Hjalte Skovgaard, multikunstner og polyhistor, maler og billedhugger, 1899-1967, født 25. oktober 1899 i København som søn af maleren, billedhuggeren og kunsthåndværkeren Niels Kristian Skovgaard og Ingeborg Luplau Møller, sønnesøn af guldaldermaleren P.C. Skovgaard*, gift 1935 med Erna Katrine Hansen (født 23. maj 1910, død 20. april 1989). Hjalte Skovgaard døde 24. april 1967 og er begravet på Frederikssund Kirkegaard sammen med sin hustru og deres datter Ingrid der døde fem år gammel af lungebetændelse. Parret fik desuden to andre børn, datteren Ristil der blev filolog, og sønnen Niels der blev læge.
* Kunstnerslægten nedstammer fra skovrider i Hillerød Niels Pedersen (død 1751) hvis søn forvalter Peter Nielsen (1750-1814) blev kaldt Skovgaard. Dennes sønnesøn var maleren P.C. Skovgaard.
Hjalte Skovgaard voksede op i Hillerød. Her var faderen Niels Skovgaard stærkt knyttet til den grundtvigske Frederiksborg Valgmenighed som i 1909 byggede Ullerød Kirke med Niels Skovgaards ven Ulrik Plesner som arkitekt og ham selv stående for kirkens rige udsmykning. I 1972 blev kirken en sognekirke, men den grundtvigske Frederiksborg Valgmenighed har siden kunnet benytte den. Barndomshjemmet var et større, nu fredet hus, Carlsberg, på Københavnsvej 34. Her lejede Niels og Ingeborg Skovgaard sig ind fordi huset var indrettet med atelier i begge gavle, og i kunstnerhjemmet kom flere af tidens store kunstnere.
Hjalte Skovgaard er her malet 23 år gammel af faderen Niels Kristian Skovgaard (16. januar 1923). Maleriet er i privat eje.
Ifølge Frederiksborg Amts Avis den 25. juni 1938 slog Hjalte Skovgaard sig ned i (en af bygningerne ved) Egelundshuset ved Færgelunden hvor han indretter atelier og særlig dyrker fuglemaleriet… Hjalte Skovgaard optræder ikke her som ejer eller i folketællinger, så familien må have boet til leje i en kort periode i slutningen af 1930rne hvor Det danske Montessori Selskab lukkede efter tyve års skoledrift, og indtil ejendommen blev overtaget af Vegetarisk Højskole og Feriehjem. Om Egelundshusets senere historie – se artiklen om Hans Scherfig – og om Egelundshusets historie i det hele taget – se Gerlev – En landsby og et sogn i Horns Herred, bind III, 2018, udgivet af Historisk Forening i Jægerspris.
Hjalte Skovgaard malede andet en fugle, i 1937 malede han fx et parti fra haven ved Egelundshuset – et maleri der i 2019 blev solgt hos Bruun Rasmussen for 2200 kroner. Det kan desværre ikke vises her på grund af auktionshusets copyright.
Fra begyndelse af 1939 boede familien på Strandvej i Frederikssund på en lille sidevej som senere blev navngivet Enebærvej. Hustruen Erna blev bestyrer på Willumsens Museum – midt på dagen hængte hun et ‘kommer-straks’-skilt på døren og gik hjem til frokost.
Hjalte og Erna fik tre børn – Ingrid (1936) som i 1942 døde af lungebetændelse, Ristil (1938) og Niels Dyre (1943-2016) – læs om ham på gravsted.dk.
Hjalte Skovgaard har her malet de trange, men hyggelige forhold i hjemmet med Ristil liggende til højre, mor Erna i midten og Niels stående i den høje seng. Maleriet er i privat eje.
Foto fra 1944 fra haven ved hjemmet på Enebærvej med Hjalte Skovgaard ved staffeliet, hustruen Erna ved hans side og børnene Ristil og Niels på trappen. Foto fra Frederikssund Lokalhistorisk Arkiv.
Her følger en række fotos fra et album af Lise Ross Andersen, gift med Albert, parret boede ved Torvet og havde ugler i haven som Hjalte tegnede. Ross Andersen-parret og Skovgaard-parret var gode venner. Fotoalbummet befinder sig på Frederikssund Lokalhistorisk Arkiv, og billederne her er gengivet efter tilladelse af Ristil Skovgaard. Det samme gælder portrætfotoet af Hjalte Skovgaard øverst i artiklen.
Hjalte og Erna i døren til Willumsens Museum hvor Erna var bestyrer.
Hjalte i sit atelier.
Hjalte i stuen.
Hjalte og kaninen Stampe.
Erna, Ristil, Hjalte og Niels ved bordet i stuen med den karakteristiske salonophængning af malerier. Her ses tre malerier af Hjalte selv – fra venstre med Ristil og Niels, dernæst Niels og Ristil nøgne og til højre en del af soveinteriør-billedet som er gengivet ovenfor.
Endelig dette foto – som også viser fotoalbumssammenhængen – med fra venstre Erna, Niels, Hjalte, Lise og Albert i den samme stue som ovenfor. Skovgaard-familien havde en del lokale ven- og bekendtskaber, herunder Lise og Albert Ross Andersen og blandt andre William Petersen som var overdyrlæge på slagteriet og blev kaldt ‘overdyret’. Blandt venskaberne var også en del lokale kunstnere, ikke mindst Thorvald og Dagny Hagedorn-Olsen.
