Foto: Visitfrederikssund.dk. Værkfotos m.v. nedenfor af Bjørn Nielsen.
I en årrække i 1970- og 80erne samlede Kalvøselskabet bag Restaurant Kalvø en større samling kvalitetskunst udført af lokale kunstnere eller udført med fjorden som inspiration. På et opslag i restauranten hedder det:
Omkring Roskilde Fjord – oftest tæt ved fjordkanten –
har billende kunstnere gennem flere generationer fundet sig en bopæl,
hvor de er blevet inspireret af egnen og specielt den særlige farvestemning,
som opstår, når solen spejler sig i Roskilde Fjord og den bag Horns Herred
liggende Isefjord og tilbagekaster sine stråler op på himmel og landskab.
Disse malere har ofte i deres kunst givet udtryk for denne stemning.
I 1974 besluttede man på Kalvøen at opbygge en malerisamling udført
af en række kendte og dygtige kunstnere, der har levet ved
og i deres kunst blevet inspireret af fjorden og dens stemning.
Denne samling betegnes som:
KALVØSAMLINGEN – FJORDENS MALERE
Google har en fotoserie fra Restaurant Kalvøen med enkelte kig på kunstsamlingen.
Samlingen
Det første af malerierne fik selskabet ved dets 75års jubilæum i 1971 overrakt af Frederikssund Kommune: Landskab ved Skuldelev i Horns Herred af Niels Nielsen. I årene fra 1974 og frem til 1986 blev blev der bygget en samling op med sparekassedirektør Frede Pedersen som ankermand. Malerierne er udført af kunstnere som har haft forbindelse med Frederikssund, byens omegn, Horns Herred og fjordene. Kunstnerne har været betaget af egnens egenart og skønhed, og de har alle i et eller andet tidsrum af det tyvende århundrede boet i området. Malerne er:
Niels Nielsen er repræsenteret med det ovenfor omtalte værk Landskab ved Skuldelev i Horns Herred, 90×68.
Og et fjordlandskab, udateret, 69×49.
Emanuel Nielsen er repræsenteret med et maleri fra cirka 1910 med motiv fra Frederikssund Havn med den gamle havnemølle og restauranten Det kolde ben, 35×33.
Thorvald Hagedorn-Olsen er repræsenteret med to værker:
Det ene består af tre store billeder ophængt i indgangen ved trappen op til restauranten. Der er tale om skitser er til (en del af) værket Vegetation og Tolerance og Opvågnen eller Dr. Schwizer i urskoven, et større keramikarbejde som hænger på Glostrup Hospital. Det store billede er 400×260, og de to koblede billeder er hver 180×260. Se flere fotos i artiklen om kunstneren.
Det andet er et maleri med motiv fra kunstnerens have med udsigt over fjorden mod Horns Herred, 59×44.
Hjalte Skovgaard er repræsenteret med et maleri fra 1955 Udsigt fra Kronprins Frederiks Bro mod Frederikssund, 66×68.
Svend Aage Larsen er repræsenteret med et maleri fra 1965 Udsigt fra Østskoven over fjorden, 129×96.
I forbindelse med Kalvøselskabets 90års jubilæum blev der ophængt tolv vokspasteller af Svend Åge Larsen med årets måneder som motiv. Værkerne er endnu ikke fotograferet
Ernst Syberg er repræsenteret med et maleri fra 1974 Vellerup Vig, 95×65.
Ove Køser er repræsenteret et maleri fra 1974 Fra havnen i Frederikssund, 72×62.
Kai Jeppe Drews er repræsenteret med et udateret maleri som benævnes Roskilde Fjord ved Bolund, udateret, 69×49.
Folmer Bendtsen er repræsenteret med to malerier begge med motiv fra kunstnerens have ved Hvide Klint ved Lille Kregme/Frederiksværk.
Det ene maleri er fra 1964 og betitlet Udsigten fra Kregme mod Kulhusrenden, 72×51.
Det andet maleri med cirka den samme udsigt er fra 1959, 100×74.
Kalvøselskabet Kalvøen A/S skriver på selskabets hjemmeside:
”Da man startede Kalvøselskabet* i 1896 var tanken at der skulle bygges på Kalvøen når økonomien tillod det. Allerede fra starten var der imidlertid uenighed om hvad det skulle være. Burde man ikke anlægge et badehotel? Mange var sikre på at det nok skulle trække mennesker til den lille fjordby.
Diskussionen gik i stå omkring århundredeskiftet hvor økonomien var nede i en bølgedal. I 1903 tog man fat igen. Økonomien var blevet bedre. Der blev enighed om at bygge en pavillon til 11.994 kroner – restaurationsbygningen. Man kunne altid bygge et badehotel hvis det blev nødvendigt. Den knap 30 år gamle pavillonen brændte i 1943, og talen om at bygge et hotel kom frem igen. Der blev ikke bygget hotel, men restaurationsdelen blev genopført i 1951-52.
I 1980 kom tanken frem igen. Der blev tegnet et projekt, og der blev sendt invitation til tegning af anparter ud. Heller ikke her blev planerne til noget. I 1987 blev planerne igen præsenteret for selskabets anpartshavere. Her blev planerne heller ikke til noget. Siden 1987 har der været flere forsøg for på at bygge hotel på Kalvøen. Den 13. maj 2008 blev der valgt en ny bestyrelse. Bestyrelsen arbejder løbende på muligheder for opførelse af hotel på Kalvøen.
Bestyrelsen er per 26.4.2011: Leif Tullberg, Jytte Bengtsen, Mette Hay-Schmidt og Povl Arne Hansen – suppleant Henrik Sanders.”
* Kalvøselskabet var dengang og indtil xxxx et anpartsselskab tegnet af Frederikssund-borgere…
Kalvørestauranten er en forpagtning.
Kalvøen
En gang var Kalvøen, som navnet også siger, en ø. Den lå et lille stykke ude i Roskilde fjord og blev brugt til græsning og senere til at udvinde grus. Ved lavvande kunne man gå ud til øen, ved højvande var der for dybt til at føre kvæget over til græsning.
Området inden for Kalvøen kaldes Bløden, og det var byens store ønske at få dette område tørlagt, da man således kunne udvide byens arealer og samtidig undgå en generende stank fra Bløden hvor alt husholdningsspildevand fra byen blev udledt.
Bløden blev inddæmmet og tørlagt, og i dag er Kalvøen i sammenhæng med det inddæmmede land et sammenhængende område hvor man kan ’forlyste’ sig. Foruden park er der restaurant, friluftscene med Vikingespil om sommeren, sportsanlæg og en vikingsboplads (rekonstruktion).