Selvportræt. Lampelys, Niels Larsen Stevns, 1918-20, Statens Museum for Kunst.
Portræt malet af vennen Poul S. Christiansen 1918, Fuglsang Museum.
Niels Larsen Stevns, 1864-1941, maler og billedhugger, født den 9. juli 1864 i Gevnø ved Store Heddinge, død den 27. september 1941 på Frederiksberg, begravet på Solbjerg Kirkegård, Frederiksberg. Niels Larsen Stevns blev i 1922 gift med sygeplejerske Anna Elisabeth Pedersen, 1887-1970.
Niels Larsen Stevns’ forældre var tækkemand og træskomager Lars Thomassen og Kirsten Nielsen (Nielsdatter). Han voksede op under meget beskedne kår, og nøjsomheden fulgte ham gennem hele livet, ligesom en inderlig tro på Gud. Som barn viste han talent for træskærerarbejde, noget han fik mulighed for at udvikle under et længere sygdomsforløb med ledbetændelse i 12-års-alderen, og som 18-årig tog han et husflidskursus og vandt et sæt snittejern ved en lokal konkurrence. Det var allerede her i sine unge dage han fik idéen om at blive kunstner.
1883-84 opholdt Niels Larsen Stevns sig på Vallekilde Højskole som dengang var præget af grundlæggeren Ernst Triers drøm om at bygge en Noas Ark med bygninger til landbrug, håndværk, vævning, maleri, gymnastik, kirke og skole – alle de livsforhold eleverne skulle forberedes til. Derefter rejste han til København og gik på teknisk skole og uddannede sig som malersvend i et dekorationsmalerfirma for at tjene til dagen og vejen. I 1886 blev han optaget på Kunstakademiet, og delvis samtidig hermed gik han på Zartmanns Malerskole – i alt frem til 1897. Undervejs fik han tilnavnet ”Stevns” efter sin fødeegn. På Zahrtmanns skole gik også den lidt ældre Poul S. Christiansen, som blev en nær ven, og Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen, de senere Fynbomalere.
Niels Larsen Stevns er en af Danmarks mest fremtrædende religiøse kunstnere, og hans store fresker (freskoer) er noget af det ypperste i dansk kunst. Hans produktion falder i to hovedgrupper, dels landskaber og blomsterbilleder i olie og akvarel, dels større figurkompositioner i freskoteknik eller i olie hovedsagelig med motiver fra Bibelen, Danmarkshistorien og den nationale litteratur. Hans landskabsmaleri skal dog også skal ses som et led i hans erkendelse af det guddommelige.
I Weilbachs Kunstnerleksikon skriver Mikael Wivel i sin biografi:
”Niels Larsen Stevns var stærk i sin kristne tro, men levede og arbejdede i en tid og et miljø hvor religionen spillede en stadigt mindre rolle, og hvor det modernistiske opbrud prægede diskussionen. Han var klar over denne modsætning, men aldeles kompromisløs i sine valg, og hans værk afspejler derfor hans stadigt mere vidtrækkende erkendelse af det guddommelige. Der var tale om en dybt personlig udvikling der placerer Niels Larsen Stevns som en ener i det 20. århundredes danske kunst.”
I sin studietid var Niels Larsen Stevns blevet undervist af maleren, billedhuggeren m.m. Joakim Skovgaard som både blev en ven, en mentor og en mester for ham. Joakim Skovgaard (og broderen Niels Skovgaard) brugte i begyndelsen Niels Larsen Stevns som billedskærer og stenhugger i arbejder med alterrammer eller gravstene. I 1896 blev han fast assistent for Joakim Skovgaard ved dekorationen af Viborg Domkirke, et projekt der først var endeligt afsluttet i 1913. Skovgaard havde mange medhjælpere i det monumentale og langvarige arbejde med freskerne i kirken, men Niels Larsen Stevns var den mest vedholdende og holdt ved til det sidste. Det betød også at det først var efter afslutningen på arbejdet i Viborg at Niels Larsen Stevns for alvor kom i gang som selvstændig kunstner.
Mikael Wivel skriver videre:
”Niels Larsen Stevns kom således i en slags mesterlære, som det havde været normen i den europæiske middelalder og renæssance, og på en måde passede det fint med hans ydmyge holdning og kristne sindelag. Men det er klart at dette lange, tjenende forhold dæmmede kræfter op i ham som det blev vanskeligt for ham at holde nede. Han havde sine egne ideer om et tidssvarende, kristent maleri som han demonstrerede da han omsider, i 1905, selv fik bestilling på en altertavle. Det var Skovgaard der havde skaffet ham bestillingen, men han malede den i klar opposition til sin mester, og den blev da også forkastet som uanvendelig.
Han stod dog ved sit, og den hjemløse altertavle blev den første i rækken af otte store, bibelske kompositioner af en særegen, passioneret originalitet. Det var billeder Niels Larsen Stevns malede af egen drift for at skabe en slags visuel syntese mellem tro og modernitet, og hvor han fra billede til billede udviklede sig fra en overvejende psykologisk fortolkning af Jesus som menneske til en mere autoritativ fortolkning af Jesus som Verdens Lys. Forløbet var afgørende, fordi han her definerede sin egenart som maler og slog bro mellem den realistiske tradition han var rundet af, og den modernistiske han stod midt i. De otte billeder markerede ham som den stærkeste begavelse inden for det kristne maleri herhjemme, men alligevel havde den danske kirke sjældent bud efter ham.”