Her er Erna og Hjalte Skovgaard i 1951 portrætteret af Thorvald Hagedorn-Olsen ved en sammenkomst i dennes hjem. Parret sidder i venstre side, og med om bordet er blandt andre Louis Maag og Dagny Hagedorn-Olsen. Læs mere om maleriet i artiklen om Hagedorn-Olsen.
Hjalte Skovgaard har nedenfor malet ejendommen Fagerkærsvej 3 lige vest for den sydlige del af Færgelunden og nær den nuværende golfbane. Historisk Forening i Jægerspris har haft lejlighed til at fotografere maleriet. Datteren Ristil har bag på maleriet skrevet: “Eggekonens gård. Over broen og til venstre mot Gerlev. Far kjørte (cyklet) med meg på sitt hjemmelagde frontsete. Vi kjøpte egg og høns hos eggekonen. Hun havde en papegøye, som kunne snakke. ”Goddag, Goddag”, sa’ den, og så lo den som Eggekonen.” Ristil boede i Frederikssund indtil cirka 1960 da hun flyttede til Norge og i 1964 giftede sig med operasanger Gunnar Gunn. Hun studerede filologi og blev cand.mag. og cand.phil. ved Universitetet i Oslo. Ristil tilegnede sig det norske sprog, hun blev faktisk norsktalende, så at dømme efter det norske sprog på noten bag på billedet, har Ristil nok skrevet den længe efter æggeindkøbene fandt sted.
Apropos cykel – Frederikssund Lokalhistorisk Arkiv har også et foto fra 1966 af Hjalte Skovgaard på cykel, længe efter der var brug for et børnesæde.
Hjalte Skovgaard hørte som faderen til den grundtvigske retning i dansk kunst. Han voksede op i et inspirerende kunstnerisk miljø og deltog som yngre medarbejder hos sin fader både i billedhuggeri og freskoudsmykning. Han fik en betydelig og bred produktion med skulptur, kirkeudsmykning og bogillustrationer. I hans religiøse univers var Apokalypsen (Johannes Åbenbaringer) omdrejningspunktet og vigtigste inspiration. Hans blyantstegninger og akvareller skildrer mennesker, fugle og planter med en stille poesi. Hjalte Skovgaard modtog Eckersbergmedaljen 1954.
Hjalte Skovgaard har udsmykket Sønderborg Idrætshøjskole med en af tre mosaikker hvor de to andre blev udført af Ulf Rasmussen og Dan Steerup Hansen. Her lavede Hjalte Skovgaard mosaikken Stjernebilleder. Se note om Idrætshøjskolen Sønderborg.
Af mere lokale værker kan nævnes Harpens kraft, et relief fra 1941 på Grundtvigs Højskole i Hillerød (Ullerød) til minde om højskoleforstander Holger Begtrup, og sammen med faderen en gravsten for Holger Begtrup i/ved Frederiksborg Frimenighedskirke i Tjæreby. Desuden et par arbejder i Ullerød Kirke – som ellers faderen udsmykkede – dels billederne De danske kirkefædre Ansgar, Absalon, Hans Tausen og Grundtvig fra 1947 givet som valgmenighedens gave til det nyoprettede Ullerød Sogn i 1971 – dels Hjorten ved korset, en afstøbning af Hjalte Skovgaards relief til Skrave Skole i Sønderjylland fra 1955 givet som gave fra valgmenigheden til kirken på 75-årsdagen i 1974.
Hjalte Skovgaard var i 1945 med til at stifte Frederikssund Kunstforening og valgtes ind i bestyrelsen som i øvrigt bestod af Hans Holten Lange, formand, Emanuel Nielsen, Sv. Drews Schrøder, Jørgen Kortzau-Hansen, Thorvald Hagedorn-Olsen og Leif Bjørner. Efterårsudstillingen var med indbudte lokale kunstnere, foruden Hjalte Skovgaard også blandt andre Mette Schou, Ove Køser, Ernst Syberg og Thorvald Hagedorn-Olsen. I den sammenhæng spurgte Isefjords-Posten nogle af de medvirkende kunstnere om deres syn som malere på Frederikssund-egnen. Hjalte Skovgaard havde en hel buket roser til byen: “Der er så mange der har rost egnen, jeg vil hellere rose selve byen Frederikssund. Mon ikke de fleste synes at den er ikke noget stads ved? Og så er den jo næsten idealet af en by. Ikke for stor og ikke for høj og ikke for tæt. Der kunne måske være lidt flere gamle smukke huse. Men Havnegade er nu ikke dårlig, navnlig som den munder ud ved havnen med den smukke gamle købmandsgård med røde tage. Og til gengæld for flotte palæer er der så mange små hyggelige huse. Torvet er jo helt pompøst. Og så er hele midten af byen et hemmelighedsfuldt Terra incognita (ukendt land, red.) – fulde af haver og gartnerier og marker med græssende heste – med drivhuse og lysthuse og skure og meget mere. En uting for dem der skal have alting reguleret og friseret, men et dejligt sted for mennesker at bo. Og så har byen en rigtig å der kommer eksemplarisk flot skærende gennem høje bakker – med en smuk gammel kirke på den ene. Jo, Frederikssund er rigt udstyret med beliggenhed og tilbehør. Jeg skynder mig at prise den, for om et par år er det hele nok ødelagt. Det er i det mindste min erfaring at det der er smukt, altid skal udryddes så hurtigt som muligt. Nå, det er måske en meget sort spådom, men jeg synes at Frederikssund har så gode kort på hånden at jeg ikke kan lade være med at råbe: Pas på at spille dem godt!”
