Ulf Rasmussen

Kunstindeks Frederikssund

Ulf Rasmussen (til venstre) fotograferet til Folkebladet sammen med vennen, maleren Helge Ernst, da de i 1984 sammen udstillede på J.F. Willumsens museum.

Billedhugger Hans Christian Gunnar Ulf Bremholm Rasmussen, født 13. januar 1913 i Hellerup, død 27. februar 1997 i Frederikssund, begravet på Oppe Syndby Kirkegård. Gift i 1944 med sygeplejerske Selma Merete Schou (født i 1918, død i 1974). De boede siden 1946 på Kølholmvej 4 i Marbæk syd for Frederikssund.

Ulf Rasmussen arbejdede ved landbruget 1929-34 og kom siden i malerlære og på teknisk skole. Han er autodidakt som billedhugger og arbejdede direkte i stenen.

Ulf Rasmussen arbejdede i et stramt, stærkt personligt og naturalistisk formsprog hvor selv mindre figurer ofte har et monumentalt præg. Hans kunst er helt hans egen, men man fornemmer at den egyptiske og den tidlige græske kunst har medvirket til hans formsyn. Hans portrætter, fx Ansigt (1941) og Min mor (1954), demonstrerer et enkelt formudtryk forenet med en indtrængende personkarakteristik og respekt for individet. Her ses i en gipsmodel et portræt af en genbo i Marbæk.

I sine mangefarvede keramiske relieffer af fugle og andre dyr er Ulf Rasmussen den natur nær som han så og sansede omkring sig. Ud over skulpturen fordybede han sig også i maleri og tegning.

Et eksempel på en større samling kunst af Ulf Rasmussen er hans udsmykning til Tietgenskolen (Elmelundsvej-afdelingen) i Odense som blandt andet består af to bronzeskulpturer: en læsende kvindefigur og en stående kvindetorso. Disse skulpturer er på deres helt egen måde klassiske kvindestudier. Den afklædte, ansigtsløse kvindekrop versus den ældre kvinde fordybet i en bog. Hun er iført en kjole der dækker hele kroppen og stolen hun sidder på. Udover disse kvindefigurer ses syv ophængte relieffer udført i stentøj med fuglemotiver. De små individer er gengivet med mange detaljer i fjerdragten og er farverige indslag i rummet. Billeder af værkerne kan ses på Statens Kunstfonds hjemmeside Vores Kunst/Kunst På Stedet.

Ulf Rasmussen udførte i 1958-59 sammen med kunstnerkollegaerne Hjalte Skovgaard (ven hjemme fra Frederikssund) og Dan Sterup-Hansen en udsmykning på Idrætshøjskolen Sønderborg. Ulf Rasmussen lavede her mosaikken Glæde ved naturen. Hos Statens Filmcentral findes en kort film der vises mosaikken med langsom zoomen ind og ud. Se i øvrigt note om Idrætshøjskolen Sønderborg.

Ulf Rasmussen deltog i 1957 i en udstilling med lokale kunstnere arrangeret af Frederikssund Kunstforening.

I 1984 udstillede Ulf Rasmussen igen i Kunstforeningen sammen med vennen, den abstrakt malende Helge Ernst fra Odsherred. Det foregik på J.F. Willumsens Museum, og ved ferniseringen deltog 200 mennesker. Til udstillingen var udgivet en folder: Ulf Rasmussen og Helge Ernst Frederikssund Kunstforening 1984. Se også avisomtaler og Amtsavisens portrætartikel.

Ulf Rasmussen udstiller 1984 på Willumsens Museum – her taler han ved ferniseringen flankeret af museumsbestyrelsens formand Svend Arpe og Kunstforeningens formand Svend Aage Moll. Skannet fra Frederiksborg Amts Avis.

I anledning af Ulf Rasmussens 80års fødselsdag i 1993 blev en afdeling af Corner-udstillingen på Charlottenborg helliget Ulf Rasmussen med et par figurer og 30 malerier – de fleste med motiver fra Marbækegnen og kysten ved Roskilde Fjord.  Se omtalen i Frederiksborg Amts Avis – Daglig glæde af ånden og sjælen følger trop. Det var mere end 50 år siden han sidst havde deltaget i en udstilling med sine malerier. Se også nekrologen nedenfor.

Her ses et tryk af en slags af Ulf Rasmussen brugt på Corners indbydelse til ferniseringen.

