Gris nr. 50, Vikingegrisen Albertus dekoreret af Holger P. Nielsen, forløber for de andre grise. Frederikssund Avis, 18. april 2001.
Særimnergrisene er et lokalt Frederikssund-fænomen som blev skabt i 2001 i 100 forskellige varianter og solgt på en auktion. Hvor de enkelte grise nu befinder sig, er der ingen oversigt over. Se tillæg til Frederikssund Avis primo juni 2001 med data om og små fotografier af grisene.
Det var den aktive frederikssunder Bert Walther (-2007) (se Personregister) der i 2001 i anledning af Vikingespillets 50års jubilæum tog initiativ til det såkaldte Særimner-projekt sammen med Frederikssund Initiativråd og Handelsstandsforeningen som støttede det med omkring en halv million kroner. Inspirationen kom fra den tyske by Lüneburg som året før – som så vidt vides det første sted – havde gennemført et lignende projekt i anledning af byens jubilæum. Glasfibergrisene blev fremstillet på en tysk fabrik der ellers var specialiseret i dinosaurus-figurer. Særimner-projektet gav Bert Walter tilnavnet Griserøgteren.
Særimner (sæ-rimner) er i den nordiske mytologi den orne som de faldne krigere i Valhal hver dag slagtede og spiste, og som straks blev levende igen (se bilag) – og som netop indgik i Vikingespillets aktuelle jubilæumsforestilling.
Projektet gik ud på at 100 glasfiber-grise i naturlig størrelse blev ‘solgt’ for 3000 kroner stykket til erhvervsdrivende og andre, dernæst blev de dekoreret af professionelle og amatørkunstnere og i første omgang udstillet sommeren over ved butikker m.v. for at gøre byen festlig. Endelig blev grisene solgt på en stor auktion på torvet til priser fra 600 til 5000 kroner.
De 100 grise blev dekoreret af nogle af køberne selv og mange amatørkunstnere, men også en del professionelle kunstnere bidrog. Arbejdet med dekorationen af grisene foregik dels rundt omkring hos kunstnerne selv, men omkring det halve antal blev dekoreret i et ‘atelier’ indrettet i de forladte, kommunalt ejede industribygninger (Fioma) i Kirkegade i Frederikssund. Her samledes grisedekoratørerne og en flok særligt engagerede borgere, foruden Griserøgteren selv også fx atelierdirektør Holger Peter Nielsen (biblioteksbetjent og maler), Ravnen Anne (keramiker Anne Ravn, Jægerspris) og billedkunstnerne Svend Åge Larsen og Niels Kreiberg, begge Jægerspris. Flügger var sponsor af malervarerne.
Der var mange idéer der blev til noget, men også nogle som ikke gjorde det, fx en gris i fangedragt som skulle have stået på taget af arrestbygningen på torvet. Og bankerne ville ikke have røvergrise. De tilmeldte kunstnere gjorde heller ikke alle som aftalt: Jens Galschiøt bragte i stedet nogle af sine skulpturer Min indre svinehund til byen – som Bert Walter valgte at lænke til arrestbygningen på torvet. Se hvordan dette endte i en artikel om ‘svinehundene’.
Frederikssund Kunstforening afholdt i maj en udstilling i Langes Magasin med 18 særimnerkunstneres arbejder (ikke grise): Lise Aarup, Sonny Asemota, Ruben Calmer, Bodil Eje, Hanne Galschiøtt, Jens Galschiøtt, Jeppe Hagedorn-Olsen, Ole Kortzau, Niels Kreiberg, Bernhard Lipsøe, Leonard Olchansky, Willian Skotte Olsen, Anne Ravn, Sten&Papir med Emma Løsecke Nielsen, Inge-Lise Øhrberg, Ines Sørensen og Steffen Lund og Niels Sylvest. Se brochure – bemærk at de er illustrerede med skiftende indklæbede fotos af værker.
