OBS – Artiklen er under udarbejdelse.
Jægerspris Skovene er som Jægerspris Slot ejet af Kong Frederik den Syvendes Stiftelse som blev oprettet af Grevinde Danner i 1873 ti år efter hendes mand, kong Frederik VII’s død. Grevinden havde arvet kongens besiddelser i Jægerspris, og Stiftelsen arvede grevindens ejendomme omfattende Jægerspris slot og gods med tilliggende landbrugsjorder og skov.
Jægerspris Skovene – som man også kunne kalde Stiftelsens skove – er meget afvekslende sammensat af mange typer bevoksning og natur (skov, plantage, eng, mose, strandeng m.m.) og stærkt afvekslende terræn- og jordbundsforhold. Noget er i drift, andet er beskyttet eller ligefrem fredet. Skovene grænser mod øst til Roskilde Fjord, mod nord til sommerhusbebyggelsen Kulhuse og mod vest og syd til agerland, militært øvelsesterræn, Jægerspris by og golfbane.
Skovene omfatter Nordskoven bestående af Fællesskoven og Studehaven, Kohaven og Slotshegnet nord for Jægerspris og Færgelunden sydvest for. Her et oversigtskort fra en landsdækkende publikation med forslag til udflugter.
Nordskoven
Nordskovens seværdigheder er blandt andet de tusind- og hundredårige egetræer og Dyrnæs med en anlægsbro fra et teglværk i slutningen af 1800tallet (foto viser teglværket med lergravssø 1900-10). I den nordvestlige ende af Nordskoven findes Frederik VII’s jagtpavillon fra 1857 ved Jagthusvej placeret på Frederikshøj (foto). Skovens højeste punkt med 20 meter over havet. Mod vest ud til Kulhusvej ligger Skoven Kirke.
Kohaven
Slotshegnet
I Slotshegnet op til slotsparken findes en stor mindelund med støtter for 54 berømte danskere udført 1776-89 af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802). Det samlede mindeanlæg omfatter desuden en ombygget jættestue vest for Slotshegnet – Julianehøj – med mindesten for hedenske danske konger. Julianehøj og Mindelunden udgør et nationalt kulturhistorisk monument og er et nationalromantisk kunstværk af høj international klasse. Det illustrerer datidens internationale kunstneriske bwevægelser og har i eftertiden inspireret mange fremtrædende danske billedhuggere.
Fotos fra Mindelunden og af Julianehøj fra kongfrederik.dk.
Færgelunden
I den nordlige ende af af den stærkt kuperede skov Færgelunden finder man den spektakulære Kignæs-skrænt med sandskred. Og øverst på bakken bag Frederikssund Museum Færgegården ved Schweizerhusvej finder man idyllen Schweizerhus opført som lysthus i 1794 af arveprins Frederik og gemalinden Sophie Frederikke.
De kulørte kort ovenfor er fra Stiftelsens vandretursfoldere for de respektive skove. Læs mere om skovene og vandreturene på kongfrederik.dk.
Se beskrivelse af Færgelunden på Stiftelsens hjemmeside med link til foldere om vandreture i området.
Træregistret hos Dendrologisk Forening
I Træregistret hos Dansk Dendrologisk* Forening kan man finde cirka 35 beskrivelser og fotos af træer i Jægerspris Skovene. Registret omfatter ’rekordtræer’ og andre bemærkelsesværdige træer og bevoksninger i Danmark og indeholder cirka 35 træer fra Jægerspris – skovene og omegn – herunder blandt andre Bregneegen, Fasanbøgen, Klumpfodsegen, Knudebøgen, Mosebøgen og en masse vrangbøge samt her (foto) Danneregen, en podning af Kongeegen der i 1986 blev plantet i parken ved Jægerspris Slot af HKH Prins Henrik.
* Dendrologi – læren om træer (træagtige planter).