Også i 1993 Frederikssund Kunstforening holdt i Langes Magasin en retrospektiv udstilling med Ulf Rasmussen i anledning af 80årsdagen omfattende en snes skulpturer i bronze, stentøj, ler, marksten, beton og granit samt en række stentøjsrelieffer og mosaikker – og desuden 34 malerier og cirka ligeså mange tegninger og tryk. Se brochure, invitation, værkfortegnelse og avisomtaler. En del af værkerne havde også været med på Corners Ulf Rasmussen-særudstilling på Charlottenborg.

Kunstforeningen fremstillede i denne periode forskellige kunstnerkort, her nr. seks med en tegning af Ulf Rasmussen med aftenstemning fra stranden ved Marbæk.

Ligeledes i 1993 – men i anledning af stedets 25års jubilæum – blev der afsløret to skulpturer på Ældrecentret Tolleruphøj i Frederikssund: En lille bronzeskulptur Liggende Kvinde (ikke samme figur som den på Kalvøen) og en stenskulptur Hvedekim. Af en omtale i Frederikssund Avis 10. august 1993 fremgår det at gaven til Tolleruphøj var indkøbt for 100.000 kroner fra en anonym giver, og at Ulf Rasmussen samtidig selv skænkede centret det forstudie til en mosaik som han havde udlånt til centret ved indvielsen for 25 år siden.

Frederikssund Kunstforening fejrede i 1995 50års jubilæum med en udstilling i Langes Magasin med en retrospektiv samling af tolv af Frederikssunds og omegns ældre kunstnere – foruden Ulf Rasmussen også Thorvald Hagedorn-Olsen, Ove Køser, Povl Larsen, Emanuel Nielsen, Morten Nielsen, Niels Nielsen, Gerda Rytter, Hjalte Skovgaard, Ernst Syberg, Povl Søndergaard og Jørgen Wiberg. Ulf Rasmusssen deltog i ferniseringen, og han var repræsenteret med skulpturer (to ænder) og tegninger.

Her et udateret ‘eget tryk’ med motiv fundet i den nærmeste natur i Marbæk – brugt som vignet i en invitation til en mindestund for Ulf Rasmussen efter hans død i 1997.

Ulf Rasmussen var i 2005 repræsenteret på Frederikssund Kunstforenings 60års jubilæumsudstilling sammen med cirka 30 andre kunstnere – lokale og udefra kommende. Han var repræsenteret med et keramisk relief med fugl. Her en vig net med fugl.

Værker af Ulf Rasmussen i Frederikssund

Frederikssund Sygehus: Bronzeskulpturen Gammel kone med bog 47 x 21 x 26 cm, indkøbt af sygehuset 1979.

Der findes flere værker af Ulf Rasmussen i Frederikssund-området – som endnu ikke er ‘fundet’ og registreret.

Kilder, link og litteratur

Kunstindeks Danmark.

De lærte sig selv kunstens sprog, portrætartikel og interview med Ulf Rasmussen og Helge Ernst i anledning af en udstilling med dem hos Frederikssund Kunstforening, Birger Kristensen, Frederiksborg Amts Avis, 18. februar 1984.

Et kulturhistorisk tilbageblik på dansk malerkunst fra Jens Juel til Vilhelm Kyhn og Frederik Kraft, og dets forbindelse med egnen ved Frederikssund, fjorden og skovene i Horns Herred, Frederikssund Historiske Forening, nr. 1, 1986. Se nedenfor.

Kvindeskulptur i Kalvøanlægget, omtale med foto fra indvielsen, Birger Kristensen, Frederiksborg Amts Avis, 9. september 1988.

Nu ligger der en smuk kvinde i Kalvøanlægget, Omtale med foto, Frederikssund Avis, 13. september 1988.

Hæder til en halvgammel dreng, Kristian Zahrtmanns hæderspris, Politiken, 30. august 1990.

Tre dejlige piger – vikingebyens skulpturer skabt af lokale kunstnere, Birger Kristensen, Frederiksborg Amts Avis, 16. august 1992.

Dalig glæde af ånden og sjælen følger trop, Frederiksborg Amts Avis, 13. januar 1993, omtale og interview i anledning af en særudstilling hos Corner i anledning af kunstnerens 80årsdag.

