begge forældre var født på egnen og dybt involveret i dens liv, praktisk som kulturelt… Under Besættelsen husede forældrene modstandsfolk og flygtende jøder, blandt andre væveren Ruth Malinowski som introducerede Jette Thyssen til det tekstile univers.”

Jette Thyssen tog afgang fra Kunsthåndværkerskolen i 1954 og debuterede samme år med to tæpper på Kunstnernes Efterårsudstilling. I 1960 fik hun et stipendium fra den franske stat til studier på S.W. Hayters grafiske skole, Atelier 17, hvilket fik stor betydning for hende. Hendes store gennembrud kom i 1972 på en udstilling på Den Frie – som hun simpelthen selv lejede og fik stor succes med. Siden har hun udstillet utallige steder herhjemme og i udlandet og lavet mange udsmykningsopgaver, heriblandt som en af hendes første opgaver udsmykningen af jazzklubben Montmartre i København, og udsmykningen til rådhuset i Frederikssund (se nedenfor) regnes også for et af hendes store værker.

Rudi olsen - Jette Thyssen - Åge Delbanco 1959

Pressefoto fra åbningsnatten på Montmatre den 17. februar 1959. Fra venstre maleren Rudi Olsen, væversken Jette Thyssen og maleren Åge Delbanco, Berlinske Tidende, 18. februar 1959. Fra Jensnordsoe.dk.

Jette Thyssen har blandt andet været medlem af Akademiraadet og Det Danske Kulturinstitut. Hun har tre gange fået Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, og også Nationalbankens Jubilæumsfond har begavet hende. Hun er medlem af sammenslutningen Dansk Gobelinkunst. I 2015 fejrede hun 40års kunstnerjubilæum på Grønningen hvor hun har udstillet alle årene (især grafik). Hun er både i vævning og grafik kendt for sine kulørte, geometriske billedkompositioner – cirkler, trekanter, firkanter i klare farver. I 2018 deltog Jette Thyssen med nogle større arbejder og flere små i 20års jubilæumsudstillingen for foreningen Dansk Gobelinkunst i Rundetaarn i København.

Jette Thyssen deltog i 1989 i en udstilling arrangeret af Frederikssund Kunstforening i anledning af Realskolens 100års jubilæum – hvor hun har været elev. Til udstillingen blev udgivet et hæfte med præsentation af kunstnerne: Realskolen 100 år kunst af ti gamle elever Kunstforeningen 1989. Se i øvrigt invitation, avisomtaler og værkfortegnelse.

Jette Thyssen var i 2005 repræsenteret på Frederikssund Kunstforenings 60års jubilæumsudstilling sammen med cirka 30 andre kunstnere – lokale og udefra kommende. Hun var repræsenteret med to billedtæpper UHR C og UHR F.

Læs videre i bilag nedenfor: Lisbeth Tolstrups portræt i Dansk Kvindebiografisk Leksikon i bilaget nedenfor. Hvor også er gengivet Lene Olesens biografi fra Weilbach, Kunstindeks Danmark. Og Lise Lotte Nielsens  75-års fødselsdagsportræt i Berlingske.

Værker af Jette Thyssen i Frederikssund

Vævet tæppe Solnedgangsspejlinger over fjorden, 1987, på Frederikssund Rådhus ved indgangen til byrådssalen. Foto Flemming Bülow. Værket er skænket af teknikere, håndværkere og leverandører ved om- og tilbygningen af rådhuset i 1984-88. (Titlen Solnedgangspejlinger på fjorden er også set).

vaevet-taeppe-pa-radhuset

Space Solar, grafik, Frederikssund Rådhus. Foto Flemming Bülow.

space-solar

Heksering II, grafik, 1983, Frederikssund Rådhus. Foto Flemming Bülow.

heksering-ii

Fire vævearbejder på Frederikssund Gymnasium. Foto Nils B. Jentoft.

jette-thyssen-vaevet-taeppe-nr-73

jette-thyssen-vaevet-taeppe-nr-72

jette-thyssen-vaevet-taeppe-nr-71

jette-thyssen-vaevet-taeppe-nr-70

Jette Thyssen er repræsenteret på Metalskolen i Jørlunde med dette vævede tæppe – Midnight – Moonlight. Foto Flemming Bülow.