Bag Træregistret står den lokale forstkandidat Hans Erik Lund som er medlem af bestyrelsen for Dendrologisk Forening med særligt ansvar for netop Træregistret hvortil han selv er en stor bidragyder med fotografier og beskrivelser – herunder også Danneregen (foto ovenfor). Hans Erik Lund er desuden medlem af forretningsudvalget i Fonden for Træer og Miljø, fonden der ejer Gerlev Parken med de to store rosensamlinger som vedligeholdes og plejes af den frivillige forening Gerlev Parkens Venner – hvor han er næstformand i bestyrelsen (oplysningerne fra 2022).
Skovene i kunsten
Skovene har gennem århundreder været mål for alle slags bildende kunstnere som her har fundet et stort udvalg af skønne og særprægede motiver: Udsigter, skovpartier, kystpartier, de gamle ege, dyre- og planteliv, årstidernes og farvernes skiften m.m.
Forfatteren Otto Gelsted udgav i 1943 bogen Rundt om en fjord (Roskildefjord) med egns- og rejsebeskrivelser, portrætter og anekdoter fra egnene omkring fjorden. Bogen er illustreret med tegninger og vignetter af Lars Swane. Bogen rummer afsnit om Oppe Sundby, Frederikssund, Eskildsø, Kitnæs (Kignæs) og Jægerspris samt afsnittet Fjorden og skoven med en morsom beretning om en sejltur fra Frederikssund til Dyrnæs og tilbage igen som forfatteren, Ernst Syberg og Emanuel Nielsen foretog i en sejlbåd (uden årer). Afsnittet kan læses nedenfor i afsnittet Bilag.
Blandt Lars Swanes tegninger er der følgende motiver hentet fra Jægersprisskovene og området omkring: Udsigt fra Stejlepladsen mod Lynæs og Klintebakken; Kitnæs; Fra Stranden ved Kitnæs (båd); Fisketrillebør paa Stranden ved Kitnæs; Jægerspris Slot; Solur i Jægerspris Slotshave; Storkeegen set fra Nord, Nordskoven, Jægerspris.
Arkæolog Jens Winther Johannsen, Frederikssund Museum Færgegården (ROMU) har den 16. juni 2020 på museets hjemmeside udgivet artiklen Som taget ud af et guldaldermaleri: Maleren J.Th. Lundbye gæstede Færgegården sammen med kollegaen P.C. Skovgaard i slutningen af juni 1842. Deres ophold og udflugter i det omkringliggende landskab er dokumenteret i malerier, skitser og dagbogsoptegnelser så vi i dag kan komme helt tæt på det de oplevede. Og meget af det som deres øjne faldt på, vil du også kunne opleve i dag – næsten som dengang.
Hanne Rosenstand Lou (datter af Ove Køser) har den 4. marts 2022 på Frederikssund Museum Færgegårdens hjemmeside udgivet artiklen En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven om malerens og faderens forhold til Nordskoven.
Nordskoven i kunsten (de gamle ege – se nedenfor)
Vilhelm Kyhn har i 1848 malet Landskab ved Nordskoven nær Jægerspris. Olie på lærred, 51,5 x 68,5 cm. Tilhører Statens Museum for Kunst.
En ukendt kunstner har formentlig i perioden 1930-50 malet Stærgården på Dyrnæsvej 41.
Falke Bang udgav i 1942 en lille illustreret bog Dansk Natur med spinkle tegninger, heraf enkelte med lokale motiver. Her er det et parti fra Nordskoven fra den 28. september.
Hjalte Skovgaards maleri fra marts 1942 Ørnen vender hjem med Nordskoven set fra Hornsved i morgengryet, olie på lærred, 33,5×65 cm, i privat eje.
Hjalte Skovgaard med motiv fra Ørnekul(d)svej i Nordskoven fra 29. oktober 1949. Olie på træplade, 24×44 cm. I privat eje. Forsynet med en påskriftaf datteren Ristil Skovgaard: ”Nordskoven ved Jægerspris, veien mot de store, gamle eiketræer (Konge-egen, Storke-egen, Sno-egen). Også veien mot der hver ørnene hekket (rugede, red.). Far syklet ofte dit med meg på styret. Han fortalte meg om naturen som han elsket. R.S.”