Sigrid Lütken om Ulf Rasmussen, udateret portræt af Ulf Rasmussen – af sammenhængen formodentlig i forbindelse med udstillingen på Corner. Sigrid Lütken var en næsten jævnaldrende billedhuggerkollega, dog ikke Corner-medlem.

Billedhuggeren Ulf Rasmussen, skulptur, maleri, tegning, keramik, mosaik, katalog til Frederikssund Kunstforenings udstilling med Ulf Rasmussen i 1993 i anledning af dennes 80årsdag, illustreret med foto af betonskulpturen Kvindekrop. Siddende torso*, et tegnet selvportræt og et tryk (Aften Marbæk) med optrukne både som motiv. * 11 år senere opstillet ved Ældrecentret Østergården i Frederikssund [Kvindekrop, siddende torso (cement, 1969, Stat. Mus. for Kunst)]. Se brochure, invitation, værkfortegnelse og avisomtaler.

Facetter af et kunstnerliv, Frederiksborg Amts Avis, 19. juni 1993, omtale af Frederikssund Kunstforenings udstilling med Ulf Rasmussen i anledning af dennes 80årsdag, illustreret med fotos af en hugget kvindetorso og et pigehoved (Ingeborg) i bronze.

To skulpturer afsløres på fødselsdagen, Frederikssund Avis, Iben Nørgaard, 27. juli 1993, reportage fra plejecentret forud for 25års jubilæet på Ældrecentret Tolleruphøj, Frederikssund.

Tolleruphøj fejrede fødselsdag efter alle kunsten regler, flere end 350 deltog med afsløring af to skulpturer af Ulf Rasmussen og underholdning ved bysbarnet, skuespiller Annie Birgit Garde – samt festmiddag for beboerne, Frederikssund Avis, 10. august 1993.

Trækker folk til Langes Magasin – Jubilæumsudstillingen har stort besøgstal, Birger Kristensen, Frederiksborg Amts Avis, 7. marts 1995.

Mindeord fra Corner om Ulf Rasmussen af billedhugger Lene Rasmussen, Saltum, på vegne af Corner – 5. marts 1997. Gengivet nedenfor.

Note om Idrætshøjskolen Sønderborg

Idrætshøjskolen Sønderborg er tegnet af arkitekt Thyge Hvass og opført 1950-52. Skolen ligger ved Sønderborg Bugt i en park på 14 hektar og består af langstrakte gule teglstensbygninger med undervisningsrum, værelser, gymnastiksale, svømmehal og stor idrætshal. Skolen har desuden atletikstadion og boldbaner samt direkte adgang til en god badestrand. En betydelig del af byggeriet blev betalt af Fonden til Fædrelandets Vel, og skolen blev indviet på 40-års dagen for Christian den Tiendes tiltræden.

Højskolens udendørsarealer omfatter blandt andet Kongegården og Dronningehaven – begge offentligt tilgængelige. Kongehaven er anlagt som en hyldest til Kong Christian X som var kendt som en stringent hærofficer. Den er udstyret med skulpturer af atleter. Dronningehaven var en hyldest til Dronning Alexandrine som var kendt for sin interesse for natur, musik og velgørenhed, og den fik derfor også et mere farverigt og årstidspræget udtryk end Kongegården. De to områder skal ses som et samlet minde om det tidligere regentpar.

Netop Dronningehaven – nærmere bestemt tre nicher i en mur lige ved skolens hovedindgang – er udsmykket med store billedmosaikker udført i 1958-59 af Ulf Rasmussen, Hjalte Skovgaard og Dane Sterup-Hansen. Skolen havde bedt de tre kunstnere om at skabe noget som hyldest til dronningen.

Mens kunstnerne skabte værkerne, boede de på idrætshøjskolen og deltog i det almindelige højskoleliv og var dermed tæt på det sted og den atmosfære værkerne skulle placeres i. De tre kunstnere udstillede i øvrigt sammen på Sønderborg Slot i 1958.

Højskolen havde indrettet et værksted for de tre kunstnere – ses her med Hjalte Skovgaard (forrest), Ulf Rasmussen og Dan Sterup-Hansen under arbejdet. Foto fra et trykt og foldet kort (postkort?) som Hjalte Skovgaard havde.

Glæde ved naturen af Ulf Rasmussen
Ulf Rasmussen valgte han at lade sig inspirere af dronningens glæde ved naturen som det her udfolder sig rundt om livets træ. Ulf Rasmussen var selvlært som kunstner, men udmærkede sig som en af de vigtigste billedhuggere i 1900-tallet. I 1946 modtog han Eckersberg Medaljen.