I 1956 deltog Hjalte Skovgaard sammen med de andre lokale kunstnere Poul Eje, Bent Hagedorn-Olsen, Jeppe Hagedorn-Olsen, Thorvald Hagedorn-Olsen, Kirsten Juul Hansen, Ove Køser, Poul Larsen, Niels Nielsen, Gerda Rytter og Jørgen Wiberg samt gæsten professor Aksel Jørgensen i Frederikssund Kunstforenings efterårsudstilling. Igen i 1957 deltog han i en udstilling med lokale kunstnere arrangeret af Kunstforeningen.
Frederikssund Kunstforening fejrede i 1995 50års jubilæum med en udstilling i Langes Magasin med en retrospektiv samling af tolv af Frederikssunds og omegns ældre kunstnere – foruden Hjalte Skovgaard også Thorvald Hagedorn-Olsen, Ove Køser, Povl Larsen, Emanuel Nielsen, Morten Nielsen, Niels Nielsen, Ulf Rasmussen, Gerda Rytter, Ernst Syberg, Povl Søndergaard og Jørgen Wiberg. Hjalte Skovgaard var repræsenteret med et maleri* at Foderstofgården i Havnegade (som den tidligere så ud) og et maleri fra 1953 af den sidste arbejdshest i Hans R. Langes tidligere tømmerlade i området bag Langes Magasin og Rådhuskroen (Tuborggården, Langes Torv og Langesvej).
* Maleriet er med på et pressefoto fra udstillingen (Frederiksborg Amts Avis 7. marts 1995 – se nedenfor)
Hjalte Skovgaard var i 2005 repræsenteret på Frederikssund Kunstforenings 60års jubilæumsudstilling sammen med cirka 30 andre kunstnere – lokale og udefra kommende. Han var repræsenteret med et tryk, Svaner i Roskilde Fjord fra 1954.
To år efter Hjalte Skovgaards død afholdt Kunstforeningen i København en stor retrospektiv udstilling med oliebilleder, akvareller, tegninger, skulpturer og mosaikker – i alt cirka 150 værker. Se forord fra udstillingskataloget nedenfor.
Tyve år efter sin død var han repræsenteret på en stor 50årsjubilæumsudstilling på Skovgaard Museet i Viborg med et antal akvareller og tegninger. De øvrige værker var af andre medlemmer af den store kunstnerfamilie og en del kunstnerkolleger, fx nogle der havde deltaget i Hjaltes farbrors, Joakim Skovgaards, udsmykning af Viborg Domkirke
Skovgaard Museet overtog i 1970erne en samling på cirka 15.000 arbejder af Hjalte Skovgaaard (se artikel fra Frederiksborg Amts Avis herom nedenfor), og i 1975 viste museet en række af hans fugleskildringer i en separatudstilling. I 2010erne overdrog datteren Ristil Skovgaard en yderligere samling af værker fra sine og broderens gemmer til dels Skovgaard Museet og dels Askov Højskole. Se note om Skovgaard Museet nedenfor.
Hjalte Skovgaard brugte ofte at signere sine malerier med en signatur i form af forbogstaverne HS skrevet med det middelalderlige runealfabet.
Værker af Hjalte Skovgaard i Frederikssund
Frederikssund Museum, Færgegården, har et oliemaleri af Hjalte Skovgård fra 1954 hvor motivet er den gamle Tuborggården i Havnegade i Frederikssund. Motivet er set fra vestsiden – det der senere blev til det lille parcelhuskvarter Lille Solbakken. De sammenhængende bygninger i forgrunden var den ene ‘længe’ af Tuborggården, og i forlængelse heraf og længere tilbage ses først Hotel Isefjord og en fortsat række lavere huse i Havnegade. Maleriet blev i sin tid købt af Frederikssund og Omegns Sparekasse (Unibank) og hang i en årrække i bankens lokale i Jernbanegade, Frederikssund. Banken har på et tidspunkt overdraget maleriet til museet.
For at hjælpe på motivets placering og erindringen om det, er her et luftfoto fra en sydøstlig retning fra cirka den tid Hjalte Skovgaard stod i kolonihaverne på skråningen bag Tuborggården. Væk (og erstattet af bygningerne om Langes Torv) er alle gårdens fire længer – plus i billedets øverste højre hjørne alle hallerne fra naboen Hans R. Langes Trælasthandel. Nederst til venstre ses det daværende Hotel Isefjord (bygningen er der endnu) og til højre Hans R. Langes kontorbygning (det der nu er Rådhuskroen).
Maleriet er her fotograferet ved Frederikssund Kunstforenings 50års jubilæumsudstilling i 1995 – flankeret af formand Lis Nielsen. Af billedteksten fremgår at maleriets motiv dengang fejlagtigt var angivet som Foderstofgården.
På Frederikssund Rådhus findes dette maleri fra 1944 af både på oplag/bedding. Foto Flemming Bülow.
I Kalvøsamlingen er Hjalte Skovgaard repræsenteret med et maleri fra 1955 Udsigt fra Kronprins Frederiks Bro mod Frederikssund, 66×68. Foto Bjørn Nielsen.