Jette Thyssen skabte i 2000 et værk til Unibanks Erhvervspris og udstillede samtidig et udvalg af værker i banklokalet i Frederikssund. Se avisomtale. Den prismodtagende virksomhed var H.C. Handelscenter Venslev.

Kilder, link og litteratur

Danish Artgroup 6+2 1956-61, af Åge Delvanco / Jens Nordsø, Jensnordsoe.dk.

Konkret kunst i serigrafien, Gerhardt Trepile, Lunøe Serigrafi, 1995 (Jette Thyssen side 26-27).

Lisbeth Tolstrup (red.), Tekstilkunst i Danmark 1988-1998, 1999.

Marianne Barbusse, De konkrete, 1995, Femina 43, 1998.

To røde tæpper og en sort kat, Lise Lotte Nielsen, Berlingske 16. januar 2008 (dagen før dagen), 75-års fødselsdagsportræt.

Sej dame med et konkret billedsprog, fødselsdagsomtale, Libbie Fjelstrup, Politiken, 17. januar 2018.

Kunstindeks Danmark

Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Kvinfos Ekspertdatabase

Bilag

Lene Olesen har i Weilbach, Kunstindeks Danmark, denne biografi for Jette Thyssen:

Jette Thyssen forsøger at udtrykke oplevelsen af omgivelserne i et konkret formsprog, hvor alle detaljer koncentreres om det absolut væsentlige. Et indiansk tæppe, malet på skind i rødt, hvidt og sort, som hun så på etnografisk museum i Rom, gav hende impulsen til at lave billedvævning, og på sine senere studierejser er hun blevet yderligere inspireret af de gamle, oprindelige kulturers kunstfrembringelser. I billedtæpperne omsætter hun synsindtryk til kompositioner, opbygget af geometriske figurer. Temaerne varieres uendeligt, og samme elementer finder til stadighed ny balance, ligesom man også ser det hos bl.a. Auguste Herbin. Cirklen, kvadratet, rektanglet og trekanten er gennemgående motiver, i rene, klare primærfarver, gul, rød og blå, på sort og grå baggrund. Foruden inspirationen fra naturfolk og de gamle kulturer, egypterne, etruskerne og indianerne, bliver hun desuden inspireret af naturen, hvilket mange af titlerne også antyder. T. er født på landet, og det er ofte erindringen om hendes barndoms landskaber, der inspirerer. De runde former er ofte solen, de vandrette og lodrette delinger kan være horisonten og fjordens bundgarnspæle. Et af hendes motiver er den blå fjord, og den glødende røde sol, der går ned i de sorte skove på den anden side. Landskabet kan ikke direkte genkendes i værkerne, men hendes opfattelse af det kommer frem. I 1960erne arbejdede T. med ætsninger, men efter opholdet på Atelier 17 i Paris 1961 begyndte hun at lave serigrafi og har senere også inddraget maleriet som medium. Hun har desuden arbejdet med metalrelieffer og designet ryatæpper.

Lisbeth Tolstrup skriver i Dansk Kvindebiografiske Leksikon dette indgående portræt af Jette Thyssen (JT):

JT voksede op som det mellemste af fem børn på den store gård Sandal ved Frederikssund. Begge hendes forældre var født på egnen og dybt involveret i dens liv, praktisk som kulturelt. På den traditionsrige gård med de mange dyr, karle og piger, var der rig mulighed for at lære og lege. Højskolesangbogen var ofte fremme, og moderen læste gerne højt for børn og folk. Gæstfriheden var stor, og under Besættelsen husede forældrene modstandsfolk og flygtende jøder, bl.a. væveren •Ruth Malinowski, der introducerede JT til det tekstile univers. Da JT skulle starte i gymnasiet, valgte hun at flytte over til sin farmoder i Lyngby uden for Kbh. Om sommeren foregik turene til Lyngby Statsskole i kajak og om vinteren på skøjter. I 1950 tog hun nysproglig studentereksamen og rejste derefter til London, hvor hun arbejdede som au pair, for siden at tage et år hjemme på gården. Efter at have uddannet sig til advokatsekretær søgte hun 1951 ind på Kunsthåndværkerskolen, der blev myndigt ledet af Viggo Sten Møller. Det var dog den svenske tekstilkunstner Gunilla Lagerbielke, der med sin engagerede og kompetente undervisning fik størst betydning for hende. Hun blev inviteret til at arbejde på Lagerbielkes værksted og lavede bl.a. en del batik til videresalg.