Stjernebilleder af Hjalte Skovgaard
Hjalte Skovgaard brugte sin kunstneriske frihed til at lave en mosaik med stjernebilleder som motiv, og dermed lod han sig ikke direkte inspirere af dronningen, men han udtalte senere at værket kunne henvise til hendes æstetiske funktion og livsholdning. Hjalte Skovgaard kom ud af en familie med kunstnere. Faderen, Niels Christian Skovgaard, var landskendt som maler og billedhugger og var ofte inspireret af den grundtvigske retning. Det samme gjaldt også Hjalte Skovgaards værker.

Medmenneskelighed af Dan Sterup-Hansen
Dan Sterup-Hansen lod sig inspirere af dronningens medmenneskelighed. I det hele taget var mennesket ofte i centrum for hans motiver med deres budskaber om næstekærlighed, medansvarlighed og hjælpsomhed. Dan Sterup-Hansen modtog Eckersbergs Medalje i 1952 og Thorvaldsens Medalje i 1979.

Bilag

80årsportræt af Peter Michael Hornung i Politiken, 12. januar 1993:

Billedhuggeren og maleren Ulf Rasmussen, som fylder 80 år i morgen, hører til den kunstnergeneration der havde nemt ved at gemme sig for offentligheden. Ulf Rasmussen selv hører landet til, ikke byen. Hans akademi er ikke det finde inde på Kongens Nytorv, men naturen selv.

Efter realeksamen kom lærersønnen i landbrugslære – og derefter på teknisk skole. Det er spørgsmålet om han i sine naturnære, råt huggede dyrefigurer har haft andre lærere end sig selv og så den danske tradition af udtryksmæssig fåmælte skulpturer han har følt sig som en del. Måske skyldes det hans skulpturs stille, ranke alvor og fordybelse i formens forenkling og sluttethed at den ikke i hidsige tider nyder voldsom opmærksomhed.

Siden 1966 har Ulf Rasmussen været medlem af Corner, som ugen ud vises på Charlottenborg. Og i anledning af firs års dagen har sammenslutningen arrangeret en større ophængning af malerier. For det var sådan han debuterede i 1936. Siden 1940 har han ikke udstillet – som maler. Men typisk for ham har han faktisk malet lige siden.Fra 1946 er motiverne hentet fra Marbæk ved Frederikssund.

Foruden Eckersberg-medaljen helt tilbage i 1946 er der også faldet et par priser og legater af, blandt andet Astrid Noacks Legat i 1988 og Kristian Zahrtmanns hæderspris i 1990.

Mindeord fra Corner af billedhugger Lene Rasmussen i Frederiksborg Amts Avis 5. marts 1997:

Billedhuggeren Ulf Rasmussen var et af Cornerudstillingens markante medlemmer gennem mange år. Han udstillede her 1945-49 og igen fra 1966.

Hans skulpturer og tegninger med motiver fra dagligdagen var fulde af alvor og tyngde. I dag kan vi næsten ikke bruger ordet ‘karsk’ mere om noget som helst, men på Ulf Rasmussens arbejde passer det præcist. Luften var ren og rummet stort omkring værker som for eksempel hans mange iagttagelser af fugle. Kun en mand med et indgående kendskab og en dyb kærlighed til naturen ville kunne videregive sin oplevelser så præcist gennem talentet til os andre.

I hans portrætter og figurer kommer hans temperament, skønt disciplineret, måske mere frem. Disse store, kantede, lidt skæve og følsomme mennesker. Et huskes måske stærkest: Lerportrættet af en lille gammel kone fra Marbæk. Her har vi et menneske der har set og vurderet, og som nu sidder med en næsten trodsig værdighed i livets yderste kant. Alt dette vist i ler – ikke karikeret, men med et fint lune.

På Corner 1993 overraskede Ulf Rasmussen. Han udstillede en hel salfuld malerier. Faktisk havde han malet siden debuten på K.E. (Kunstnernes Efterårsudstilling, red.) i 1936, men blot ikke udstillet billederne. Det blev en glædelig oplevelse at se kærlighed til liv og natur omsat til så livfuldt maleri.

I arbejdet med Cornerudstillingerne mødte vi Ulf  som en kollega der indgående betragtede ens arbejder og gerne gav een en vægtig bemærkning med på vejen. Han var optaget af een. Intet var ligegyldigt for ham.