Ove Køser har her hentet sit motiv ved Dyrnæs. Udateret. I privat eje.
De gamle ege i kunsten
»Jægerspris-Egene ere saa mærkværdige Fremtoninger, at de maae fremtræde for Alle som noget Usædvanligt, hvorved saavel Almuens som de Dannedes Opmærksomhed gjerne dvæler«.
Sagt af den danske pioner inden for skovbotanikken Christian Vaupell (1821-62), på side 129 i værket De danske Skove som udkom året efter hans død. Her citeret efter Dansk Dendrologisk Årsskrift IV 1957 – artiklen Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov af P. Chr. Nielsen – med udgangspunkt i en ekskursion i regi af Dansk Dendrologisk Forening (dendrologi – læren om træagtige planter).
Ja, de tusind- og hundredårige ege er og har været en attraktion, for forstfolk, botanikere m.v. samt lokale skovgængere og turister – og ikke mindst for billedkunstnere…
Nedenfor er Kongeegen, Snoegen og Storkeegen behandlet i egne afsnit.
Her først en tegning af Bregneegen udført i 1967 af Ingeborg Frederiksen (1886-1976) som også har tegnet Kongeegen, Snoegen og Storkeegen. Hun er en af Danmarks fremmeste fauna- og flora-illustratorer som på sine gamle dage kastede i sin store kærlighed på træer. Foruden de gamle ege også andre kendte træer – bøge, elle, tjørne – landet rundt.
Dernæst en suite af ege fra Nordskoven som Hanne Hansen udførte i 1992 i form af syv store akvareller med skovenes kendte og markante træer. Akvarellerne hænger permanent i Rebekkasalen i nordfløjen på Jægerspris Slot (nedtages midlertidigt når der arrangeres andre udstillinger i salen). I 2022 indgik fire af akvarellerne i Jægerspris Slots museums sæsonudstilling Slottet i Skoven. De seks af træerne er fra Nordskoven og er i viste rækkefølge: Storkeegen, Snoegen, 2 x Kongeegen, Dyrnæsegen og Bregneegen. Foto Susette Westergaard.
Kongeegen
Danmarks og Europas ældste træ, Kongeegen menes at være 1500-2000 år gammel. Træet står i Nordskoven sammen med to andre næsten lige så gamle egetræer, Storkeegen og Snoegen. I 1973 brækkede den sidste hovedgren af træet som på daværende tidspunkt havde en omkreds på 14 meter, og i 1986 blev der foretaget en podning som under navnet Danneregen blev plantet ved Jægerspris Slot af Prins Henrik.
Landskabsmaleren Louis Gurlitt besøgte i 1838 Jægerspris-skovene og tegnede både Kongeegen og Storkeegen. Tegningerne indgår i Holger Munks bog Jægerspris Færgegaard gennem fire hundrede aar, side 284-285. Under tegningen af Kongeegen står der i bogen: ”1000 aarig Eeg ved Jægerspris (Stammens Omfang 20 Alen) tegnet efter Naturen af L. Gurlitt.”
A. Schovelin 1881-88
Foto fra 1898
Martin Brandenborg 1903
Benedicte Brummer var landskabsmaler og har i første halvdel af det tyvende århundrede arbejdet med Nordskovens gamle ege, hvilket er pænt beskrevet i artiklen Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov af forfatter og forstkandidat P. Chr. Nielsen i Dansk Dendrologisk Årsskrift IV 1957. Hun malede Kongeegen i 1903, i øvrigt fra samme side som Louis Gurlitt tegnede den i 1839. I løbet af de godt seks årtier ses en meget stærk tilbagegang for træet. Benedicte Brummers billede blev i 1955 erhvervet af Jagt- og Skovbrugsmuseet (nu Det Grønne Museum). Benedicte Brummer har fortalt P. Chr. Nielsen at hun har set 30 skolebørn forsamlet i Kongeegens hulhed.