I 1954 tog JT afgang fra Kunsthåndværkerskolen med diplom og rejste samme år seks måneder til Italien. Blandt de vigtigste oplevelser var besøget på det etnografiske museum i Rom, hvor hun bl.a. så et indiansk tæppe i bemalet skind. Mønstret var enkelt, næsten geometrisk, og blev den nære inspiration til at arbejde med billedvævninger. I de gamle, oprindelige kulturers kunst fandt JT på en gang en stringent mønsterdannelse og samtidig afsættet for sit eget konkrete billedsprog. Det var dog ikke disse tæpper, hun fik optaget på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1954, men to tæpper hun havde vævet tidligere på året. I 1960 fik hun det franske statsstipendium for kunstnere og tog til Paris for at følge undervisningen på S.W. Hayters grafiske skole. Tilbage i Kbh. udstillede hun separat på Galleri Gl. Strand i 1962 og solgte der sit første tæppe til Kunstindustrimuseet. Det var i sort, hvidt og rødt og varslede dermed den stramme stil, der har været hendes særkende lige siden. JTs har således altid arbejdet med klare, stærke farver i en konkret, konstruktiv form. Hun har brugt geometriske figurer som rektangler, kvadrater og cirkler, og samspillet mellem de geometriske elementer og farverne har dannet klare og afbalancerede kompositioner. I 1954 giftede hun sig med maleren Ole Strøygaard, som hun havde mødt på et kursus i italiensk og siden rejst rundt med i Italien. Sammen blev de aktive i kunstnergruppen 6+2, dels med udstillinger, dels med at indrette jazzværtshuset Montmartre. Gruppen blev opløst i begyndelsen af 1960’erne. I 1966 fik parret sønnen Nicholas og senere adoptivdrengen Tujan fra Etiopien.

JT, der ikke ville rubriceres som kunsthåndværker, men respekteres som billedkunstner, valgte i 1972 at leje de to midtersale i Den frie Udstillingsbygning til en stor separatudstilling. Udstillingen blev et veritabelt gennembrud. Hun solgte godt, og hendes position som billedkunstner blev slået fast. På dette tidspunkt var der stadig relativt få vævende kunstnere. Det ændrede sig først, da Den nordiske Textiltriennale blev vist første gang i 1976, hvor JT også var med. Nu fulgte nogle yderst aktive udstillingsår, hvor hendes enkle og konkrete formsprog vandt anerkendelse og interesse på en lang række udstillinger i ind- og udland. Parallelt med de vævede billeder udgav hun flere serigrafiske mapper, bl.a. Solserien, 1975, Byens sejl,1985, Saga, 1990, og Ulan-Taga, 1997, ligesom hun løste mange udsmykningsopgaver. Blandt de væsentligste er Hommage à Absalon, udført til Kbh.s 800-års jubilæum i 1968 og placeret på Kbh.s Rådhus, Forår til Esbjerg Kunstmuseum 1977, et triptykon til Esbjerg Gymnasium 1978 med titlen Sangen om landet, der er mit og Solnedgangsspejlinger på fjorden til Frederikssund Rådhus 1988. Undervejs har det ikke skortet på hædersbevisninger, og JT har bl.a. modtaget det treårige stipendium fra Statens Kunstfond 1977, 1980 og 1994, Den Danske Nationalbanks Jubilæumsfond 1982 og 1991 og Anne Marie Telmányis Legat i 2000. I 1979 blev hun opfordret til at gå med i mastodonten blandt de danske kunstnersammenslutninger, Grønningen. Desuden har hun haft en række tillidshverv, bl.a. som medlem af Akademirådet 1980-84 og som rådets repræsentant for Det Danske Kulturinstitut 1989-98. 1990-94 var hun kunstnerisk konsulent for Frederiksborg amt og 1991-93 for Birkerød kommune. JT er repræsenteret på flere museer.