I samtiden fik samarbejdet mellem Niels Larsen Stevns og Joakim Skovgaard denne karakteristik med fra mesteren selv i en artikel i tidsskriftet Tilskueren i 1916:
“Stevns havde… sin særlige styrke i at koncentrere sig om lige netop det han malede på, men det gav ham også en indtrængen i sagen som her og der satte de skønneste frugter… Han arbejdede sig med rolig betænksomhed ind i den foreliggende opgave, men ikke alle tider netop i den retning som jeg ønskede, og så fik jeg det ikke helt lette arbejde at få ham til at ændre sit mål. Han var myrderlig svær at vende, men det var ikke det værste, nej, for når han endelig gav efter, gik det for fulde sejl den modsatte vej.”
Niels Larsen Stevns fotograferet i Helligåndshuset i Slagelse i 1938 foran Den barmhjertige samaritan, en af de to fresker han samme år lavede til Helligåndssalen – i det der nu hedder Slagelse Kloster.
I 1928 udførte Niels Larsen Stevns en verdslig altertavle til en menighedssal i en dansk ungdomsskole i Argentina. Motivet var Absalon bygger Sorø Kloster og realiseringen af en drøm fra hans tidligste ungdom om at male historiske billeder. Året efter – han var da 65 år – fik han overdraget udsmykningen af Mindehallen ved H.C. Andersens Hus i Odense. Den kolossale rotunde blev dekoreret med en fresko med motiver fra digterens selvbiografi Mit Livs Eventyr. Senere fulgte blandt andet en fresko-dekoration til en læsestue på Hjørring Bibliotek (i dag Vendsyssel Sparekasse) med motiver fra Vendsyssels historie.
Fra 1905 udstillede Niels Larsen Stevns som medlem af Den Frie Udstilling. Han var på flere udlandsrejser gennem årene, i 1922-23 rundt i Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland hvor han malede landskaber og begyndte at male med et dristigere farvesyn og en friere monumentalitet. I 1933 modtog Niels Larsen Stevns Thorvaldsen Medaljen.
Vendsyssel Kunstmuseum har en tilbygning med et decideret videnscenter for Niels Larsen Stevns som er særlig knyttet til Vendsyssel og det gamle Hjørring Kunstmuseum tillige med de seks store fresker i det daværende Centralbiblioteks læsesal. På Vendsyssel Kunstmuseum har man flere forarbejder til freskerne samt et større antal malerier og akvareller. Med donationer fra private er samlingen vokset markant, og efter tilbygningen i 2009 er der kommet langtidsdeponeringer fra flere museer i landet, heriblandt store samlinger fra Louisiana Museum for Moderne Kunst og Østsjællands Museum.
Værker af Niels Larsen Stevns med motiver fra Frederikssund
Ved stranden. Bautahøj, oliemaleri fra 1939, som befinder sig på Odense Hovedbibliotek.
Desuden Landskaber fra Bautahøj, akvareller fra 1939, som befinder sig på Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst og i Bergen Billedgalleri (KODE Museum) i Norge.
Kilder, link og litteratur
Kunst i Danmark, Weilbachs Kunstnerleksikon.
Den Store Danske, Dansk Biografisk Leksikon.
Kunstnermonografi om Niels Larsen Stevns af Carl V. Petersen, Dansk Kunsthandel, 1917. Kan læses hos Danmarks Kunstbibliotek.
Niels Larsen Stevns, gengivelser af Niels Larsen Stevns’ værker samt interview med og artikler om ham. 1994.
Lysets tøven, Niels Larsen Stevns og de store fortællinger, Mikael Wivel, 478 sider, Christian Ejlers Forlag, 1994.
Lysets veje, studier i Niels Larsen Stevns’ erkendelse, en uddybning af væsentlige aspekter ved Niels Larsen Stevns’ værk set i forhold til tesen i forfatterens Lysets tøven, Mikael Wivel, 1998.
Niels Larsen Stevns og verdens lys, præsentation af billedkunstneren Niels Larsen Stevns og hans religiøse kunst, med registrant over hans kirkeudsmykninger, Mikael Wivel, 117 sider, udgivet af Museet for Religiøs Kunst i 2006 i forbindelse med udstilling samme år på Museet for Religiøs Kunst og Kastrupgårdsamlingen.
Slagmaleri – Stevns i Hjørring, om Niels Larsen Stevns og hans arbejde med at skabe en række fresker med motiver hentet fra Vendsyssels historie, suppleret med tekstuddrag der illustrerer værkets historie, Mikael Wivel, 2013.
Noter
På Niels Larsen Stevns og hustruen Annas gravsten på Solbjerg Kirkegård på Frederiksberger gengivet nogle linjer fra N.F.S. Grundtvigs salme Det livets ord vi bygger på: ”Så pris, min sjæl, den Herres navn, som med sit ord, før vi det ved, opvækker støv til herlighed.”
Foto: Gravsted.dk, hs.
Niels Larsen Stevns: Skitse til gravsten på Lyderslev Kirkegård.
Niels Larsen Stevns: Gravsten for vennen Poul S. Christiansen, 1955-1930, Vestre Kirkegård. Foto: Gravsted.dk, hs.
Under sit ophold på Vallekilde Højskole skar Niels Larsen Stevns nogle stolper med kapitæler på et lille træhus, et forbindelseshus mellem øvelseshuset og spisestuen, kaldet Det lille og, som blev revet ned i 1961.