Foto 1919
Foto 1923
Foto 1930
Lars Swane har illustreret Otto Gelsteds bog Rundt om en fjord (Roskilde Fjord) fra 1943 og har her en tegning af Storkeegen set fra nord.
Foto 1954
Her en tegning af Kongeegen udført i 1955 af Ingeborg Frederiksen (1886-1976) som også har tegnet Bregneegen, Snoegen og Storkeegen. Hun er en af Danmarks fremmeste fauna- og flora-illustratorer som på sine gamle dage kastede i sin store kærlighed på træer. Foruden de gamle ege også andre kendte træer – bøge, elle, tjørne – landet rundt.
Foto 1955
Royal Copenhagens juleplatte fra 1967 er designet af Kaj Lange og har titlen Kongeegen ved Jægerspris i sne. På platten ses ud over det gamle træ børn ridende på ponyer i den sneklædte skov.
Hanne Hansen udførte i 1992 en suite af akvareller af ege fra Nordskoven, herunder Kongeegen – se ovenfor i afsnittet De gamle ege.
Snoegen
Den ældste gengivelse af Snoegen er denne af den nu så godt som ukendte kusntner L. Wollse* fra sommeren 1861. Tegningen blev bragt i Illustreret Tidende for 30. marts 1862 med denne beskrivelse: En tusindaarig Eeg i Nordskoven ved Jægerspriis. Tegningen var desuden ledsaget af et brudstykke af Oehlenschlægers digt St. Hans Aftenspil:
Her har jeg staaet i hundrede Aar;
om Vintren med Snee paa mit Bryst;
mellem Blomster i grønne Vaar,
mellem egne Løv i den brune Høst.
Min stolte Top har jeg rejst
og knejst
ud over den vide Natur,
som omslynger Træernes tætte Muur.
Det menes dog at Oehlenschlæger skrev dette digt om en betydeligt yngre eg der kaldtes Egen ved Duschbadene, og som senere er blevet kaldt Mumieegen – og som indtil 1928 stod i Klampenborg-plantningen. Men stemningen er jo god nok.
Kilde: Dansk Dendrologisk Årsskrift IV 1957 Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov af P. Chr. Nielsen – hvor tegningen er gengivet som figur 24.
* Der er ikke fundet noget om kunstneren L. Wollse i andre sammenhænge end denne.
Snoegen foto cirka 1888:
Snoegen fotos 1898 – først total og dernæst tæt på stammen:
Snoegen foto 1919:
Snoegen foto 1923:
Tegneren Svend Otto Sørensen har i 1950 gjort denne skitse af Snoegen med det ’dragehoved’ der tegner sig i træets bark. Gengivet i Dansk Dendrologisk Årsskrift IV 1957.
Snoegen foto 1954:
Her en tegning af Snoegen udført i 1958 af Ingeborg Frederiksen (1886-1976) som også har tegnet Bregneegen, Kongeegen og Storkeegen. Hun er en af Danmarks fremmeste fauna- og flora-illustratorer som på sine gamle dage kastede i sin store kærlighed på træer. Foruden de gamle ege også andre kendte træer – bøge, elle, tjørne – landet rundt.
Sisse Westergaard har i 1985 lavet tre store billedvævninger af Snoegen henholdsvis vinter, sommer, efterår. Vævearbejderne var bestilt arbejde af Jægerspris Kommune, og de har siden hængt i byrådssalen på Jægerspris Rådhus. Nedenunder foto fra 2022 af Kim Lund Sørensen i forbindelse med at det gamle rådhus skule rømmes (og sælges). Billedvæverierne forbliver dog i kommunens eje.
Hanne Hansen udførte i 1992 en suite af akvareller af ege fra Nordskoven, herunder Snoegen – se ovenfor i afsnitte De gamle ege.