På Snostrup Kirkegård – gravsted 268 – står en høj sten hugget af Hjalte Skovgaard med et andreaskors (formet som et X – det første bogstav i det græske ord for Kristus) indsat i en cirkel plus en inskription. Stenen stammer fra gården Stjernholm i Lille Rørbæk og har sandsynligvis været en portsyldsten (fundamentsten). Et hul i stenen har været til hængsling af en dør eller port. Graven rummer tre små børn, ægteparret Klara og Arne Thyssens mindste børn ud af en samlet flok på fem. Ældst var Karen Marie, og næstældst var Hans. En yngre dreng, Jens Folke opkaldt efter Folke Bernadotte, blev født den 6. december 1949 og døde den 17. september 1952 ved en tragisk traktorulykke ude i marken. Han havde ubemærket sat sig til at lege foran et vognhjul, og karlen kunne ikke undgå at køre ham over. Han døde i sin fars arme på vej til sygehuset. Den 7. oktober 1951 havde Klara født tvillinger som døde få dage efter – Svend som nåede at blive døbt, og ‘lillebror’. Hans Thyssen kan huske at Hjalte Skovgaard huggede stenen hjemme i hestestalden på Stjernholm. Arne Thyssen og Hjalte Skovgaard kendte hinanden fra før krigen. Hjalte havde været i Tyskland og kom hjem og fortalte om forholdene. Arne Thyssen deltog i modstandsbevægelsen, blev taget og endte i koncentrationslejr Dachau, men kom hjem med de hvide busser via Sverige. Arne og Klara havde mødt hinanden under krigen da Klara kom som husbestyrerinde til Klodegården i Stenløse som Arne dengang ejede. Mens Arne var arresteret, stod Klara for driften. Klara og Arne Thyssen ligger begravet i gravsted 188-189. Foto Hans Thyssen.
Som led i Hjalte Skovgaards forbindelse til Thyssen-familien lavede Hjalte i 1943 denne akvarel med portræt af Arne Thyssens mor, Karen Thyssen, som boede i Lyngby og var gift med Hans Thyssen, leder af Thyssens Skole, nu Lyngby Private Skole. I privat eje.
Hjalte Skovgaard har lavet et relief forestillende Den barmhjertige samaritan som hænger over indgangen til lærerværelset på Frederikssund Private Realskole – skænket skolen af lærerkollegiet ved skolens 75års jubilæum i 1964.
Værker med motiver fra Frederikssund i privat eje
Dyr på engen ved Jenriksbakke, Frederikssund, usigneret, udateret, olie på lærred, 109×130
De vilde svaners rede (plakat/skilt – kan måske have indgået i en af Kunstforeningens udstillinger i gymnastiksalen på Falkenborgskolen; ordet ’skole’ forsøgt overmalet), olie på plade, 62×62,5.
Lille Rørbæk, gadekæret set fra østsiden, olie på lærred, tidligt forår 1955. Det var Hjalte Skovgaards venner, gårdejerne Klara og Arne Thyssen fra Lille Rørbæk (se ovenfor historien om gravstedet på Snostrup Kirkegård) der lod det male, og det har været i deres eje indtil Klara Thyssen døde i 2000. I privat eje.
Se herunder 25 værker med lokalt motiv fra en udstilling med værker af Hjalte Skovgaard på Jægerspris Slot i 2022.
Udstilling 2022
Hjalte Skovgaards datter Ristil Skovgaard havde længe ønsket at arrangerer en udstilling med faderens værker i Frederikssund, og i 2022 lykkedes det i form af en påskeudstilling over to uger i Rebekkasalen på Jægerspris Slot. Udstillingen arrangeredes i samarbejde med Kunstindeks Frederikssund og omfattede 28 værker med lokalt motiv fra Frederikssund- og Jægersprisområderne (ikke mindst skovene) og Roskilde Fjord. Værkerne var i familiens eje bortset fra tre som befinder sig lokalt – på rådhuset, i Kalvøsamlingen og hos Frederikssund Museum Færgegården. Ved åbningen holdt Ristil Skovgaard et særdeles velbesøgt foredrag om faderen og hans kunst, og i det hele taget var udstillingen velbesøgt. Udstillingen var kurateret af Susette Westergaard.
Værkerne på udstillingen (hvor intet andet er anført, er værkerne i privat eje):
Fjordparti med bundgarnspæle, runesignatur, 1963, olie på lærred, 84×135 cm.
Tuborggården, Havnegade, Frederikssund (set fra vest), runesignatur, 1958, olie på lærred, 86×140 cm, tilhører Frederikssund Museum Færgegården.
Klinten, Frederikssund, runesignatur, 1955, olie på lærred, 87×120 cm.
Svaner og andre svømmefugle, runesignatur, 1963, olie på lærred, 40×58,5 cm.
Skyllebakken, Frederikssund, runesignatur, 1954, olie på lærred, 42×70,5 cm.
Død hjort, runesignatur, november 1940, olie på lærred, 32×52 cm.
Lille Rørbæk, runesignatur, 1955, olie på lærred, 49×71,5 cm.
Jenriksbakke fra Enebærvej, fra haven mod engen på Enebærvej, runesignatur, 18. feb. 1939, olie på pap, 28,5×39 cm.
Klinten, Frederikssuund, runesignatur, 1955, olie på lærred, 44,5×72 cm.
