Kunstnere

Værker

Steder

Diverse

Emma Løsecke Nielsen

Emma Løsecke Nielsen elværket
Emma Løsecke Nielsen (født 1945) er maler, papirkunstner og kunstpædagog, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1964-71 og var fra 1972 til 2010 lektor i billedkunst og design på Frederikssund Gymnasium. Medlem af Billedkunstnernes Forbund. Debuterede i 1968 på Charlottenborgs Forårsudstilling. Emma Løsecke Nielsen har boet i Frederikssund i mange år og været aktiv i mange lokale kulturelle og kunstneriske sammenhænge, blandt andet den lokale kunstnerkvartet Sten og Papir. Hun bor siden 2010 i Vanløse.

Emma Løsecke Nielsen arbejder med maleri, collage, tegning og foto i abstrakt form og med et ekspressivt udtryk. Desuden har hun arbejdet en del med papirkunst.

Frederikssund Kunstforening arrangerede i april 1989 en udstilling i Langes Magasin med abstrakte akrylmalerier af Emma Løsecke Nielsen. Se brochure og avisomtale.

Emma Løsecke Nielsen på en udstilling i 1989 i Frederikssund Kunstforening. Foto Anne Sophie Rubæk.

Emma Løsecke Nielsen var i 1990-96 en del af den lokale kunstnergruppe Oktobergruppen.

I 1995 deltog Emma Løsecke Nielsen i udstillingen Nordisk Klang på Jægerspris Slot, og i 1997 deltog hun sammen med Anne-Mette Holm, Ines Sørensen og Inge-Lise Øhrberg i en nordisk kunstudstilling i den svenske venskabsby Kumla.

Emma Løsecke Nielsen var en af initiativtagerne til Kulturhuset Elværket som blev etableret i 1994, og var frem til 2008 formand for husets bestyrelse og fra da af næstformand. Emma har også været aktiv i bestyrelsen for Frederikssund Kunstforening.

I 2009 deltog Emma Løsecke Nielsen i udstillingerne Kunst på Herrens Mark.

I 2010 udstillede Emma Løsecke Nielsen sammen med Gitte Harslev og Inge-Lise Øhrberg i Kulturhuset Elværket i Frederikssund – de tre udgjorde den kunstfaglige del af husets nye udstillingskomité og lagde ud med selv at udstille. Se et af de udstillede værker nedenfor og flere billeder på Elværkets hjemmeside.

dsc_1687

Værker af Emma Løsecke Nielsen i Frederikssund

Maleri/tegning (?), 1988. Befinder sig på Frederikssund Rådhus. Foto Flemming Bülow.

maleri-tegning-1988

Se også Sten & Papir.

Kilder, link og litteratur

Former og farver i magasin – kunstpædagog udstiller abstrakte akrylmalerier, om Emma Løsecke Nielsens udstilling i april 1989 arrangeret af Frederikssund Kunstforening, Frederiksborg Amts Avis, 1. april 1989.

Emma Løsecke Nielsen er omtalt i Kunstindeksets artikel om Henrik Monved under Bilag, Levnedsbeskrivelse,

Kunstnere

Værker

Steder

Diverse