Det gamle rådhus i Slangerup Kommune på Rådhuspladsen i Slangerup har siden kommunesammenlægningen i 2006/7 været administrationscenter for den ny Frederikssund Kommunes afdelinger for miljø, teknik, trafik og fysisk planlægning.
Hovedbygningen er en tidligere skole fra cirka år 1900. Der er siden bygget til i større omfang, og byggeriet har foruden Slangerups kommunale administration huset det lokale folkebibliotek og en brandstation. Der er stadig bibliotek og brandstation i bygningskomplekset.
Ved den tidligere kommunalreform i 1970 blev Slangerup kommune sammensat af tre og en halv sognekommune, idet Slangerup Bysogn, Slangerup Landsogn, Uvelse og halvdelen af Jørlunde Sogn blev lagt sammen. “Slangerups 600-årige købstadshistorie indtil 1809, dens store kirke og købstadspræget i øvrigt gjorde, at der aldrig blev diskussion om kommunens navn eller rådhusets placering,” skrev Slangerup sidste borgmester Bent Lund i en artikel Højdepunkter i Slangerups nyere historie som indgik i en samling af Ti kommunehistorier som blev skrevet efter den seneste kommunesammenlægning.
Slangerup Kommune havde i alt to borgmestre – begge fra Venstre – Poul Nielsen (1970-1982) og Bent Lund (1982-2006) – se portrætter af dem nedenfor.
Administrationsbygningen rummer kunstværker som dels stammer fra tiden som rådhus for Slangerup Kommune og dels fra især den tilflyttede tekniske forvaltning for gamle Frederikssund Kommune som var placeret på Isleberggård på Heimdalsvej i Frederikssund Nord.
Kunst på Slangerup Rådhus
Listen indeholder de repræsenterede kunstnere. Hvor de er repræsenteret med flere værker, kan man finde alle værker gengivet i artiklen om kunstneren. Følg link.
Det er ikke angivet hvor på rådhuset – sale, gange, lokaler, depoter – værkerne befinder sig, det ville nemlig være umuligt at ajourføre.
Hvor intet andet er anført, er fotografen Flemming Bülow.
Bent Andreasen
Skulptur nr. 5, 1996.
Per Arnoldi
Litografi, 82 x 124 cm, indkøbt i forbindelse med indvielsen af Rådhuscentret den 19. februar 1995 for midler skænket af Kommunedata, Kinnarps, SID, Venstre Uvelse, Ejendomsmægler Birgitte Bøllehuus, Knuds Taxa, Personalet, Erhvervsforeningen og Stenløse Kommune (jf tekst på bagsiden).
Mogens Buch
Kosmos 3, lysinstallation ophængt i indgangen til Slangerup Rådhus.
A. Christensen
Frederikssund havn med møllen, maleri, 59 x 44 cm, udateret.
Henry Heerup
Stort (138 x 173 cm) ubetitlet maleri fra 1968 med hans normale motivverden. Skænket til Frederikssund Kommune af Frederikssund Sparekasse i anledning af det ‘falske’ 300års købstadsjubilæum den 18. maj 1965. Maleriet har hængt på Frederikssund Bibliotek, men her var der ikke nogen placeringsmulighed med passende beskuelsesafstand. Det hænger nu i den gamle byrådssal.
Hans Jørgen Husum
Flygtningestrøm, træskulptur med 13 figurer, 64 x 17 x 35 (H) cm.
Ove Køser
Slangerup Rådhus har ti malerier af Ove Køser – se dem alle i artiklen om Ove Køser. Alle værkerne stammer fra gamle Frederikssund Kommunes tekniske forvaltning på Islebjerggård på Heimdalsvej i Frederikssund Nord – hvor der var i alt 14 værker af Ove Køser. Ved kommunesammenlægningen i 200X blev alle tekniske forvaltninger samlet i en administrationsenhed på Slangerup Rådhus, og ti at malerierne flyttede med hertil.
Ove Køser har vist ikke malet noget fra Slangerup-egnen, så her er valgt maleriet Opstilling.
Lillian Münsberg
Søpapegøjer, vokspastel (Neocolor), 2006.