Tidsel og brandbæger mm, rune-signatur, 1964, olie på lærred, 52×39 cm.
Frederikssund Havn, signeret, december 1944, olie på plade, 51,5×71,5 cm, tilhører Frederikssund Kommune.
Hornsved – Ørnen vender hjem (Nordskoven set fra Hornsved ved daggry), runesignatur, marts 1942, olie på lærred, 33,5×65 cm.
Færgelunden, runesignatur, 25. oktober 1943, olie på pap, 42×64,5 cm.
Ved Egelundshuset, runesignatur, 18. dec. 1938, olie på pap, 19×27 cm.
Nordskoven, Ørnekul(d)svej, runesignatur, 29. okt. 1949, olie på træplade, 24×44 cm
Påskrift: ”Nordskoven ved Jægerspris, veien mot de store, gamle eiketræer (Konge-egen, Storke-egen, Sno-egen). Også veien mot der hver ørnene hekket (rugede). Far syklet ofte dit med meg på styret. Han fortalte meg om naturen som han elsket. R.S.”
Færgelunden 2, runesignatur, 24. oktober 1936, olie på lærred, 62,5×74 cm.
Æggekonens hus, Fagerkærsvej 3, Jægerspris, usigneret, udateret, olie på lærred, 30×40 cm (uden ramme), se historien om Æggekonens hus ovenfor.
Færgegården, set fra nord, signeret, 14. juni 1949, olie på lærred, 31×62,5 cm.
Død fuglekonge, runesignatur, 19. nov. 1943, olie på pap i skifteramme med glas, 16×21 cm.
Drossel, Løkketykke, runesignatur, 4. april 1934 / 1936, akvarel i glas og ramme med passepartout, 40,5×34,5 cm.
Ænder og svaner ved Kronprins Frederiks Bro, signatur, 1954, litografi i glas og ramme, 48,5×53,5 cm.
Det ses også herunder uden glas.
Roskilde Fjord, usigneret, udateret, olie på lærred, 33×58,5 cm.
Fjordparti, runesignatur, oktober 1962, olie på lærred, 39×58 cm.
Fjorden ved Enebærvej – båd på land, signatur, 1937-45 (anslået), olie på plade, 31,5×40 cm.
Udsigt fra Kronprins Frederiks Bro mod nord, med duc d’alber, rune-signatur, 1938, olie på lærred, 51×67 cm.
Strandeng med køer, lige nordøst for Færgegården, runesignatur, 1946, olie på plade, 24×31,5 cm.
Fjorden ved Enebærvej – båd på vand, runesignatur, 1964 (påskrevet: En sommerdag), olie på lærred, 47,5×70 cm.
Udsigt fra Kronprins Frederiks Bro mod syd, runesignatur, 1955, olie på lærred, 89×87 cm, tilhører Kalvøsamlingen.
Kilder, link og litteratur
Hjalte Skovgaard hos Kunstindeks Danmark (Weilbachs Kunstnerleksion).
Hjalte Skovgaard hos Skovgaard Museet. Se nedenfor note om Skovgaard Museet.
Skovgaard-slægten hos Denstoredanske.
Kunst i Ullerød Kirke.
Barndomshjemmet Carlsberg – fredningssagen beskrevet på Kulturarv.dk.
Trækker folk til Langes Magasin – Jubilæumsudstillingen har stort besøgstal, Birger Kristensen, Frederiksborg Amts Avis, 7. marts 1995.
Noter
Hjalte Skovgaard, hustruen Erna og datteren Ingrid ligger begravet på Frederikssund Kirkegård. Foto gravsted.dk.
Note om Skovgaard Museet
Skovgaard Museet i Viborg dækker kunst af flere generationer af kunstnerfamilien Skovgaard. I Kunstindeks Frederikssund er der tre generationer repræsenteret: P.C. Skovgaard, Joakim Skovgaard og Hjalte Skovgaard. P.C., som var landskabsmaleriets stormester og blandt andet malede i egnen omkring Jægerspris, Joakim, som ikke bare udsmykkede Viborg Domkirke men også Skoven Kirke nord for Jægerspris, og Hjalte, som boede og malede i Frederikssund og omegn. Se hele familien her.
Museets historie begynder med udsmykningen af Viborg Domkirke. Den nuværende domkirke er en genopbygning fra 1864, og de næste godt 30 år havde man uden held forsøgt at få skabt en passende indvendig udsmykning. I 1901 blev opgaven overdraget Joakim Skovgaard. I løbet af de næste fem-seks år fik han med mange medhjælpende kunstnere skabt den eksisterende fresko-udsmykning som ikke bare er monumental og overvældende, men også var overordentlig nyskabende i dansk kirkekunst.
Viborg by ville efter udsmykningen hædre domkirkens kunstner med et museum, men Joakim Skovgaard ønskede sig i stedet et museum for hele kunstnerslægten Skovgaard som på den tid omfattede Joakims bedstemor Cathrine Elisabeth, faderen P.C. Skovgaard samt broderen Niels og søsteren Susette. Der kom dog først gang i de konkrete museumsplaner i slutningen af 1930rne – efter Joakims død. Museet begyndte som en samling med lån og senere donationer af værker fra kunstnerne og deres familie. Først i 1980 fik museet sin nuværende placering side om side med domkirken.