Amtsavisens reportage fra ferniseringen viser fotos af Bert Walter, Niels Sylvest, Lise Aarup, Leonard Olchansky, Bernhard Lipsøe, Lis Nielsen, Inge-Lise Øhrberg, Sonny Asemota, Jeppe Hagedorn-Olsen, Anne Ravn og Bodil Eje. Frederikssund Avis’ reportage fra ferniseringen viser fotos af Bodil Eje, Leonard Olchansky, Niels Sylvest, Lise Aarup, Lis Nielsen og Anne Ravn.
Sparegrisen Særimner
Pengene fra salget af grisene gik til fonden Sparegrisen Særimner for spas og kultur i Frederikssund. Et udvalg bestående af Bert Walter, daværende borgmester Knud B. Christoffersen, André Wilhelmsen, daværende formand for Frederikssund Handel, og Kaare Olufsson, daværende formand for Frederikssund Initiativråd, besluttede at der skulle opføres en musikpavillon i byparken Bløden. Bert Walter var dog så dygtig til at skaffe sponsorater til byggeriet fra lokale håndværkere med flere at der ikke blev brug for alle de godt 150.000 kroner fra auktionen, og mere end halvdelen blev stående på en bankbog – som viste sig at blive en glemmebog.
Den fine musikpavillon med kobbertag blev indviet i 2002, og i den anledning blev Bert Walter udnævnt til æresborger i Frederikssund.
I 2009 forhørte banken sig hos kommunen om ejerskabet til den glemte bankbog, og de tilbageværende udvalgsmedlemmer besluttede at fordele bogens 91.000 kroner til en længere række arrangementer i forbindelse Frederikssunds 200års købstadsjubilæum som fejredes samme år, og hvor der ikke af den kommunale bevilling var råd til at afholde alle de aktiviteter der var foreslået.
Kilder, link og litteratur
Samling af avisreportager med flere detaljer og anekdoter om særimnergrisene.
Tillæg til Frederikssund Avis primo juni 2001 med data om og små fotografier af grisene.
Liste over Særimnergrise med grisens navn, kunstner(e), ejer/sponsor, idé m.v.
- Balders Have; Hanne Galschiøt; MC Huset
- Hildur den fagre; Hanne Galschiøt; MC Huset
- Grisebaronessen; Hanne Rafn; Skoringen; idé: Nyd livet mens du har det
- Brøndby Gris; Camilla Wejhe og Gitte Hass; Bovbjerg Sport
- Morgan; Kurt Andersen; Brdr. Hansen
- Paparazzi; Sanne Egeberg; Frederikssund Foto; idé: På udkig efter Miss Piggy
- Bjarne Gris; Kirsten Jørgensen; Fri Cykler; idé: Tour de France-vinder 1996
- Livskvalitet; Niels Sylvest; ND Revision; idé: livets glæder
- Fætter Buch; Anne Ravn; Onkel Buch; idé: Efter portræt af griserøgter Bert Walter
- Lokalgrisen; Svend Åge Larsen; Lokalbanken; idé: Paul Klee Parafrase
- Snit; Christian Hangel og Lone Simonsen; Mangor & Nagel
- Plan; Christian Hangel og Lone Simonsen; Mangor & Nagel
- Avisso; Helle Stærke; Frederikssund Avis
- Pickels – den sunde gris; Anne Ravn; Flemming Slagter
- Glas-Diamanten; Allis & Poul Husmer; Glarmester Husmer; idé: Grisen afspejler et glasfirma
- Postholderen; Kromandens døtre Lene og Helle; Postgården; idé: Ølgris
