Inge Prier. Foto fra majkat.dk.
Inge Prier er uddannet keramiker og arbejder som maler og skulptør, især skulpturel keramik. Inge Prier bor på Strandhøjen i Marbæk i Frederikssund*. Inge Prier har siden 1977 haft værksted og (sommer-) galleri på hjørnet af Rørvigvej og Birkebovej i Rørvig.
* I det hus billedhuggeren Povl Søndergaard i sin tid opførte som delvis selvbyg og med professor Ejnar Borg som arkitekt. Huset er siden gennemgående renoveret af Inge Prier og hendes mand.
Inge Prier har været tilknyttet Vestsjællands Amt og oplysningsforbund i Vestsjælland med lærer- og instruktøropgaver siden 1978.
Inge Trier debuterede som udstiller i 1977, og siden har hun udstillet mange steder især på Sjælland. Lokalt har hun blandt andet udstillet hos Haldor Topsøe A/S i Frederikssund, på Skibby Rådhus, i Rejsestalden i Jægerspris sammen med Preben Haven, i Nordea Frederikssund, Langes Magasin i Frederikssund og i et stort, tomt butikslokale i gågaden i Frederikssund sammen med en 14 andre fjordkunstnere. I 2011 havde en Kunst før Columbus–udstilling i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus, og i 2014 holdt hun en soloudstilling i Langes Magasin. I 2015 udstillede Inge Trier i Gyngehesten, en privat bolig på Selsø Gods.
Inge Prier er medlem af kunstnergrupperne Majkat og Fjordkunst. Hun var aktiv deltager i stiftelsen i 2008-09 af den lokale kunstnersammenslutning Fjordkunst – som lagde stærkt ud allerede i 2009 med et stort (årligt tilbagevendende) arrangement Åbne Atelierdøre, og hun har siden været meget aktiv som arrangør af foreningens aktiviteter og som bestyrelsesmedlem, kasserer og formand.
Inge Prier har i 2016 sammen med 9 andre Fjordkunst-kunstnere illustreret novellesamlingen 12 noveller – Fortællinger fra hverdagen anno 2115 udgivet af Frederikssund Klimaforening.
Inge Prier udstillede i januar-februar 2017 hos Humlebæk Kunstforening – se avisomtale.
Inge Prier i sit atelier. Foto fra fjordkunst.dk
Galleri Prier i Rørvig. Foto fra ingeprier.dk.
Værker af Inge Prier i Frederikssund
Maleri, olie på masonit, lille billede, befinder sig på Frederikssund Rådhus, foto Flemming Bülow.
I 2006 udførte Inge Prier Nordeas Erhvervspris i form af to store keramiske skulpturer forestillende grupper af mennesker – en “menneskesymfoni” – der afbilleder at det er ledelse og medarbejdere der i fællesskab former en virksomhed. “De skal signalere rummelighed, fællesskab og alsidighed. Lederne skal fortælle at de har visioner, og at de er et godt fundament til virksomheden – at de har et fælles mål.” Den ene figur rummer fem personer, tre mænd og to kvinde, og den er til virksomhedens ledelse. “Kvinder i en ledelse er et must fordi de har situationsfornemmelse og generelt er meget dygtig.” Den anden figur rummer over tyve personer, og den er til medarbejderne. “Den symboliserer medarbejdere på forskellige niveauer. Medarbejderne vokser med opgaven, de får større kompetence og medansvar.” Se avisomtale. Erhvervsprisen gik til…
I 2011 udførte Inge Prier sammen med to andre lokale kunstnere – Gitte Harslev og Frederik Holdgaard – Nordeas Erhvervspris i form af to skulpturer som de lavede i fællesskab. Skulpturerne lignede hinanden, men ikke var ens, og var lavet i blandede materialer (sten, metal og papmache). Inden prisoverrækkelsen var skulpturerne udstillet i banken – se avisomtale med de tre kunstnere med deres værker.
Her ses fra venstre Gitte Harslev, Frederik Holdgaard og Inge Prier ved præsentationen er værkerne til Nordeas erhvervspris 2011. Derefter følger medlemmer af Nordeas bankråd: formand Jan Morbech, Morten Alfastsen og Søren Heiberg.
Kilder, link og litteratur
Inge Priers hjemmeside.