Både efter kunstnerfamiliens eget og Viborg bys ønske er samlingen siden vokset til at omfatte fem generationer af familien Skovgaard samt kunstnere i kredsen omkring dem. Museets samling belyser dermed maleriets, billedhuggerkunstens og kunsthåndværkets historie i Danmark fra 1830 til 1960.
Læs mere på Skovgaard Museets hjemmeside.
Note om Idrætshøjskolen Sønderborg
Idrætshøjskolen Sønderborg er tegnet af arkitekt Thyge Hvass og opført 1950-52. Skolen ligger ved Sønderborg Bugt i en park på 14 hektar og består af langstrakte gule teglstensbygninger med undervisningsrum, værelser, gymnastiksale, svømmehal og stor idrætshal. Skolen har desuden atletikstadion og boldbaner samt direkte adgang til en god badestrand. En betydelig del af byggeriet blev betalt af Fonden til Fædrelandets Vel, og skolen blev indviet på 40-års dagen for Christian den Tiendes tiltræden.
Højskolens udendørsarealer omfatter blandt andet Kongegården og Dronningehaven – begge offentligt tilgængelige. Kongehaven er anlagt som en hyldest til Kong Christian X som var kendt som en stringent hærofficer. Den er udstyret med skulpturer af atleter. Dronningehaven var en hyldest til Dronning Alexandrine som var kendt for sin interesse for natur, musik og velgørenhed, og den fik derfor også et mere farverigt og årstidspræget udtryk end Kongegården. De to områder skal ses som et samlet minde om det tidligere regentpar.
Netop Dronningehaven – nærmere bestemt tre nicher i en mur lige ved skolens hovedindgang – er udsmykket med store billedmosaikker udført i 1958-59 af Ulf Rasmussen, Hjalte Skovgaard og Dane Sterup-Hansen. Skolen havde bedt de tre kunstnere om at skabe noget som hyldest til dronningen.
Mens kunstnerne skabte værkerne, boede de på idrætshøjskolen og deltog i det almindelige højskoleliv og var dermed tæt på det sted og den atmosfære værkerne skulle placeres i. De tre kunstnere udstillede i øvrigt sammen på Sønderborg Slot i 1958.
Højskolen havde indrettet et værksted for de tre kunstnere – ses her med Hjalte Skovgaard (forrest), Ulf Rasmussen og Dan Sterup-Hansen under arbejdet. Foto fra et trykt og foldet kort (postkort?) som Hjalte Skovgaard havde.
Glæde ved naturen af Ulf Rasmussen
Ulf Rasmussen valgte han at lade sig inspirere af dronningens glæde ved naturen som det her udfolder sig rundt om livets træ. Ulf Rasmussen var selvlært som kunstner, men udmærkede sig som en af de vigtigste billedhuggere i 1900-tallet. I 1946 modtog han Eckersberg Medaljen.
Stjernebilleder af Hjalte Skovgaard
Hjalte Skovgaard brugte sin kunstneriske frihed til at lave en mosaik med stjernebilleder som motiv, og dermed lod han sig ikke direkte inspirere af dronningen, men han udtalte senere at værket kunne henvise til hendes æstetiske funktion og livsholdning. Hjalte Skovgaard kom ud af en familie med kunstnere. Faderen, Niels Christian Skovgaard, var landskendt som maler og billedhugger og var ofte inspireret af den grundtvigske retning. Det samme gjaldt også Hjalte Skovgaards værker.
Medmenneskelighed af Dan Sterup-Hansen
Dan Sterup-Hansen lod sig inspirere af dronningens medmenneskelighed. I det hele taget var mennesket ofte i centrum for hans motiver med deres budskaber om næstekærlighed, medansvarlighed og hjælpsomhed. Dan Sterup-Hansen modtog Eckersbergs Medalje i 1952 og Thorvaldsens Medalje i 1979.
Bilag
Forord til katalog for retrospektiv udstilling med værker af Hjalte Skovgaard i Kunstforeningen i København i 1969 af Werner Wolf Glaser (tyskfødt svensk komponist, dirigent, pianist, professor, musikkritiker og digter).
Hjalte Skovgaard kunne holde en gren, eller en fugleunge i sin hånd, så man kunne se forudsætningerne, ane hvorfra de kom… og når fugleungen fløj, havde den med sig lidt mere glans af Hjalte Skovgaards blide smil som kom helt indefra, der hvor viden og forundren endnu er samme sag. Denne blidhed var ikke svag, den var et ekko af et indre liv hvor fornemmelsen af sammenhæng og påvirkninger endnu var uforstyrret. Og når Hjalte Skovgaard gav sig til at diskutere emner hvor man nødvendigvis behøvede ord, så var der over hans ord samme blide, lidt fraværende glas som mener noget andet og mere.
Det ejendommelige ved denne personlighed var den mærkelige, helt ubevidste, men gennemførte konsekvens med hvilke han fulgte sine idéer. Kun nogle få gange lykkedes det ham at føre dem ud i helt autonome former. For det meste var hans produktionen en løbende serie af skitser – ofte meget fine og levende – gjort næsten i hast som når han ville male en fugls vingeslag: med bevægelsen både op og ned samtidig på billedet. Det blev ikke surrealistisk maleri, ikke et filmisk dokument, det var som en skitse til en ‘stil’ som endnu ikke er fundet. Mens hans fornemmelse for de små, vigtige deltaljer var pregnant og aldrig fragmentarisk, var hans interesse for ‘stil’ eller ‘form’ yderst flygtig, som om det ikke interesserede ham at finde en form. Men i hans selskab – og tildels også ved hans billeder – føltes det aldrig som en mangel. Hans alvorlige lytten indad, til naturen, til de store linjer i menneskets historie, til det forunderlige i en livsproces, var ikke kun betagende, det var også overbevisende: sådan ville man egentlig gerne være.