Ulf Rasmussens væsen og værk er et vidnesbyrd om livets og kunstens værdi, uagtet kaos’ trængen sig på her hen mod årtusindskiftet. Vi vil savne ham i Corner.

Artikel af Ulf Rasmussen i Frederikssund Historiske Forenings blad nr. 1, 1986: Et kulturhistorisk tilbageblik på dansk malerkunst fra Jens Juel til Vilhelm Kyhn og Frederik Kraft, og dets forbindelse med egnen ved Frederikssund, fjorden og skovene i Horns Herred.

Det er ret væsentlige værker fra den tid, den såkaldte Guldalder der har sin oprindelse og inspiration fra denne egn.

Man kan sige at med Jens Juel begynder den danske Guldalder.

Jens Juel blev født i 1745, vokser i Gamborg på Fyn. Ganske ung bliver han sendt til Hamburg hvor han får sin første uddannelse som maler. Vender som 20årig tilbage til Danmark og bliver elev på kunstakademiet i København.

Han udvikler sig hurtigt og bliver en meget brugt portrætmaler. Fra 1772 til 1780 opholder han sig i Rom, Paris og Geneve.

Efter hjemkomsten bliver han udnævnt til hofportrætmaler og professor, og bliver overvældet med portrætbestillinger.

Ind i mellem dyrker han dog også landskabsmaleriet som han i Schweiz havde kastet sig over.

Om Juels landskabsmalerier skriver Leo Swane i Danmarks Malerkunst: ”Det værdifuldeste i Juels landskabskunst er hans umiddelbarhed i naturfornemmelsen, den direkte iagttagelse og inspiration.”

I 1782 har Jens Juel været på disse kanter hvor han har malet et billede Egnen ved Jægerspris. Billedet tilhører Statens Museum for Kunst.

Det er udsigten fra Tyrashøj ned over Nedre Dråby mod Jægerspris og Fasangården. Man ser slottets tårne rage op over parken, de åbne arealer hvor senere Jægersprislejren kommer til at ligge, og man skimter et par af mindestøtterne som Wiedevelt på den tid var ved at udføre og anbringe i parken og skoven omkring slottet.

Går man i dag op på Tyrashøj, kan man stadig komme til at stå hor Juel har malet billedet, og kan genkende meget af motivet. Af slottet kan man i dag kun se en vindfløj på et af tårnene rage op over træerne.

Hvor Juels portrætkunst endnu hører til rokokoen, peger hans landskabsmaleri frem mod J.C. Dahl og Eckersberg. Jens Juel døde i 1802.

I begyndelsen af 40rne i forrige århundrede kom P.C. Skovgaard og J.Th. Lundbye her til egnen for at arbejde efter naturen i Nordskoven og Kitnæs.

P.C. Skovgaard (1817-1875) fik sin opvækst i Nordsjælland ved Vejby og Tisvilde, og denne egn har utvivlsomt haft stor betydning for ham. Som 14-15årig kom han ind på kunstakademiet i København, men undervisningen der kom ikke til at betyde noget for ham. Derimod kommer samlivet med jævnaldrende kammerater til at betyde meget for ham. Først og fremmest blev det J.TH. Lundby der blev hans nærmeste ven.

De studerede sammen i naturen, hjalp hinanden med deres billeder, og var nærmest uadskillelige.

Den 21. juni 1842 var de sammen i Nordskoven ved Jægerspris hvor de tegnede efter Storkeegen, Skovgaard hele træet, med Lundbye stående under det, Lundbye tegnede storkereden i toppen af træet med storken i reden.

I 1841 havde Skovgaard deltaget i konkurrencen om den Neuhausenske Præmie, men fik den ikke. Han meldte sig to år efter som deltager i konkurrencen. Opgaven lød: ”Et parti af en Skov, i hvilken Egetræer ere de fremherskende.”

Skovgaard valgte et motiv fra Nordskoven i Jægerspris. Det er en ældgamle, ærværdige, såkaldte Storkeeg der har været Skovgaards inspiration til billedet. Skovgaard satte så meget ind på dette arbejde for at opnå denne præmie at det berettes at han havde tænkt sig at opgive kunsten og søge anden levevej om han ikke nåede sig mål med dette andet forsøg.

I en lysning foran egen græsser en hjort med kid, til højre stiger terrænnet med krat og andre store ege.