- Ingen titel; Bernhard Lipsøe; OK Revision
- Sparegrisen 1; Sten & Papir og Niels Carlo Jensen; Unibank; idé: En af de mange mønter der på vej ned i sparegrisen
- Sparegrisen 2; Sten & Papir og Niels Carlo Jensen; Unibank; idé: Grisen ser velfornøjet til med en neonkrølle på halen, mens pengene er på vej ned i sparegrisen
- Jeppe; Jeppe Hagedorn; Handelstandsforeningen
- Compig; Heidi Rosberg; Frederikssund/Hornsherred Turistbureau; idé: Et udtryk for at man er med helt i front med elektronisk markedsføring og elektronisk information
- Tømrer-Grisen; Ann Dorrit Harlykke; Chris Kristensen A/S
- Frederik; Bernhard Lipsøe; Frederiksborg Amts Avis; idé: Grisen er ved at forsluge sig så kraftigt i avisen at tryksværten sejler i stride strømme ned over kroppen. Men alt munder ud i en solstrålehistorie
- Rosetta; Firma Louise; Firma Louise; idé: Glad pigegris. Hun illustrerer det feminine
- Prima grisene (to grise); Pernille Lundgreen og børn fra Mariendal; Prima Supermarked; idé: Mælk og frugter er dagligvarer som både børn og voksne kender til
- do
- Træmanden; Ingen kunstner angivet; Dansk Bygnings Service
- Mester(s) Gris; Inge-Lise Øhrberg; Anker Hansen & Co; idé: Mørteltransport på gammeldaws facon
- Henry; Gitte Petersen; Vilmar Herretøj; idé: Smagløst påklædt gris trænger til at blive klædt pænt på
- Bodil; Bodil Eje; Danbolig
- Samuraien; Anne Ravn; Toyota (K. Søndergaard Biler)
- Royal; Lisbet Nørgaard; Imerco
- Landmåleren Gertrud; Helle Lindhardt; Landinspektørerne, Frederikssund; idé: Fortid – Nutid – Landet ved fjorden
- Onkel Viggo; Allan Kjær; Wiibroe Depotet
- Asterixgrisen; Tove Sønderbgaard; Rose’s Bog & Ide
- Hjem; Bodil Jæger og Niels Ravn; Home
- Flower Power; Sonny Asemota; Acacia Blomster
- Sparegrisen; Hanne Hundrup og Birthe Holm; Frederikssund Kommune, Centralforvaltningen; idé: Centralforvaltningens øverste chef står nu parat til at modtage flere penge til kommunekassen
- Skattebassen; Annette Stouenberg; Frederikssund Kommune, Skatte- og opkrævningsforvaltningen
- Børnehaverne; Ingen kunstner angivet; Frederikssund Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen
- Den sociale gris; Socialforvaltningen, Frederikssund Kommune; Socialforvaltningen, Frederikssund Kommune; idé: Træerne symboliserer socialforvaltningens arbejde, der gerne skulle skabe vækst og udvikling hos borgerne
- Ynglingsretter (måske en stavefejl); Rolf; Frederikssund Kommune, teknisk Forvaltning
- Hr. Nord; Børn fra Klub Nord; Klub Nord; idé: Dekorationen fortæller om hvad og hvem Klub Nord beskæftiger sig med
- Klubgrisen 107; Henrik Grundtmann og børn fra Klub 107; Klub 107; idé: De fire farver på grisens ben symboliserer børn af alle slags, der befolker den grønne jord, og at klubben støtter, fremmer og integrerer børnene i de voksnes verden.