Hjalte Skovgaard var både som kunstner og som menneske et unikum. Som kunstner derved at han på en måde aldrig kom ud over sin ungdoms kunstoplevelser som han efterhånden smeltede om til et personligt sprog, næsten uden kontakt med sin tids øvrige kunstnerstrømninger. Og som menneske ved at han bag ved den blide, afventende, men ofte livlige holdning (som helt var indstillet på egne oplevelser) havde en stærk forestilling om en slags sammenfattende all-idé som han tildels spejlede ind i sin idé om stjerneverdenen, men tildels også forsøgte at krystallisere omkring historiske og kristne motiver. Uden at være det mindste intellektuel havde netop denne side af hans væsen en stærkt konstruktiv tendens. Som var han en fjern slægtning af Carl Nielsen, havde denne konstruktion mere at gøre med livsfornemmelsen i sin helhed og sin naturlighed end med verbale øvelser eller færdigfabrikerede mønstre. Men det gjorde det svært for hans mange venner egentlig at vide hvad Hjalte Skovgaard ‘tænkte’ eller ‘ville’ – selv om dette på ingen måde for hindrede en livfuld og reel kontakt. Først efter mange års næsten passiv iagttagen kunne man se denne konstruktive linje dukke op, ud af mylderet af smådetaljer – mange som smilets krusninger.
Nu hvor vi kun kan se tilbage, er denne linje en hjælp for os til at mindes en ejendommelig og i sin stille overbevisning meget veltalende kunstner som kunne leve i kontakt med sine oprindelige livsrytmer uden at lade sig forstyrre (og forfalske) af en verden i stadig flugt fra sig selv. Stilfærdighedens kraft og den rigtige følelse for det oprindelige i mennesket (når det ikke er urbaniseret eller maskindemoniseret) som i dag glæder os lige så meget som Hjalte Skovgaards smil.
Artikel af as. fra Frederiksborg Amts Avis 19. april 1975:
Skovgaards fugle på Viborg-museet
Et liv i fuglenes og naturens verden.
Sådan formede tilværelsen sig for maleren Hjalte Skovgaard, Frederikssund, der døde for godt en halv snes år siden. Det blev til tusindvis af fuglestudier – fugle der fløj, fugle der svømmede.
Som kunstner søgte Hjalte Skovgaard det umiddelbare, og det blev til mange studier og skitser som kun hans nærmeste fik kendskab til. Det er derfor glædeligt at Skovgaard-museet i Viborg nu har påtaget sig at en registrering af den afdøde kunstners arbejder, cirka 15.000 i alt. Omkring 2000 fuglestudier er foreløbig blevet registreret og sat på karton, og dette arbejde fortsætter.
For Frederikssund blev Hjalte Skovgaard hvad Johannes Larsen var for Kerteminde – man kunne altid finde ham ved skoven eller stranden – og derfor må man i Frederikssund glæde sig over at Skovgaard-museet tilknytning til registreringen har valgt at vise Hjalte Skovgaards arbejder i form af en separatudstilling som netop er åbnet og løber til 11. maj. Samtidig benytter museet lejligheden til at vise tiksvarende fugle hentet fra den Heibergske Fuglesamling i Viborg.
Når Skovgaard-museet har påtaget sig registreringen af Hjalte Skovgaards samling, har det flere årsager. For det første ønsker man at bevare Hjalte Skovgaards studier for eftertiden, for det andet var Hjalte Skovgaard søn af maleren Niels Skovgaard.
I denne egenskab havde han en ‘medfødt’ interesse for det ornitologiske, sådan som både P.C. Skovgaard og farbroderen Joakim Skobgaard havde det. Hjalte Skovgaards mange fuglestudier må betegnes som enestående, ornitologisk og kunstnerisk.
Udover fuglene malede Hjalte Skovgaard dejlige motiver fra Frederikssunds omegn, ligesom han blandt andet udsmykkede gamle Haderslev Kirke.
På museet i Viborg glæder man sig over at kunne registrere Hjalte Skovgaards livsværk næsten fuldstændigt, noget yderst sjældent.
Nekrolog af T.J. i Frederiksborg Amts Avis 22. april 1967:
Hjalte Skovgaard død efter færdselsulykke
Maleren Hjalte Skovgaard, der i en årrække har haft sit hjem på Enebærvej i Frederikssund, er død på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling. Han blev 67 år. Som omtalt var han i København ude for en færdselsulykke idet han med sin cykle tørnede mod fortovskanten og styrtede mod denne. Han elskede at cykle, ikke bare korte ture, men lange, ja, hele Danmark rundt. Hans sidste færd blev altså på den maskine han værdsatte så højt.