Han vandt præmien med dette billede som blev meget beundret af samtiden, og det regnes da også for Skovgaards egentlige gennembrudsbillede og forløberen for de mange store, monumentale billeder af den danske skov som han senere kom til at male. Maleriet blev købt af Kunstmuseet i København.

I Blade af dansk kunsthistorie skriver A. Røder i sin artikel om P.C. Skovgaard: ”Med Egeskovbilledet var Skovgaard nået op blandt de første og ypperste blandt vore Kunstnere, havde han ikke fået mere malet, så ville han dog alene i kraft af dette Billede være vor Landskabskunsts store og grundlæggende Mester. Af dem der fuldt ud forstod hvad her var ydet, må dette Billede været følt som et Gennembrud.”

Johan Thomas Lundbye (1818-1848) arbejdede samtidig med Skovgaard på disse kanter, han boede på Færgegården mens hans tegnede og malede udkast til sit store, monumentale billede En dansk Kyst. Den var skrænterne og kysterne ved Kitnæs der var motivet.

Det var første gang Lundbye forsøgte sig med et meget stort billede (cirka 2 x 2,5 meter), og det tog ham det meste af et år at fuldføre billedet.

I sin dagbog og i breve til vennerne er beretningerne om arbejdet med billedet så talrige at vi er i stand til at følge Lundbyes stemninger på mange trin af dets tilblivelse.

Somme tider opholder han sig på Færgegården sammen med Skovgaard, og når vejret er for dårligt til at gøre studier ude ved Kitnæs, tegner han eftergårdens dyr. Om hesten Blak skriver han: ”Skovgaard hjælper mig med at holde den, give den Havre af og til, og underligt nok ved at synge for den. Det var øjensynligt, at den holdt af Sang, det store kjælne Dyr, den kom med Hovedet tæt hen til ham og spidsede Øren, stod saaledes ubevægelig længe og faldt til sidst i Søvn ved Sangen, så den nikkede. Det var en prægtig Hest, skønt af Bonderace, dog saa fin, men stærkt bygget og af en sjælden kjøn Farve.”

Dagbogen den 24. maj 1842: ”I Dag har jeg faaet mit store Lærred spændt op og stillet til rette i min Stue. Længe har jeg siddet og betragtet den store hvide Flade og malt Stykket i Tankerne. Det bliver saa dejligt, at Beskueren maatte studse derved – saa Forfængelighedsdjævlen aflægger endnu bestandigt sine Visitter.”

Den 26.: I dag har jeg begyndt at tegne Conturen af mit store Strandbillede op paa Lærredet, jeg gad vidst naar og især hvordan det vil ende!”

Dagbogen den 2. juni: ”I Dag har jeg begyndt udmalingen af mit store Maleri. Det har været Bygevejr hele Dagen, saa vi have havt de dejligste Lufte at studere, og jeg vil gerne mindes noget af, hvad jeg har set i Dag, naar jeg skal male Luften op. Skyggepartierne af Skyerne noget i Vejret stode ikke mørke mod den blaa Luft, men en zart grå Farve som tog sig dejligt ud. Lysene maa ikke hænges ud i Kanten, der ej heller maa males for fedt, hvorved Rundingen ville gaa tabt. Maatte det lykkes for mig at holde de fjernere Dele i Masser, og først lade de enkelte Former træde frem i den mere fremrykkede Deel af Stykket, det er svært, naar man arbejder efter Studier som umuligt altid kunne gjøres under de rette Betingelser. O, jeg har saa meget i Hovedet, maatte det kun lykkes mig at give det godt paa Lærredet.”

Om billedets fremgang fortæller dagbogen den 24. juli: ”I disse Dage gaar det bedre med mit Maleri, i lang Tid var jeg bange for at lægge Farve paa og lade Penslen løbe, ja, Barnet kommer ikke til Verden uden Fødselsveer.”

Den 25. juli: ”Skovgaard rejste i gaar til Frederiksborg, ham vil jeg meget savne. Han har haft en heldig Indflydelse paa mit Maleri.”

Til Lorentz Frøhlich skriver Lundbye den 6. august: ”Angaaende mit store Maleri kan jeg kun sige dig, at det endnu er uvist, om det skal skaffe mig synderlig Glæde. Jeg er saa vidt, at man nogenlunde kan se Virkningen deraf, men – ak! Tillige seer at der er svære Misgreb, dobbelt vanskelige at rette, fordi netop de er Kjæledækker. En Kunstner maa ikke forelske sig i nogen enkelt Ting i sit Billede.”