- Mixie; Lunn & Larsen; Klub Mix
- Lysledergris; Inge-Lise Øhrberg; Expert; idé: Grisen rejser børster ved synet at sine mærkværdige artsfæller
- Læsegrisen; Ruben Calmer; Frederikssund Bibliotek
- Den Sorte Rose; Torben Daarbæk; Tornerose; idé: Sublime gris i sort og guld – du bringer minder fra fortudens muld (der skal formodentlig stå ‘fortiden’)
- Soporto; Stjerna Tougaard; Frederikssund Postkontor
- Albertus; Holger Peter Nielsen; Initiativrådet; Grisen går også for at være Vikingespillets gris (dekoreret med vikingehjelm, skæg og Vikingespilsplakat); Placeret på Turistbureauet
- J.F. Willum; Anne Ravn; Bents Herretøj; idé: Inspiration hentet fra J.F. Willumsens keramiske arbejder
- Gris a l’Arman; Ove Hvistendal; Synscentret; idé: Inspirationen stammer fra den verdenskendte kunstner Arman der er berømt for sine profilerede kunstværker
- Bjørnebanden; Kit & Camilla Vejhe; ABC Alarm
- Forårsgris; Svend Åge Larsen; Speciallæge Ole Herbild
- Spidi; Ina Cecilie Nielsen; Hydro Texaco
- Carl Frode; Anne Saur; Rådhuskroen
- Babe den kække revisor; Therese Winther og Anette Hansen; B.L. Revision
- Miss Daisy; Familien Olsen; Bolette Mode
- William; William Skotte Olsen; Kvickly
- Leonard; Leonard Olschansky; Kvickly
- Vierallesyndere; Bernhard Lipsøe; Sognepræst Knud Christensen; Præsyten stod model til det vellignende portræt. Han kunne ikke få menighedsrådet til at sponsorere, men foranstaltede i stedet en betalt bespisning og fik derved en del af udgiften dækket
- Heidrun; Torben Christensen; Dansk Mjød I/S; idé: Grisen er en ged. Fra dens yver flyder nok mjød til at alle einherjerne (de døde krigere i Valhal, red.) hver dag kan blive godt drukne, om de ønsker dette; Udgik af auktionen
- Ping-Gris; Svend Åge Larsen; Danske Bank; idé: En kloning mellem gris og en pingvin
- Pusling; Eva Jensen; Flügger; idé: At samle puslebrikkerne i vort farvekort
- Rørrimnergrisen; Lillian B. Boulsen; Lindhardt VVS
- Carla; Yogi; Carl Bro A/S; idé: En hyldest til vikingerne i Frederikssund og det kommende 50års jubilæum
- Miss Suis; Jette Jespersen; Frederikssund Dyreklinik
- Læderhalsen; Lone Jacobsen; Foght Sørensen I/S
- Multigrisenpla (?); Ida Maria Sørensen; Gert Nielsen Automobiler
- Malersvende M; Teknisk Skole, Hamlet; Frederiksborg Amts Malerlaug; idé: At forskønne byen; I udstillingsperioden ophængt på en af rådhusbygningerne på torvet
- Malersvende K; Teknisk Skole, Hamlet; Frederiksborg Amts Malerlaug; idé: At forskønne byen; I udstillingsperioden ophængt på en af rådhusbygningerne på torvet
- Miss Piggy; Gurli Drist; Drist Design Festtøj og Kostumeudlejning
- Velkomstgrisen; Vivian; Jyske Bank
- Eliza (My Fair Lady); Malerholdet på Lundebjerggård; Ældrecentret Lundebjerggård
- Burger måltid 1; Inge Prier; McDonalds Frederikssund
- Burger måltid 2; Inge Prier; McDonalds Frederikssund; De to grise blev opsat på høje stativer ved nybyggeriet til burgerrestauranten i Askelundskrydset – den ene gris siddende på en stol foran den anden som lå på ryggen ‘serverende’ en stor burger med sine forben
- Konditorrimner; Leif Thurøe; Rådhuskonditoriet
- Tid til forandring; Ingen kunstner oplyst; Venstres Vælgerforening
- Spargrisen; A. & H. Rotgart; Marbæk Købmanden
- 10gris; Mette Meltini; Meltinis Skilte
- Mestergrisen; Lars Munk; Frederikssund & Omegns Murerlaug