Storkeegen
Landskabsmaleren Louis Gurlitt besøgte i 1838 Jægerspris-skovene og tegnede både Kongeegen og Storkeegen. Tegningerne indgår i Holger Munks bog Jægerspris Færgegaard gennem fire hundrede aar, side 284-285. Under tegningen af Storkeegen står der: ”Tegnet og litograferet af L. Gurlitt i efteraaret 1839.”
P.C. Skovgaards maleri Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris er fra 1843. Olie på lærred, 189×129. Tilhører Statens Museum for Kunst. Maleriet har et par alternative titler: Det gamle egetræ med storkereden i Nordskoven ved Jægerspris og Parti i en Skov, i hvilken Egetræer ere de fremherskende. Maleriet vidner om en fortidig knap så intensiv skovdrift – den nutidige skov omkring de gamle ege i Nordskoven er i al fald meget tættere.
I bogen Færgegaarden gennem fire hundrede år er der på side 5 (forordet) en vignet med en storkerede i samme trætop som på Skovgaards maleri. På tegningen er i håndskrift skrevet “Toppen af et ældgammelt Egetræ i Nordskoven ved Jægerspris” efterfulgt af en ulæselig signatur. I bogen Jægerspris Slot og Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, side 337, er maleriet gengivet under ovennævnte titel nr. 2 og med billedteksten: Bemærk storkereden i toppen af Storkeegen der står i ensom majestæt på den hævede havbund neden for de gamle strandskrænter der er dækket med åben skovbevoksning.”
I 1857 har Ludvig Messmann tegnet en af egene i Jægerspris Nordskov. Litografiet bærer følgende tekst: ”Tusindaarig Eeg, Nordskoven ved Jægerspriis. Tegnet efter Naturen og lithograferet af Ludvig Messmann. Udført i Tegners Institut. 27 Alen i Omfang.” Det har tidligere været antaget at motivet var Snoegen, således i en afhandling fra 1923 om ”Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov” af forstmanden Johanns Helms (1865-1934) med beskrivelser og billeder af kæmpeegene. Han skriver om Ludvig Messmanns tegning: ”Billedet kan tjene som Eksempel paa at Kunstnerne undertiden tager sig lovlig store Friheder ved Gengivelsen af Træer og Landskaber.”
Den senere forstmand P. Chr. Nielsen (1921-) skriver i sin store artikel i Dansk Dendrologisk Årsskrift IV 1957 ”Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov” at Johannes Helms har helt ret i denne bemærkning. Han kan dog ikke give ham ret i at træet på billedet forestiller Snoegen. men mener bestemt der er tale om Storkeegen med henvisning til træets udseende som vist på en række fotos og gengivelser samt opmålinger af træet.
A. Schovelin 1881-88:
Foto 1888:
Foto 1898:
Foto 1898:
Benedicte Brummer var landskabsmaler og har i første halvdel af det tyvende århundrede arbejdet med Nordskovens gamle ege, hvilket er pænt beskrevet i artiklen Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov af forfatter og forstkandidat P. Chr. Nielsen i Dansk Dendrologisk Årsskrift IV 1957.
Da hun i 1904 malede motivet til Fuglevisen, valgte hun Storkeegen som midtpunkt i sit billede, gengivet her som fig. 19. Visen handler om Christian II der optræder som ørnen, adelen, høgen, og de øvrige fugle der symboliserer borgere og bønder. Visen er digtet mellem 1523 og 1531 mellem Kongens forjagelse og fangenskab. De tre første vers lyder:
»Alle smaa Fugle i Skoven er,
de giver paa Høgen stor Klage:
han river af dem baade Fjer og Dun;
han vil dem af Skoven jage.
Men Ørnen han bygger i Fjeldet ud.
Saa fløj de sammen i Egetop,
de lagde deres Raad paa ny,
hvorledes de kunde en Fuglekonning faa,
dem kunde fra Høgen fri.