Lundbye er nu en måneds tid væk fra sit maleri, og først i september tager han fat på det igen.

Den 18. septemer skriver han til Skovgaard: ”Nu dages det for mit Stykke, det har efter min rejse faaet et betydeligt Skub fremad, og jeg tror ogsaa det har vundet. Købke har besøgt mig og givet mig gode Vink, jeg haaber i løbet af en Maaned at faa det færdigt.”

Til Thorald Læssø skriver han den 16. oktober: ”Mit store Stykke er snart færdigt.”

Men vinteren kom også til at gå med billedet.

Den 12. marts meddeler Lundbye Frølich sin glæde over ”at Billedet har vundet Høyens og flere ældre Kunstneres Bifald”.

Den 29. marts skriver han igen til Frølich: ”Inderlig Kjære Lorentz, med en løjerlig ukendt Følelse er det, at jeg skriver, jeg ser saa lykkelig, som jeg efter min Natur kan være det. Jeg er ikke blevet forlovet, har slet ingen Lykke gjort af nogen Slags, men jeg vel til Mode. Det maatte jeg skikke forud, for at du kunne se, at jeg ikke ogsaa denne Gang ville pine dig med Klynk og Klage. Det er mit store Stykke, som har gjort mig saa glad, men ikke overmodig.”

Længere henne i brevet skriver han om billedet: ”Det er øst af en reen Kjærligheds Kilde, derfor maa jeg have lov til at elske det selv. Jeg kan ikke forlange af Publicum, at det skal med samme Glæde som jeg see paa linierne en Strandbred, se hvorledes Tangen teer sig lige fra friskopskyllede, grønne, saftige, vaade, til den tørre og allerede afblegede, – et Par Marehalmsstraa er mig for Meget, men for hvem der ikke er saa nøjsom, indeholder Billedet intet, – slet intet!”

Den 17. maj 1843 beretter han: ”Jeg har haft den Glæde, at mit store Maleri En dansk Kyst er kjøbt af Galleriet for 400 Rd. Det er det første af mine Arbejder, der faaer en Plads der.”

Skovgaards og Lundbyes jævnaldrende, maleren Vilhelm Kyhn (1819-1903) kom på sine vandringer i Nordsjælland også her til egnen for at tegne og male, således Et Parti af Kysten ved Frederikssund malet 1843. Dette motiv har han malet i to versioner, det første, som her er vist, er malet på papir og muligvis et forstudie til det andet og større billede fra 1847. Begge billeder tilhøre Statens Museum for Kunst. Kyhn har ligesom Skovgaard malet i Nordskoven, Studier fra Nordskoven ved Jægerspris også tilhørende Kunstmuseet i København.

I 1849 er han på Kalvøen hvorfra han laver en radering med fjorden og de to Kølhøje og langt i syd Roskilde domkirke.

Kyhn er nok mest kendt for sine landskabsbilleder fra Jylland. Han sin tids største stemningsmaler og ejede et åbent sind for naturens skiftende belysninger og stemninger. Således skriver han om en aften ved Himmelbjerget: ”Underlige store fantastiske Stemninger har jeg set. En Aften fra Bjerget tunge mørke Skyer driver over en gul Himmel, og i det dunkle Landskab laa Søerne, den ene mørk, den anden skinnede med Spejl af den gule Himmel.”

Så vidt det lod sig gøre malede han i det fri med motivet for øje, selv når det drejede sig om store lærreder, og det var noget nyt i tiden.

En kreds af elever og andre yngre malere samledes om ham i hans hjem. De kaldte det Huleakademiet, og stod fjernt fra de autoriserede akademier. Hans elev Anna Ancher malede ham i hans sidste leveår 1903.

Frederik Kraft, der er lidt yngre end Kyhn, har malet Kunstmuseets holdningsfulde billede af Færgelunden.

Kraft er født i 1823 og døde i 1854 kun 31 år gammel. Han gik på Akademiet fra 1838 til 1846, og udstillede på Charlottenborg, men der findes kun få billeder af ham. Og dette fra Færgelunden er hans hovedværk. Der er tegninger af ham i Kunstmuseets kobberstiksamling.

Ulf Rasmussen, Marbæk