- Søpapegrisen; Torum Oscardottir; Bådebroen Frederikssund Havn
- Antonius von Spangenhof; Henrik Thygesen; Kurt Pedersen, Spangegård; idé: Velvære og velsmag – fra jord til bord
- Turisten; Gitte Pedersen; Frederikssund Turistforening
- Mexico Batman; Helle Stærke; Flise Bent
- Freja & Hildi; Helle Stærke; Flise Bent; idé: Freja bringer frugtbarhed til jorden og havet. Hun bærer halssmykket Brisingamen som tre dværge har fremstillet til hende. Svinet Hildi transporterer hende rundt i gudernes hjemby, Asgård
- Skovtur; Sonny Asemota; Sims Turistbiler
- Erhvervsgrisen; Inge-Lise Øhrberg; Frederikssund Erhvervsforening; idé: En rigtig ‘arbejdshest’
- King of the road; Auma; Scanva Diesel A/S; idé: Landevejens konge Griffen er en sagnfigur som indgår i Skånes våbenskjold, Skåne på latin hedder SCANIA
- Kirke; Otto Frei (Kåre Olofsen og Bert Walter); Initiativrådet; Blev sat op på Tandstumpen (den tilbagestående bropille fra den midtsjællandske jernbane)
- Sirener; Otto Frei (Kåre Olofsen og Bert Walter); Brandt-Møllers Bådbyggeri; Blev sat op på Tandstumpen (den tilbagestående bropille fra den midtsjællandske jernbane)
- Amsterdamgrisen; Rikke Walter; MTHS Entreprenør A/S; idé: Tulipanmark i orange – Hollands nationalfarve
- Jensen Tæppeland; Jensen Tæppeland; Jensen Tæppeland
- Snobben; Arvid Malmgren; Suntext; idé: Den smykker sig med blomster og regner sig for fin, men inde under pynten er den ligegodt et svin
- Hypergrisen; Christoffer Soya; TeleDanmark Butik; idé: Besøg Hypergrisens hjemmeside
- Bagerjomfruen; Lise Aarup; Bagergården
- Redningsgrisen TRYG VE’ OS; Torben Christensen; Frederikssund Brand- og Redningsvæsen; idé: Mange grise er blevet reddet gennem tiden. Nu er det grisenes tur til at gøre en indsats
- P.H.; Niels Kreiberg; Lysmesteren; idé: PH-lamper som alle kender
- Vaskeægte solarie’ma; Vinnie Lindholm Jørgensen; Vask & Sol
- Særimner; Ole Kortzau; Frederikssund Initiarivråd; idé: Den skiveskårne særimner; Da kunstneren fik forelagt idéen om at udsmykke en gris, fik han ifølge Bert Walter først et længere latteranfald, men sagde dog ja. “Det var dog den skøreste idé jeg har hørt længe – det gør vi.” Historien findes i flere versioner.
Kilde: Tillæg til Frederikssund Avis primo juni 2001 med små fotografier af grisene og ovenstående tekster – som enkelte steder er suppleret med flere oplysninger.
Bilag
Fra Snorres Edda ved vi at Valhal i Asgård var et vældigt sted med 540 døre hver beregnet til en krigerflok på 800 mand, en vældig kaserne tækket med gyldne skjolde hvor de i kamp faldne krigere fortsætter deres vante jordiske idrætter, kamp og drik. Disse einherjer, enekæmper, står hver morgen op og går ud og slår hinanden ihjel i drabelige tvekampe, til aften vender de hjem til drikkelag og mad i Valhal. Om dette store arrangement skriver Snorre Sturlasson:
“Men aldrig har der været så mange forsamlede i Valhal at galten (ornen) Særimners flæsk ikke strækker til for alle. Den bliver kogt hver dag, og dog er den hel og levende hver aften… Andrimner hedder kokken, men kedlen hedder Eldrimner… En ged ved navn Heidrun (gris nr. 62) står på Valhals tag og æder løv af grenene på det vidt berømte træ Lærad (også kaldet Yggdrasil), men af dens yver flyder der mjød, så meget som hver dag fylder en kumme, og det er så meget at alle einherjerne bliver godt drukne.”