Lise Lotte Nielsen skriver i Berlingske dette 75-års fødselsdagsportræt To røde tæpper og en sort kat:

Jette Thyssen henter inspiration vidt omkring til sine smukke og meget anerkendte tæpper.Væver, maler og grafiker. Alle tre faglige titler foretrækker dagens 75-årige fødselar Jette Thyssen at kalde sig. Sjovt nok, for udtryksmæssigt, når hun i sine billedtæpper lader geometriske former som cirkler, trekanter, kvadrater og lige linier spille sammen og mod hinanden i få klare farver, er hun stram og særdeles bevidst om at »less is more«.

Jette Thyssen er en af fem søskende fra et større landbrug i Marbæk ved Frederikssund. I 1954 tog hun afgang fra Kunsthåndværkerskolen, og samme år debuterede hun med to tæpper på Kunstnernes Efterårsudstilling. Så sent som i maj 2005 viste hun i Den Fries Udstillingsbygning en imponerende separatudstilling, »Amor Fati« (kærlighed til skæbnen) som blandt andet blev fremhævet for værkernes karakterfulde virkning og sammenhæng med træbygningens rum. Gennem snart 60 år har hun bekendt sig til den konkrete abstraktion, og kilderne hun øser af, er hentet fra studier og indtryk fra mønstre i forskellige folkekulturer, naturen, arkitekturen og byen. Et fond har netop erhvervet to store tæpper »Indian Dream I og II« til ophængning i en offentlig institution.

Et stipendium fra den franske stat i 1960 gav mulighed for studier på S.W. Hayters grafiske skole, Atelier 17, der fik stor betydning for hende.

Fra begyndelsen har museer og gallerier i udlandet været interesseret i at vise hendes kompositioner, og hun har gennem årene udført mange udsmykningsopgaver. Blandt de første var udsmykning af jazzklubben Montmartre i Store Regnegade i København og til Rådhuset i Frederikssund har hun udført »Solnedgangsspejlinger på fjorden«. Jette Thyssen har været kunstnerisk konsulent for offentlige myndigheder, medlem af Akademiraadet og dets repræsentant i Det Danske Kulturinstitut. Jette Thyssen har modtaget anerkendelse i form af legater fra kunstinteresserede fonde, og tre gange har hun fået Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hun synes, det er dejligt, at der er bud efter hendes arbejder fra forskellige firmaers kunstforeninger.

Siden 1979 har hun været medlem af udstillingsgruppen Grønningen, hvor Kunstindustrimuseet i 2006 erhvervede hendes værk »Nadir«.

Når hun er hjemme i lejligheden på Vesterbro, væver hun hver dag. For øjeblikket væves to forskellige røde (60 x 60cm) tæpper samtidig på den bredt opsatte trend. Den kulsorte kat Voodoo vil være med og ligger på det ene tæppe, mens Jette Thyssen arbejder på det andet. Når der efter otte trådes islæt skal skiftes emne, skifter katten helt af sig selv ligge- og observatørplads. Jette Thyssen forbereder nu sin deltagelse i dette års Grønningen, der i år skifter adresse fra Kgs. Nytorv til Bornholms Kunstmuseum ved Gudhjem.

Som medlem af gruppen Dansk Gobelinkunst skal hun næste år udstille på Johannes Larsen Museet i Kerteminde og i Dansesalen på Kronborg. Hun planlægger sin tredje rejse til Etiopien med sin voksne adoptivsøn Tujan til hans familie. Og så er hun ellers – i sit værksted i barndomshjemmet, som hun ejer med en bror i gang med sine relieffer. Materialet er aluminium, og de geometriske påsatte flade elementer har fået deres farver hos en dygtig autolakerer i Odsherred.

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse