Atlantic Review
De to lærerkolleger fra Kunsthøjskolen Thorstedlund Peter Biehl og Frank Hein har gennem nogle år især efter deres afsked med skolen dannet makkerpar med tilbagevendende udstillinger kaldet Atlantic Review som også har inkluderet andre kunstnere. De har i flere år udstillet i Langes Magasin i Frederikssund, men er de seneste år flyttet til Skovhuset i Værløse.
Blå Fjord
Blå Fjord var salgsudstilling med kunsthåndværk som Initiativrådet arrangerede en årrække.
I 1994 deltog keramikerne Anne Lise Bruun Pedersen og Lis Bigas, væverne Annemette Hvidaa Bertelsen og Berthe Forchhammer, kurvemager Isabella Carlander, smykkekunstnerne Karen Ihle og Jens Elliasen, glaskunstnerne Iben Kielberg og Camilla Hvidtfeldt, knivmagerne Steen B. Jensen og Birger Wulff samt møbelsnedkeren Niels Hvass.
Lokale kunstnere
‘Lokale kunstnere’ er et mindre fast begreb. Her samles noter herom.
I sit første år – 1945 – afholdt Frederikssund Kunstforening en efterårsudstilling med indbudte lokale kunstnere, blandt andre Mette Schou, Ove Køser, Ernst Syberg, Hjalte Skovgaard og Thorvald Hagedorn-Olsen. I den sammenhæng spurgte Isefjords-Posten de nævnte kunstnere om deres syn som malere på Frederikssund-egnen.
Mette Schou: ”Jeg har valgt Frederikssundegnen som opholdssted fordi dens natur tiltaler mig, og fordi den – skønt velsignet uberørt af turistlivet – dog har bekvem forbindelse med København som på grund af mig arbejde er nødvendigt for mig at være i stadig kontakt med. For mig rummer egnen udmærkede motiver, i første række fjorden med dens stadig vekslende belysning der med sine smukke langstrakte linjer indbyder til fordybelse i form og farve og tvinger en bort fra letkøbte virkninger som mere populært naturskønne steder frister til.”
Ove Køser: “Landskabets forskellighed i naturen vil altid virke inspirerende på en malers sind, og fjordene her omkring liver landskabet et lys som kun findes få steder i Danmark. Omegnens lange stærke bakker går smukt sammen med skovens smukke kroner, så det er så ægte og så dansk et landskab som man kan ønske sig.”
Ernst Syberg konstaterede at “egnen omkring Frederikssund har siden guldaldermalerne været en foretrukket egn for landskabsmaleriet. Men selv uden en hundredårig traditions fine stempel kunne vist ingen og mindst en maler være ufølsom for fjordlandskabets sjældne ynde og det klassiske sjællandske præg der karakteriserer egnen.”
Hjalte Skovgaard havde en hel buket roser til byen: “Der er så mange der har rost egnen, jeg vil hellere rose selve byen Frederikssund. Mon ikke de fleste synes at den er ikke noget stads ved? Og så er den jo næsten idealet af en by. Ikke for stor og ikke for høj og ikke for tæt. Der kunne måske være lidt flere gamle smukke huse. Men Havnegade er nu ikke dårlig, navnlig som den munder ud ved havnen med den smukke gamle købmandsgård med røde tage. Og til gengæld for flotte palæer er der så mange små hyggelige huse. Torvet er jo helt pompøst. Og så er hele midten af byen et hemmelighedsfuldt Terra incognita (ukendt land, red.) – fulde af haver og gartnerier og marker med græssende heste – med drivhuse og lysthuse og skure og meget mere. En uting for dem der skal have alting reguleret og friseret, men et dejligt sted for mennesker at bo. Og så har byen en rigtig å der kommer eksemplarisk flot skærende gennem høje bakker – med en smuk gammel kirke på den ene. Jo, Frederikssund er rigt udstyret med beliggenhed og tilbehør. Jeg skynder mig at prise den, for om et par år er det hele nok ødelagt. Det er i det mindste min erfaring at det der er smukt, altid skal udryddes så hurtigt som muligt. Nå, det er måske en meget sort spådom, men jeg synes at Frederikssund har så gode kort på hånden at jeg ikke kan lade være med at råbe: Pas på at spille dem godt!”
Thorvald Hagedorm-Olsen ganske kort: “Byens lave beliggenhed med solen i syd og solstrålerne i fjorden er for mig en rigdom af motiver.”
I 1970 beskæftigede Frederiksborg Amts Avis’ lokalredaktion sig med spørgsmålet om de lokale kunstneres repræsentation i byen Frederikssund. Anledningen var overvejelser om at fejre A/S Kalvøens 75års jubilæum i 1971 med en kunstnerisk udsmykning på Kalvøen (som ikke blev til noget). Avisen skriver:
“På en måde er Frederikssund særdeles godt med kunstnerisk set – på den anden ikke. Byen har sit Willumsen-Museum, en aktiv kunstforening, et kunstnerisk aktivt bibliotek og kunstneriske udsmykninger i bank, skole og på byens torv. Til gengæld anes knap nok tilstedeværelsen af op mod en halv snes aktive og anerkendte kunstnere der arbejder i byen eller dens umiddelbare nærhed. Hvem er de, hvad har de lavet, og hvor er deres værker? – Hvorfor er der så få af dem i Frederikssund?” …
“De otte kunstnere der umiddelbart tælles i Frederikssund, er vidt forskellige i valg af motiv, også med hensyn til færdige arbejder. En enkelt kunstner vil ikke kunne fremhæves på en andens bekostning. Kunstneriske arbejder, fra klassicisme over naturalisme til nutidens stil, vil kunne ses hos kunstnerne der er følgende: Billedhugger Ulf Rasmussen, Marbæk. Maler og billedhugger Th. Hagedorn-Olsen, Marbæk. Maler og grafiker Niels Nielsen, Marbæk. Billedhugger Povl Søndergaard, Marbæk. Keramiker Haakon Darger, Marbæk. Maler Emanuel Nielsen, Jernbanegade. Maler Kai Pihl, Strandvejen. Billedhugger Curt Frandsen, Strandvejen. I forbindelse hermed må fremhæves efterladte værker af Hjalte Skovgaard, Frederikssunds mangeårige kunstmaler og billedhugger.”
Da Frederikssund Kunstforening i 1980 i Bibliotekssalonen afholder en udstilling med maleren Jørgen Wiberg, noterer man sig at han med sommerbolig i Frederikssund regnes som hørende til gruppen af Frederikssund-malere.
Personalets Kunstforening i Frederikssund Kommune
Personale ved Frederikssund Kommune stiftede den 6. oktober 1987 Personalets Kunstforening i Frederikssund Kommune.
Initiativtagerne var kommunaldirektør Erik Moses og medarbejderne Ole S. Andersen og Ulla Stigsbøl. Sidstnævnte blev foreningens hovedkraft og formand gennem mange år.
Særimnergrise
Den aktive frederikssunder Bert Walther (se opslag i Personregister) tog i 2001 i anledning af Vikingespillets 50års jubilæum initiativ til det såkaldte Særimner-projekt som blandt andre Handelsstandsforeningen støttede med omkring en halv million kroner. Særimner er i den nordiske mytologi den orne de faldne krigere i Valhal hverdag slagtede og spiste, og som hver aften blev levende igen – og som også indgik i Vikingespillets aktuelle jubilæumsforestilling. Projektet gik ud på at 100 glasfiber-grise i naturlig størrelse blev ‘solgt’ for 3000 kroner stykket til erhvervsdrivende og andre, dernæst blev de dekoreret af professionelle og amatørkunstnere og i første omgang udstillet ved butikker m.v. for at gøre byen festlig. Endelig blev grisene solgt på en stor auktion på torvet til priser fra 600 til 5000 kroner. Særimner-projektet gav Bert Walter tilnavnet Griserøgteren.
Pengene fra salget af grisene gik til fonden Sparegrisen Særimner for spas og kultur i Frederikssund. Et udvalg bestående af Bert Walter selv, daværende borgmester Knud B. Christoffersen, André Wilhelmsen, formand for Frederikssund Handel, og Kaare Olufsson, formand for Frederikssund Initiativråd, besluttede at der skulle opføres en musikpavillon i byparken Bløden. Bert Walter var dog så dygtig til at skaffe sponsorater til byggeriet fra lokale håndværkere med flere at der ikke blev brug for alle de godt 150.000 kroner fra auktionen, og mere end halvdelen blev stående på en bankbog – som viste sig at være en glemmebog.
Den fine musikpavillon med kobbertag blev indviet i 2002, og i den anledning blev Bert Walter udnævnt til æresborger i Frederikssund.
I 2009 forhørte banken sig hos kommunen om ejerskabet til bankbogen, og de to gamle udvalgsmedlemmer André Wilhelmsen og Kaare Olufsson besluttede at fordele bogens 91.000 kroner til en længere række arrangementer i forbindelse Frederikssunds 200års købstadsjubilæum som fejredes samme år, og hvor der ikke af den kommunale bevilling var råd til at afholde alle de aktiviteter der var foreslået.
Note: Samling af avisudklip m.m. endnu ikke registreret.
Ti kommunehistorier
I anledning af Frederikssunds 200års købstadsjubilæum i 2009 samlede Jørlunde-borger Peder Christensen ti personlige historier med udgangspunkt i det dusin kommuner der i 1966 og 1970 blev lagt sammen til kommunerne Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup – og som ved den seneste sammenlægning i 2007 indgår i den ny Frederikssund Kommune. Den elvte historie er en fremtidsvision. Historierne blev publiceret på kommunens købstadsjubilæumshjemmeside. Historierne ligger gemt på en hjemmeside administreret af Stadsarkivet.
Træk af livet i Gerlev-Draaby Kommune fra 1844 til 2007 af Annemette Aarøe Jensen
Der var engang i Lille Rørbæk – fra 1936 til 2009 (Oppe Sundby-Snostrup Kommune) af Fin Dahl
En vandretur i den gamle Ferslev-Vellerup Kommune af Jens Brogaard Jensen
Fra Københavnerpræst til præst på landet (Græse-Sigerslevvester) af Signe Dorthe Voldby
Sognekommunen Skibby af Niels L. Nielsen
Højdepunkter i Slangerups nyere historie af Bent Lund
Min barndomsgade i Frederikssund af Bodil Tank Christensen
Jørlunde – en landkommune der forsvandt af Peder Christensen
En tilflytters oplevelser i Kyndby-Krogstrup Kommune af Bibi Barslund
Livets gang i Skuldelev-Selsø fra 1947 af Jan Jensen
Frederikssund ved 250-års jubilæet af Niels H. Elberling
Veksølund
Fra 1978 til 2010 dannede Veksølund ramme om en epoke i dansk skulpturhistorie. På gården i Veksø grundlagde Poul Hansen i 1978 et udstillingssted og en skulpturpark. Det skete i samarbejde med sønnen Jørgen Hansen som senere overtog stedet og til sin død i 2010 drev Veksølund som et sted hvor danske skulptører hver sommer kunne udstille.
Da Veksølund i 2003 havde 25års jubilæum arrangerede Frederikssund Kunstforening en tur til årets udstilling.
I 2015 har kunsthistoriker Dina Rawat og fotograf Simon Lautrop udgivet en bog og en film om Veksølund. Dina Rawat arbejdede på Veksølund i syv år – fra 2003 til 2010.
I maj 2015 holdt Dina Rawat foredrag om Veksølund i Veksø Sognehus hvor hun viste filmen og fortalte om livet på gården hvor der færdedes kunstnere som Jørgen Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard, Christian Lemmertz og Claes Hake.