Giorgio Musoni, født den 8. marts 1933 i Venedig, Italien, død den 13. april 2017. I stedet for at følge familiens ønsker blev han kunstner, og han drog i 1956 ud på en Europa-rejse. Da han kom til Købehavn, mødte han sit livs kærlighed, Lise, og parret slog sig ned i Danmark i 1959. Lise Musoni, kaldet Lisa, døde i 1997. Som kunstner var Giorgio Musoni autodidakt. Han er blevet betegnet som “den abstrakte kunsts alkymist”. Han boede og havde sit atelier på Østerbro i København.
Giorgio Musoni har udstillet meget både i Danmark og i udlandet.
Giorgio Musoni skrev på sin hjemmeside:
”Jeg arbejder med olie på lærred, akryl på lærred samt emalje på kobber. I udøvelsen af min kunst har jeg banet nye veje inden for emaljeteknik og ætsninger. Jeg er en af de få kunstnere der arbejder med emalje på den måde som jeg gør.
Min inspiration til min kunst har rod i det venezianske med impulser fra danske, franske, afrikanske og asiatiske kulturer samt fra musikken, især jazzmusikken. Min billedverden appellerer til alle mennesker – ung og gammel, mand og kvinde.
Min historie starter i 1933, Venedig, Italien, hvor jeg er født. Jeg var udset til at følge min familie og blive bager, det havde jeg dog ingen ønske om…
I 1956 forlod jeg Italien og efter en tur rundt om Paris og Tyskland, endte jeg i København, hvor jeg mødte mit livs kærlighed, Lise.
I starten af min kunstneriske karriere malede jeg med olie på lærred og arbejdede med collager. Derefter begyndte jeg at arbejde med emalje, tegninger og skulpturer. I dag arbejde jeg mest med lærredet som udtryksform. Udover at være kunstner har jeg spillet trommer i diverse avantgarde jazzorkestre. Min motivverden afspejler min kraftige påvirkning af afrikansk kunst og billedelementer fra Venedig samt mere filosofiske figurer, Ikaros og andre.”
Hosvibeke.dk skriver:
”Jeg kender en stor mand som i virkeligheden er lidt lille. Men han har gjort store ting. Han har lavet stor kunst. Han er italiener og hedder Musoni. Han er i slutningen af 70erne nu og har en fantastisk historie. Som ung rejste han gennem Europa på vej til Finland. Turen gik gennem Danmark, og her mødte han en pige som han blev storforelsket i. Derfor blev rejsen til Finland droppet, og han blev her med sin Lise.”
Giorgio Musoni skrev om emaljeteknikken:
”Emalje malerierne er unikke kunstværker. Grundlaget er en rå kobberplade hvorpå der placeres et tynd lag emaljefarve, altså en slags farvet glasmasse. Derefter opvarmes kobberpladen med emaljefarven kortvarigt i en keramikovn med meget høje varmegrader, cirka 800 grader. Pulveret smelter til et tyndt glaslag og bliver siddende på kobberpladen. De forskellige farver påføres af flere omgange og brændes ligeledes i flere omgange. Disse brændinger kan maksimalt ske syv-otte gange, ellers mister farverne deres glød og bliver matte i stedet. Kunsten er derfor præcis at påføre og brænde det antal farvelag der er nødvendige. Kombinationen af kobberets egen glød samt emaljefarverne er med til at skabe dette fantastiske farvespil der er i emaljemalerierne.”
Emalje er et årtusindgammelt håndværk der består i at brænde glas fast til metal. Glasset er kort fortalt lavet af smeltet kvartsand tilsat andre stoffer, fx metaloxider, der bestemmer farven. De mest benyttede teknikker er cloisonné (celleemalje), émail peint (malet emalje) og champlevé (grubeemalje – pulver placeret i gruber (fordybninger) i metalgrunden). Georgio Musoniu benytter teknikkerne champlevé og émail peint, især førstnævnte som han gennem mere end 30 år har udviklet og forfinet. Den er på grund af sine mange stadier en tidkrævende proces. Først males konturerne af motivet med en form for tjære som skal beskytte kobberet i det efterfølgende syrebad. Herefter ætses der gruber i de ubeskyttede områder, og heri påføres glaspulveret med en spatel. Brændingen (smeltningen af glasset) foregår i en keramikovn ved 7-900 grader. Derefter påføres mere glaspulver, og det kan ske op til syv-otte gange idet der tages hensyn til at emaljen kan ændre farve og karakter ved hver brænding. Derefter slibes pladen, så ‘tjæren’ fjernes, og kobberet blottes. Til sidst endnu en brænding, og emaljen bliver blank igen.
Foto af et værk fra Giorgio Musonis hjemmeside* – det minder lidt om midterpartiet til The Gates Of Changes der hænger på Frederikssund Sygehus – se nedenfor.
* Ikke tilgængeligt længere.
Værker af Giorgio Musoni i Frederikssund
Emaljeværket The Gates og Changes, emalje på kobber på træfiberplade i jernramme, 140 x 250 cm, i 1999 ophængt på Frederikssund Sygehus.
Kilder, link og litteratur
Giorgio Musonis hjemmeside.
Hosvibeke.dk (blog) om Giorgio Musoni.
Hugh Steinmetz, Giorgio Musoni – Emalje på kobber, 2004, 66 sider, rigt illustreret, på siderne 44-45 en affotografering af værket The Gates Of Changes (Frederikssund Sygehus); læs bogen i PDF-format: Giorgio_Musoni_bog.
Smuk emaljekunst i sygehusets forhal, Frederiksborg Amts Avis, 23. juni 1999.
Nyt kunstværk på sygehuset, Frederikssund Avis, 6. juli 1999.
Fra Ovnen til Cisternen, Kunstavisen, nr. 6 2000, Max Wilmann – anmeldelse af en udstilling i det der siden er blevet kendt som Cisterne i Søndermarken, dengang en del af Galleri Max Seidenfaden, årets udstilling med en gruppe kunstnere som desuden bestod af Kjeld Riff Andersen, Lis Zwick og Jørgen Nash (Drakabygget), Tom Krøjer, Bent Karl Jacobsen, Jan Kuloj, Hanne Salamon, Mette Aare, Inger Hanmann og Karin Petersen.