Men Ørnen han bygger i Fjeldet ud.
Frem da traadte den søllige Krage,
hun var saa sorgefuld:
»Kejser vi os den gamle Ørn,
jeg haaber, han vorder os huld«
Men Ørnen han bygger i Fjeldet ud.«
Visen er citeret efter Ernst Frandsens udgave af Danske Folkeviser 1945.
Benedicte Brummer har valgt motivet for sit maleri fra tredie vers hvor kragen træder frem. På billedet fremtræder Storkeegen i en noget forynget skikkelse. Hulheden er udfyldt og grenene gjort mere livskraftige, men der er ingen tvivl om at maleriet forestiller Storkeegen. Maleriet er holdt i klare lysende forårsfarver.
Foto 1923:
Foto 1930:
Foto 1948:
Foto 1954:
Her en tegning af Storkeegen udført i 1959 af Ingeborg Frederiksen (1886-1976) som også har tegnet Bregneegen, Kongeegen og Snoegen. Hun er en af Danmarks fremmeste fauna- og flora-illustratorer som på sine gamle dage kastede i sin store kærlighed på træer. Foruden de gamle ege også andre kendte træer – bøge, elle, tjørne – landet rundt.
Hanne Hansen udførte i 1992 en suite af akvareller af ege fra Nordskoven, herunder Storkeegen – se ovenfor i afsnitte De gamle ege.
Slotshegnet i kunsten
Hanne Hansen udførte i 1992 – som omtalt ovenfor under Kunsten i Nordskoven – en række på syv store akvareller med skovenes kendte og markante træer. De seks af træerne er fra Nordskoven, det syvende er vrangbøgen på Thilkesvej i nærheden af Donekrogen i nordenden af Slotshegnet. Foto Susette Westergaard.
Færgelunden i kunsten
Jens Juels maleri fra 1783 Uvejrslandskab har undertitlen Udsigt fra Færgelunden ved Jægerspris mod Frederikssund. Tilhører Statens Museum for Kunst.
Jens Neuhausens akvarel (gouache) Hans Christian Knudsens Færgegaard ved Jægerspris er fra 1805. Scenen ved færgestedet er set fra Frederikssund-siden (Bi-Lidt). Færgegårdsejeren Hans Christian Knudsen var kongelig skuespiller (acteur) der som ‘løn’ havde han fået Jægerspris Færgegård og færgeprivilegiet. Han fungerede som færgemand i årene 1802-1812. Tilhører Teatermuseet i Hofteatret (Christiansborg) i København.
Johannes Senns maleri (akvarel) Udsigt fra Flaghøjen til Jægerspris Færgegaard er fra 1809. Maleriets scene er sat på Flaghøjen på Frederikssund-siden lidt syd for færgestedet. Det viser en gruppe bestående af medlemmer af færgemand Hans Christian Knudsens familie sammen med medlemmer af familien Lange, en slægt af frederikssundske købmænd og næringsdrivende.
Johan Thomas Lundbyes maleri En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord fra 1843. 188,5×255,5 (4,8 kvm) – tilhører Statens Museum for Kunst. Stedet formodes at være Kignæs-skrænten i den nordlige ende af Færgelunden. Skrænten har ikke været monumental nok for Johan Thomas Lundbye, så han har taget sig nogle gevaldige kunstneriske friheder. Maleriet er gengivet i bogen Jægerspris Slot og Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, side 320.
Johan Thomas Lundbye, Skrænterne ved Kitnæs. Studie til En dansk kyst, 1842. I bogen Nordsjællandsminder af Godfred Hartmann, side 109, beskrives hvordan Lundbue i sommeren 1842 sidder ved skrænterne af Kitnæs ved Jægerspris og gør forstudier til det monumentale værk – et nationalt stykke – han ville male. Det blev til mange skitser, og han beskrev trofast sin færden i sin dagbog: “Jægerspris Færgegaard, den 20. Juny. Vi tog over med Færgen, og jeg malede strax en lille Skizze henne ved Klinten.”