Carl Henning Pedersen
Plakat fra udstilling på Gentofte Rådhus i oktober 1971, farvelagt tryk.
Kaj Skjødt Petersen
Flere værker – ikke mindst dette kæmpemaleri Fra Land til by, 193 x 501 cm, 1956 (?). Placeret det eneste sted der er plads på rådhuset – i en trappeopgang.
Desuden fire malerier med motiver fra granbevoksninger – her gengivet to af dem.
Valdemar Secher
Slangerup, maleri 78 x 90 cm, befinder sig på Slangerup Rådhus (administrationscenter). Formodes malet midt i 1920rne da han i en periode opholdt sig på Slangerupegnen. Motivet er Slangerup med Sankt Mikaels Kirke på toppen af bakken set mord nord fra Mølleengen med Græse Å løbende mod syd. Malerens position er mølledæmningen ved Hauge Mølle. Læs om hvordan maleriet er kommet (tilbage) til Slangerup i artiklen om Valdemar Secher.
Kirsten Seeberg
Uglebillede i broderi og patchwork, 63 x 58 cm.
Hans Voigt Steffensen
Sommerlandskab (her gengivet) og Høstlandskab (se artikel om kunstneren), to malerier fra 1979.
Niels Sylvest
Maleriet Nadveren er tillagt Niels Sylvest og skulle være indkøbt af Slangerup Kommune i 1995.
Portræt af borgmester Bent Lund (1982-2006) – intet registreret.
Portræt af borgmester Poul Nielsen (1970-1982) – intet registreret.
Hestemotiv, ukendt kunstner.
Mjølby Kirke, litografi, 1959, ukendt kunstner. Mjølby var Slangerup Kommunes venskabsby i Østergøtland i Sverige.
Östgötaland dräll, 191 x 100 cm. Det vævede stykke drejl er en gave fra Mjølby som var Slangerup Kommunes venskabsby i Østergøtland i Sverige.
Se nedenfor bilag med bemærkninger.
Landskab af ukendt kunstner.
Tre sammensatte vævede stykker med fugle mod himmel, ukendt kunstner, bestilt af Slangerup Kommune i 1989.
Bilag
Bemærkninger til Östgötaland dräll. En gave fra Mjølby som var Slangerup Kommunes venskabsby i Østergøtland i Sverige. Med gaven fulgte et tekst der beskriver tekstilet:
“Östgötadrällen er en traditionell textil med djupa rötter i Östergötland. Det er kombinationen af materiel, vävteknik, mönsterformer och färger som ger den dess karaktär. Typiskt för Östgötadrällen år at varpen år av bomull og inslaget av ull. Vävtekniken är en dräll som gör östgötadrällen rutig. Rutorna kan variera i storlek, og fårgerne kan variera. Men det karaktäristiska för färgsättningen är at det är en blanding av starka färger, ofta komplementfärger i samme väv. Östgötadrällen har traditionellt använts till sängtäcken, möbeltyger eller dukar. Det är en tålig textil som stöter bort smuts och som åldras med värdighed.”
I oversættelse: Østgøtadrejl er en traditionel tekstil med dybe rødder i Østergøtland. Det er kombinationen af materialet, væveteknikken, mønstrene og farverne som giver stoffet karakter. Typisk for østgøtadrejl er at trenden er af bomuld og islættet af uld. Det er væveteknikken der gør østgøtadrejlet ternet. Ternerne kan variere i størrelse, og farverne kan variere. Men den karakteristiske farvesætning er en blanding af stærke farver, ofte komplementærfarver. Østgøtadrejlet har traditionelt været brugt som sengetæpper, møbelstoffer og duge. Det er et robust tekstil som afviser smuds og ældes med værdighed.
Drejlsvævning var oprindelig en trebindig vævning. Fra 1500tallet fik drejlsvævning i linned til dækketøj et vist slægtskab med damask hvori mønsteret dannes ved skiftende kæde- og skudvirkning. Bondevæverne i 1800tallet formåede at udføre populære forenklede bindinger med de samme mønstre som i ægte drejlsvævning. Det karakteristiske er ternerne, det er lavet med farvede garner, som det ses, med nok så ofte ensfarvet med samme garn som trend og islæt.