Hjalte Skovgaard var født ind i en stor slægtsarv, søn af maleren Niels Skovgaard, sønnesøn af P.C. Skovgaard. Hans vugge stod på Carlsberg i Hillerød hvor hans forældre boede. Hjemmet var præget af det grundtvigske livssyn, præget som det var af fællesskabet med Johanne og Holger Begtrup på Frederiksborg Højskole. Dette livssyn blev tråden i hans religiøse søgen livet igennem. Hans filosoferen over de dybeste problemer rokkede ikke det han var rodfæstet i. Han blev tro livet igennem mod den åndelige arv. Også over for den kunstneriske. Hans barndom prægedes i øvrigt af megen sygdom, han måtte ofte ligge lang tid i sengen. Tegning var hans tidkort. Denne øvelse i en tidlig alder kom ham til gode som kunstner, ikke mindst når han tog fugle på ‘blyantskornet’. Et ophold i Norge fik bugt med den plagsomme bronkitis.
Af sin fader blev han indført i malekunsten, kom på Akademiet og på rejser i Italien og Grækenland. Med åbent sind modtog han indtrykkene i den antikke kunsts lande, omsatte dem som inspiration i sin arv fra den skovgaardske slægt. Han var og blev en Skovgaard. Det prægede hans arbejder fra de tidligste år til de sidste dage. Han var en alsidig kunstner. Hans evner som maler spændte fra interiørs over landskaber til udtryksfulde portrætter. Som billedskærer var han en fremragende formgiver. Herom vidner mange billedskærer i danske kirker. Det der i særlig grad vil bevare hans navn, er nok de freskoarbejder han har udført, og her må først og fremmest nævnes arbejdet i Gl. Haderslev Kirkes apsis og mosaikarbejdet på Idrætshøjskolen i Sønderborg. I disse arbejder var han helt på højde med slægtens traditioner, kunstneriske inspiration og kunnen.
Hjatle Skovgaards åndelige interesser var vidtspændende, de omfattede astronomi, astrologi og den kristne lære og livssyn. Mange indlæg i Amtsavisen gennem årene bærer vidnesbyrd herom. Det kristelige livssyn var det der stærkest bandt hans tanke. Sammen med dr. Will. W. Petersen udgav han for en del år siden en bog “Synger i streg”, omhandlende Johannes Åbenbaring, hans bidrag var en række meget udtryksfulde illustrationer. En bog om stjernebilleder foreligger også hans hånd. Her som i sin kunst frembragte han kun hvad der var lutret i hans egen smeltedigel. En betydelig kunstner, et såre beskedent menneske.
Afdøde efterleves af sin hustru. Erna Skovgaard, en datter og en søn.
Reportage af t.j. i Frederiksborg Amts Avis 30. april 1967:
Hjalte Skovgaards begravelse
Under meget stor deltagelse blev maleren, billedhuggeren og tegneren Hjalte Skovgaard i går begravet fra Frederikssund Kirke. I følget sås mange medlemmer af den skovgaardske slægt. Der sås tillige professor Steerup Hansen (Dan Sterup-Hansen, red), tegneren Falke Bang, museumsdirektør Sigurd Schultz med frue, Asta Ring, billedhuggerne Ulf Rasmussen og Hans Schyberg, keramikeren Haakon Darger, maleren Niels Nielsen, billedhuggeren Henry Luchow og mange af egnens kunstnere.
Den hvide kirke var udelukkende smykket med blomsterfloret fra grøftekanten, de blomster som så ofte havde glædet Hjalte Skovgaard når han var på sine cykelture ud i naturen. Kranse og buketter med pragtfulde blomster dækkede koråbning og gulv helt ned til i tårnet til den plads han næsten hver helligdagsgudstjeneste havde indtaget.
Højtideligheden indledets med at Hjalte Skovgaards svigersøn, operasangeren Gunnar Gunn, Oslo, akkompagneret af organist Hegelberg, sang Händels Ariosa.
Herpå blev “Nu vågner alle Guds fugle små” sunget, og pastor T. Højlund talte ved båren. Han tog sit udgangspunkt i de kendte ord fra Johannes Åbenbaring: “Vær tro indtil Døden, så vil jeg give dig Livets Krone”. Vi ved alle, sagde pastor Højland, at Hjalte Skovgaard beskæftigede sig meget med Bibelen og i særdeleshed med åbenbaringens bog. Det er karakteriserende for ham at han var tro imod sin åndelige og kunstneriske arv, tro tillige over for mennesker og alt der havde betydning for ham. Pastor Højland mindede om Hjalte Skovgaards kærlighed til den danske natur, til det enkle og dog så store. Han holdt af grøftekantens vilde flora, fuglene, og på sin færden, mest på cykel, indsugede han naturen der kendtes i hans kunst der tillige var præget af slægtsarven der førte helt tilbage til vor guldaldertid.
Han forvaltede denne arv som den selvstændige og store kunstner han var. Med sin beskedenhed, der kunne nærme sig selvudslettelse, dækkede han over sit rige sind.
Efter trøstende ord til fru Erna Skovgaard, datteren og sønnen og slægten i øvrigt sluttede præsten med at citere verset “Lyksalig, lyksalig hver sjæl som har fred…”
Så sang operasanger Gunnar Gunn en norsk hymne til melodi af komponisten Niels Larsen.
Så lød “Den store hvide Flok vi se”, og medens “Kirkeklokke mellem ædle Malme” blev sunget, bar medlemmer af Skovgaard-slægten båren til graven.
Efter jordpåkastelsen takkede en broder, H.G. Skovgaard, for deltagelsen.
Blandt kransene sås signerede fra Gl. Haderslev Kirke, Billedhuggersamfundet og J.F. Willumsen Museet.