Erling Jehrbo – foto egen hjemmeside.
Erling Jehrbo Petersen, født 1947, maler og billedhugger (skulpturer i granit, bronze og jern), bor i Sengeløse og har værksted på Musicon i Roskilde. Har tidligere haft værksted i Frederikssund.
Erling Jehrbo er medlem af kunstnersammenslutningerne Fjordkunst, Majkat og Kunst på Musicon.
Erling Jehrbo har udstillet en del i Frederikssund i Fjordkunst-regi, herunder åbent hus-arrangementer, og som Majkat-medlem, men også alene og i andre sammenhænge i Langes Magasin, Kulturhuset Elværket, Nordea, Kontorhotel3600 og Foreningshuset på Østersvej i Frederikssund, Rejsestalden i Jægerspris, Før Columbus i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus. I 2017 deltog Erling Jehrbo i en popup-udstilling som Fjordkunst arrangerede i en tom butik i Jernbanegade i Frederikssund.
Værker af Erling Jehrbo i Frederikssund
Erling Jehrbo stod for Nordeas Erhvervspris 2012 bestående af to skulpturer – en stor i bornholmsk granit som gik til virksomhedens ledelse, og en mindre i sort diabas indeholdende aspektet familie som var til virksomhedens medarbejdere. De to skulpturer var udstillet i banken i tiden op til overrækkelsen af prisen. Se avisomtale med foto af kunstneren der viser sine skulpturer. Prisen gik til Jægerspris Brugsforening.
I 2013 solgte Erling Jehrbo en skulptur til Knord – Frederikssund Handelsgymnasium og Handelsskole – en granitskulptur i to dele på fælles sokkel med titlen Vi to. Her ses han med skulpturen i den anledning:
Kilder, link og litteratur
Erling Jehrbos hjemmeside.
Årets erhvervspris er skabt i granit, Frederiksborg Amts Avis, 14. september 2012.
Mere end papir og pæne ord, Frederiksborg Amts Avis, 14. november 2012.
Brugsens folk i rampelyset, Frederiksborg Amts Avis, 16. november 2012.
At lave kunst er en måde at kapere livet på, interview med Erling Jehrbo, Pernille Rohde, sn.dk Sjællandske Medier, 24./26. maj 2017. Plus billedserie.