Frederik Krafts maleri Part i fra Færgelunden ved Jægerspris er fra 1848. Det er hans hovedværk og viser hans evner for monumental landskabskomposition. Maleriet tilhører Statens Museum for Kunst. Olie på lærred – 72×90. Maleriet er gengivet i bogen Færgegaarden gennem fire hundrede aar, side 172, og her er i billedteksten anført stedbetegnelsen “Skovfogedstedet”. Også gengivet i bogen Jægerspris Slot og Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, side 297, med en bemærkning om ‘skovfogedstedet’ om huset der ligger delvis skjult i bevoksningen.
Vilhelm Kyhn har i 1868 malet dette fjordparti betitlet Isefjorden. Septemberdag ved Kignæs. Isefjord var dengang en fællesbetegnelse for de to fjorde. På kysten overfor ses Klinten i det nordlige Frederikssund. Maleriet tilhører Sorø Museum.
Hjalte Skovgaard har den 24. oktober 1936 malet dette skovparti ved en vej i Færgelunden – olie på lærred, 62,5×74 cm. I privat eje.
Lars Swane har illustreret Otto Gelsteds bog Rundt om en fjord (Roskilde Fjord) fra 1943 og har her en tegning af Kitnæs (Kignæs kaldes det i dag) set fra stranden med Frederikssund-siden (Klinten) i baggrunden.
Hjalte Skovgaard har i 1940erne malet ejendommen Fagerkærsvej 3 lige vest for den sydlige del af Færgelunden. Hans datter Ristil Skovgaard har bag på maleriet skrevet: “Eggekonens gård. Over broen og til venstre mot Gerlev. Far kjørte (cyklet) med meg på sitt hjemmelagde frontsete. Vi kjøpte egg og høns hos eggekonen. Hun havde en papegøye, som kunne snakke. ”Goddag, Goddag”, sa’ den, og så lo den som Eggekonen.”
Hjalte Skovgaard med skovbrynsmotiv fra Færgelunden 25. oktober 1943 – olie på pap, 42×64,5 cm. I privat eje.
Ove Køser har i 1955 malet Schweitzerhytten (Schweitzerhus) på skovbakken øst for Færgegården. Ejes af Frederikssund Kommune. Foto Kim Lund Sørensen.
Kilder, link og litteratur
Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov, Dansk Dendrologisk Årsskrift, årgang 1957, bind 1, hæfte 4, side 317-372
https://www.dendron.dk/aarsskrift/soeg/detaljer.asp?ID=23
Tegninger af berømte træer med tekst af P. Chr. Nielsen (Ingeborg Frederiksen m.fl.), Dansk Dendrologisk Årsskrift, årgang 1965, bind 2, hæfte 2, side 127-147
https://www.dendron.dk/aarsskrift/soeg/detaljer.asp?ID=41
Et forsøg på aldersbestemmelse af Storkeegen og Kongeegen i Jægerspris Nordskov, Danske Dendrologisk Årsskrift, årgang 1965, bind 2, hæfte 2, side 148-160
https://www.dendron.dk/aarsskrift/soeg/detaljer.asp?ID=42
Skovbotaniker Christian Vaupell i Wikipedia.
Bilag
Forfatteren Otto Gelsted udgav i 1943 bogen Rundt om en fjord (Roskildefjord) med egns- og rejsebeskrivelser, portrætter og anekdoter fra egnene omkring fjorden. Bogen er illustreret med tegninger og vignetter af Lars Swane. Bogen rummer afsnit om Oppe Sundby, Frederikssund, Eskildsø, Kitnæs (Kignæs) og Jægerspris samt det her gengivne afsnit Fjorden og skoven med en morsom beretning om en sejltur fra Frederikssund til Dyrnæs og tilbage igen som forfatteren, Ernst Syberg og Emanuel Nielsen foretog i en sejlbåd (uden årer).
